|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for metoprolol og verapamil |
|
Dosisjustering af metoprolol kan blive nødvendig afhængig af bivirkninger
Verapamil øger plasmaconcentration af metoprolol med ca. 30-40 % af kombinationen
moderat
veldokumenteret
Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol calciumantagonister amlodipin, diltiazem, felodipin, isradipin, lacidipin, lercanidipin, nifedipin, nimodipin, nitrendipin, verapamil
Forudsat, at viden om enkeltstoffernes forventede kardiovaskulære virkning indgår i indikationstillingen, tåles kombinationen af betablokker og calciumantagonist sædvanligvis godt. De hepatisk metaboliserede betablokkere, eksemplificeret ved propranolol og metoprolol, må forventes at få nedsat clearance og højere plasmaniveauer ved samtidig indgift af verapamil eller diltiazem, som udover at være hæmmere af CYP3A4 også påvirker ledningssystem i hjertet . For overvejende uomdannet renalt eliminerede betablokkere, eksemplificeret ved atenolol, synes der ikke at optræde uventede virkninger af at kombinere de to stofgrupper.
Reduktion af leverens blodgennemstrømning forårsaget af betaadrenoreceptorblokkere formodes at være årsag til reduktion af lercanidipins biotilgængelighed ved samtidig indgift af metoprolol, og kan derfor også forekomme ved andre lægemidler i denne gruppe.
Litteraturgennemgang - Vis
Propranolol og diltiazem Diltiazem reducerede propranolols clearance med 24-27% ifølge Hunt BA, Bottorff MB et al, 1990 mens Tateishi T, Nakashima H et al, 1989 fandt en reduktion på mellem 30 og 50 %. Sidstnævnte fandt at propranolols halveringstid blev forlænget med 27,5% (fra 2,9 til 3,7 h). Dimmitt DC, Yu DK et al, 1991 fandt, at diltiazem reducerede propranolols clearance med 20 % og øgede halveringstiden med 30 %. Samtidig blev desacetyldiltiazems AUC øget med 20% af propranololindgiften. Metoprolol og diltiazem Tateishi T, Nakashima H et al, 1989 faldt at metoprolols clearance og halveringstid blev ændret nogenlunde tilsvarende med propranolol's (reduktion af clearance med 30-50% og en forlængelse af T½ med ca. 27,5%). Atenolol og diltiazem Tateishi T, Nakashima H et al, 1989 fandt at ikke ændrede diltiazem atenolols farmakokinetik. Sotalol og diltiazem En 53-årig patient med atrieflimmer havde taget diltiazem (90 mg dagligt i 3 måneder), da sotalol (160 mg) blev tilføjet behandlingen. 3 timer senere oplevede patienten kardiogent shock, som først bedres efter infusion af saltvand og dopamin (Yorgun H, Deniz A et al, 2008). Metoprolol og felodipin Interaktionen mellem felodipin og metoprolol er undersøgt af Smith SR, Wilkins MR et al, 1987, som ikke fandt påvirkning af felodipins kinetik, men derimod en nedsættelse af metoprolols clearance med ca 30 %. Den farmakodynamiske interaktion mellem felodipin og metoprolol givet IV til normale personer viste, at kombinationen tåltes godt og at felodipin er en potent vasodilator (Ronn O, Bengtsson B et al, 1985). Nifedipin og propranolol Den mulige kinetiske interaktion ved peroral indgift mellem nifedipin og propranolol, er undersøgt af Gangji D, Juvent M et al, 1984, som ikke fandt nogen betydende indbyrdes påvirkning. Nifedipin og metopropolol Der blev ikke fundet nogen betydende interaktion mellem nifedipin og metopropolol (Gangji D, Juvent M et al, 1984). Nifedipin og metopropolol Der blev ikke fundet nogen betydende interaktion mellem nifedipin og atenolol (Gangji D, Juvent M et al, 1984). Metoprolol og atenolol Der blev ikke fundet nogen betydende interaktion mellem metopropolol og atenolol (Kendall MJ og Beeley L, 1983) Metoprolol og lercanidipin Når lercanidipin blev givet sammen med metoprolol, en betablokker som overvejende elimineres via leveren, blev biotilgængeligheden af metoprolol ikke ændret, medens lercanidipins blev reduceret med 50 %. Dette kan skyldes reduktion af leverens blodgennemstrømning forårsaget af betaadrenoreceptorblokkere, SPC for Zanidip, 2007. Verapamil og metoprolol Verapamils farmakokinetiske og farmakodynamiske interaktion med betablokkere er relativt velbelyst efter, at Eisenberg JN og Oakley GD, 1984 i en kasuistik beskrev et tilfælde af AV-blok af Wenckebach-type efter den kombinerede indgift af verapamil og metoprolol. McLean AJ, Knight R et al, 1985 beskriver en hypertensionspatient, som ved ingift af verapamil fik forøget metoprolol's AUC med 85%. Verapamils påvirkning af hjertefunktionen hos patienter med angina pectoris, der samtidig fik metoprolol, blev undersøgt af Silke B, Verma SP et al, 1985. Begge stoffer blev givet i.v., og resultatet var, at begge stoffer også under fysisk udfoldelse reducerede blodtrykket uden ændring i cardiac output og perifer modstand og at den akutte kombinationsbehandling derfor ikke er kontraindiceret hos patienter med relativt velbevaret venstre ventrikelfunktion. Keech AC, Harper RW et al, 1986 finder hos 9 angina pectoris patienter, at indgiften af verapamil øger metoprolol's AUC for med ca 35%. Efter indgift af henholdsvis metoprolol og verapamil til 9 raske personer fandt Bauer LA, Horn JR et al, 2000, at verapamil øgede det hepatiske blodflow, mens metoprolol nedsatte det. Den kombinerede indgift øgede AUC for begge stoffer. Propranolol og verapamil McCourty JC, Silas JH et al, 1988 viste hos angina pectoris patienter, at verapamil øgede AUC for propranolol med ca 64%, hvorimod verapamils AUC ikke blev påvirket verapamils signifikant. Hunt BA, Bottorff MB et al, 1990 fandt, at verapamil reducerede propranolols clearance med 26-32 %. Ved forsøg med enkeltdoser til normale fandt Carruthers SG, Freeman DJ et al, 1989, at verapamil øgede AUC for propranolol, mens propranolol reducerede AUC for verapamil. Bailey DG og Carruthers SG, 1991 gav peroralt verapamil samtidig med henholdsvis propranolol, metoprolol og pindolol. Effekten på blodtryk, heart rate og PR-interval hos 8 raske mænd var som forventet idet dog propranololkombinationen gav en påvirkning af systolisk BT og af PR-intervallet, der var kraftigere end forventet ud fra enkeltindgifterne. Sear JW, Foex P et al, 2000 har undersøgt om operationspatienter i samtidig behandling med betablokker og calciumantagonist havde en ændret forekomst af silent myocardial ischemia. De fandt ingen evidens for at kombinationsbehandlingen ændrede forekomsten. Timolol og verapamil To kasuistikker viser, at kombinationen verapamil og timolol (øjendråber) kan medføre bradycardi. En 64-årig mand har ved kombinationen af timolol (0,5% 2gange daglig) og verapamil (160 mg 2 gange daglig) en uregelmæssig bradycardi på 36. Ved seponering af verapamil til fordel for nifedipin (10 mg 3 gange daglig) stiger pulsen til 78 indenfor de næste 48 timer Pringle SD og MacEwen CJ, 1987. Manden får desuden pilocarpin (2%) 4 gange dagligt (pupilkontraherende). Blodtrykket er normalt. En 54-årig i timolol behandling får 30 minutter efter første dosis af verapamil nedsat puls Sinclair NI og Benzie JL, 1983. Omtrent en time efter, får han 10 sekunders asystole. Manden får i tilgift nitroglycerin sammen med verapamil.
Ronn O;Bengtsson B;Edgar B;Raner S, Drugs, 1985, 29 Suppl 2:16-25; Acute haemodynamic effects of felodipine and verapamil in man, singly and with metoprolol In a single-blind randomised study in 9 healthy men we compared the acute haemodynamic effects of the calcium antagonists felodipine and verapamil, singly and in combination with metoprolol. Three different cumulative intravenous doses of 0.25, 0.75 and 1.5 mg felodipine and of 2.0, 4.0 and 8.0 mg verapamil or placebo were given as constant infusions over 5 minutes on 3 occasions and were followed by intravenous metoprolol (15 mg). Felodipine caused a significant and dose-dependent decrease in the total peripheral resistance, and an increase in the forearm blood flow by 8, 48 and 163% with progressively increasing doses showing that the drug is a potent arteriolar vasodilator. A significant and dose-dependent increase in heart rate and a decrease in the pre-ejection period/left ventricular ejection time (PEP/LVET) ratio of up to 15% was also recorded, mainly reflecting a reflexogenic increase in the sympathetic tone. Total peripheral resistance, forearm blood flow, heart rate and the systolic time intervals were mainly unchanged after verapamil, whereas the PQ interval was prolonged. Metoprolol given after the 2 calcium antagonists caused a decrease in heart rate and blood flow and an increase in the total peripheral resistance and PEP/LVET ratio. The tolerability was good to all infusions Rosenthal T;Ezra D, Drug Saf, 1995, 13:157-187; Calcium antagonists. Drug interactions of clinical significance The interaction of calcium antagonists, including the dihydropyridine calcium antagonists (e.g. nifedipine), verapamil and diltiazem, with drugs from other classes has major clinical ramifications as the use of drug combinations increases in frequency. Combinations are used in the treatment of disorders ranging from hypertension to cardiac rhythm disturbances, angina pectoris and peripheral vasospastic disease. In this era of organ transplantation, drugs like cyclosporin are coming into potential conflict with an ever-growing list of drugs. Drug combinations used as part of long term therapies are also making their appearance in toxic drug reactions, including antituberculous and anticonvulsant agents. Bronchodilators and H2-blockers also fall into this category of potential culprits of combined drug toxicity, and the interactions of calcium antagonists with beta-blockers and antiarrhythmic agents are also becoming a matter of concern Yorgun H;Deniz A;Aytemir K, Intern Med J, 2008, 38:221-222; Cardiogenic shock secondary to combination of diltiazem and sotalol Frishman WH;Kowalski M;Nagnur S;Warshafsky S;Sica D, Heart Dis, 2001, 3:386-397; Cardiovascular considerations in using topical, oral, and intravenous drugs for the treatment of glaucoma and ocular hypertension: focus on beta-adrenergic blockade Glaucoma and ocular hypertension are highly prevalent conditions in individuals over the age of 40 and are commonly seen together in patients with cardiovascular disease. Many of the antiglaucoma medications, when systemically absorbed, affect the sympathetic and parasympathetic nervous systems of patients and can cause cardiovascular toxicity. Such adverse effects are frequently associated with the long-term use of potentially toxic agents in elderly people, who are most prone to chronic eye disease. Moreover, patients may not associate their symptoms with the topical eye medications, and consequently may not report adverse drug effects. Drug-drug interactions can also occur when patients are taking medications for both cardiovascular disease and glaucoma. This review focuses on beta-adrenergic blockers as topical antiglaucoma medications and other topical antiglaucoma drugs. The systemic toxicity of these agents is reviewed, along with the possible drug interactions. Brief mention is also made of other antiglaucoma medications used alone and in combination with topical beta-blockers Anderson JR;Nawarskas JJ, Cardiol Clin, 2001, 19:215-34, v; Cardiovascular drug-drug interactions The drug-drug interactions discussed in this article have either documented or suspected clinical relevance for patients with cardiovascular disease and the clinician involved in the care of these patients. Oftentimes, drug-drug interactions are difficult, if not impossible, to predict because of the high degree of interpatient variability in drug disposition. Certain drug-drug interactions, however, may be avoided through knowledge and sound clinical judgment. Every clinician should maintain a working knowledge of reported drug-drug interactions and an understanding of basic pharmacokinetic and pharmacodynamic principles to help predict and minimize the incidence and severity of drug-drug interactions. McLean AJ;Knight R;Harrison PM;Harper RW, Am J Cardiol, 1985, 55:1628-1629; Clearance-based oral drug interaction between verapamil and metoprolol and comparison with atenolol Ma B;Prueksaritanont T;Lin JH, Drug Metab Dispos, 2000, 28:125-130; Drug interactions with calcium channel blockers: possible involvement of metabolite-intermediate complexation with CYP3A The inhibitory effects of six commonly used calcium channel blockers on three major cytochrome P-450 activities were examined and characterized in human liver microsomes. All six compounds reversibly inhibited CYP2D6 (bufuralol 1´-hydroxylation) and CYP2C9 (tolbutamide methyl hydroxylation) activities. The IC(50) values for the inhibition of CYP2D6 and CYP2C9 for nicardipine were 3 to 9 microM, whereas those for all others ranged from 14 to >150 microM. Except for nifedipine, all calcium channel blockers showed increased inhibitory potency toward CYP3A activities (testosterone 6beta-hydroxylation and midazolam 1´-hydroxylation) after 30-min preincubation with NADPH. IC(50) values for the inhibition of testosterone 6beta-hydroxylase obtained in the NADPH-preincubation experiment for nicardipine (1 microM), verapamil (2 microM), and diltiazem (5 microM) were within 10-fold, whereas those for amlodipine (5 microM) and felodipine (13 microM) were >200-fold of their respective plasma concentrations reported after therapeutic doses. Similar results also were obtained based on midazolam 1´-hydroxylase activity. Unlike the observations with mibefradil, a potent irreversible inhibitor of CYP3A, the NADPH-dependent inhibition of CYP3A activity by nicardipine and verapamil was completely reversible on dialysis, whereas that by diltiazem was partially restored (80%). Additional experiments revealed that nicardipine, verapamil, and diltiazem formed cytochrome P-450-iron (II)-metabolite complex in both human liver microsomes and recombinant CYP3A4. Nicardipine yielded a higher extent of complex formation ( approximately 30% at 100 microM), and was a much faster-acting inhibitor (maximal inhibition rate constant approximately 2 min(-1)) as compared with verapamil and diltiazem. These present findings that the CYP3A inhibition caused by nicardipine, verapamil, and diltiazem is, at least in part, quasi-irreversible provide a rational basis for pharmacokinetically significant interactions reported when they were coadministered with agents that are cleared primarily by CYP3A-mediated pathways Tateishi T;Nakashima H;Shitou T;Kumagai Y;Ohashi K;Hosoda S;Ebihara A, Eur J Clin Pharmacol, 1989, 36:67-70; Effect of diltiazem on the pharmacokinetics of propranolol, metoprolol and atenolol The pharmacokinetic interaction between diltiazem and three beta-adrenoceptor blockers propranolol, metoprolol and atenolol was investigated in healthy volunteers given diltiazem 30 mg or placebo t.d.s. for 3 days, followed by a single dose of propranolol 20 mg, metoprolol 40 mg or atenolol 50 mg. The AUCs of propranolol and metoprolol were significantly increased after diltiazem and it significantly prolonged the elimination half-life of metoprolol. In contrast, it did not significantly affect the pharmacokinetics of atenolol. Propranolol significantly decreased the resting pulse rate after diltiazem pretreatment as compared to placebo. The results indicate that diltiazem impaired the clearance of propranolol and metoprolol, which are principally metabolized by an oxidative pathway, and that the kinetic interaction between diltiazem and propranolol may partly be related to the significant reduction in the pulse rate produced by the latter Bauer LA;Horn JR;Maxon MS;Easterling TR;Shen DD;Strandness DE, J Clin Pharmacol, 2000, 40:533-543; Effect of metoprolol and verapamil administered separately and concurrently after single doses on liver blood flow and drug disposition Nine healthy males participated in a double-blind, placebo-controlled, randomized, crossover study to determine the effects of verapamil and metoprolol administered alone and concurrently on blood flow through the hepatic artery and portal and hepatic veins and to detect a possible drug interaction between the two agents. Single oral doses of placebo/placebo, metoprolol (50 mg)/placebo, verapamil (80 mg)/placebo, or verapamil/metoprolol were separated by at least 14 days. Liver blood flow through individual hepatic vessels was measured up to 8 hours after dosage administration using a duplex Doppler ultrasound technique. Cardiac output, heart rate, blood pressure, stroke volume, and total peripheral resistance were measured for 3 hours after drug doses were given. In 5 subjects, pharmacokinetic parameters for total drug as well as S- and R-enantiomers were also measured. Verapamil given alone caused a rapid and intense increase in liver blood flow (hepatic artery = 50%, portal vein = 42%, hepatic vein = 55%) 0.75 to 1 hour after administration because of a decrease in total peripheral resistance and an increase in heart rate, stroke volume, and cardiac output. Metoprolol given alone caused a slow but prolonged decrease in liver blood flow (maximum decrease: hepatic artery = -54%, portal vein = -21%, hepatic vein = -27%) 4 hours after administration because of a decrease in heart rate and cardiac output. When the two agents were given together, a composite of the changes noted after separate administration was noted: a brief peak increase in liver blood flow at 0.33 to 1 hour followed by a slow, prolonged decrease that reached its maximum decline 4 to 5 hours postdose. During the combined phase, metoprolol and its enantiomers had an increased AUC and Cmax, while verapamil and its enantiomers had an increased AUC and t1/2. These pharmacokinetic changes were consistent with the magnitude and time course of liver blood flow changes through the hepatic artery and portal or hepatic veins Hunt BA;Bottorff MB;Herring VL;Self TH;Lalonde RL, Clin Pharmacol Ther, 1990, 47:584-591; Effects of calcium channel blockers on the pharmacokinetics of propranolol stereoisomers Diltiazem and verapamil inhibit oxidative drug metabolism both in vivo and in vitro. We compared their effects on the stereoselective pharmacokinetics and protein binding of propranolol in 12 subjects. After 6 days of coadministration with racemic propranolol, diltiazem caused decreases of 27% and 24% in d-propranolol and 1-propranolol oral clearances, respectively (p less than 0.05 versus control). With verapamil, d-propranolol oral clearance decreased 32% (p less than 0.05), and 1-propranolol oral clearance decreased 26% (p less than 0.05). The unbound fraction of d-propranolol was higher than that of 1-propranolol (p less than 0.05), but the protein binding was not altered by diltiazem or verapamil. Both drugs therefore decreased the unbound oral clearance of each propranolol enantiomer (p less than 0.05). Verapamil caused a stereoselective effect and increased the d/l ratio of propranolol serum concentrations (p less than 0.05) and decreased the d/l ratio of oral clearance (p less than 0.05) Bailey DG;Carruthers SG, Clin Pharmacol Ther, 1991, 49:370-376; Interaction between oral verapamil and beta-blockers during submaximal exercise: relevance of ancillary properties The interaction between verapamil and beta-blockers may involve negative chronotropic, inotropic, and dromotropic effects. Three randomized, double-blind, crossover trials evaluated standardized submaximal exercise hemodynamics after oral verapamil (120 mg) and beta-blocker, alone and in combination, in groups of eight healthy men. The beta-blockers were propranolol (80 mg), metoprolol (100 mg), and pindolol (5 mg). During submaximal exercise, each beta-blocker produced similar reductions in heart rate. Likewise, each verapamil and beta-blocker combination caused greater decreases in heart rate and prolongation of PR interval than did either drug alone. Only the verapamil and propranolol combination produced greater reduction of systolic blood pressure and prolongation of rate-adjusted PR interval. All verapamil and beta-blocker combinations caused frequent adverse events, predominantly exercise fatigue and resting first-degree heart block. Although the verapamil and metoprolol or pindolol combinations produced lesser negative dromotropic or inotropic effects compared with verapamil and propranolol, coadministration of verapamil and any beta-blocker should be performed cautiously Keech AC;Harper RW;Harrison PM;Pitt A;McLean AJ, Am J Cardiol, 1986, 58:551-552; Pharmacokinetic interaction between oral metoprolol and verapamil for angina pectoris Smith SR;Wilkins MR;Jack DB;Kendall MJ;Laugher S, Eur J Clin Pharmacol, 1987, 31:575-578; Pharmacokinetic interactions between felodipine and metoprolol This double-blind, cross-over study in healthy male subjects evaluated the pharmacokinetics of felodipine and metoprolol given both separately and in combination. During three, five-day study periods, felodipine 10 mg b.d., metoprolol 100 mg b.d. and a combination of the two, were given in random order. There was at least a 7-day washout period between each pharmacokinetic study day. Plasma levels of unchanged felodipine and metoprolol were measured for 24 h after the last dose, on the 5th day of each treatment period. Eight subjects, aged 19-22 years, completed the study. Both felodipine and metoprolol, given alone and in combination, were well tolerated. None of the felodipine pharmacokinetic variables (tmax, Cmax, Cmin, AUC (0-12) and t1/2) changed significantly when felodipine and metoprolol were given in combination. Cmax and AUC (0-12) for metoprolol increased significantly when metoprolol and felodipine were combined, although tmax, Cmin and t1/2 for metoprolol remained unchanged. The changes in metoprolol pharmacokinetics induced by felodipine are small and unlikely to be clinically important Dimmitt DC;Yu DK;Elvin AT;Giesing DH;Lanman RC, Biopharm Drug Dispos, 1991, 12:515-523; Pharmacokinetics of diltiazem and propranolol when administered alone and in combination Multiple oral doses of diltiazem (DTZ) and propranolol (PPL, 60 mg every 8 h daily for 13 doses) were administered to 14 healthy volunteers alone and in combination on three separate occasions. Serial blood samples were collected up to 24 h after dose 13 on day 5 to determine possible pharmacokinetic interactions between the two drugs. When administered alone, DTZ concentration peaked at 161.4 ng ml-1 3 h following the final dose with an elimination half-life of 6.1 h. DTZ oral clearance was 65.1 l h-1. PPL did not affect DTZ oral clearance and half-life during the combination treatment. However, DTZ tmax was extended from 2.9 h to 3.5 h (p less than 0.05) and Cmax was 144.7 ng ml-1. Unlike the parent drug DTZ, desacetyldiltiazem (DAD) plasma profile was elevated during the combination treatment. DAD Cmax and AUC both increased approximately 20 per cent (p less than 0.05). PPL pharmacokinetics were altered as well. Oral clearance of PPL decreased from 80.4 l h-1 to 61.0 l h-1 while the half-life increased from 5.9 h to 8.0 h (p less than 0.05). PPL Cmax increased from 155.1 ng ml-1 to 167.5 ng ml-1 Eisenberg JN;Oakley GD, Postgrad Med J, 1984, 60:705-706; Probable adverse interaction between oral metoprolol and verapamil A combination of an oral beta-adrenergic blocking agent and verapamil has been advocated as a safe treatment for angina. A case of Wenckebach type atrioventricular block occurring in a patient on metoprolol and verapamil is reported. It is suggested that this combination is used with caution Pringle SD;MacEwen CJ, Br Med J (Clin Res Ed), 1987, 294:155-156; Severe bradycardia due to interaction of timolol eye drops and verapamil En 64 Õrig mand fÕr sinusdysfunktion og svµr bradycardi ved kombination af timolol°jendrÕber og verapamil. Gangji D;Juvent M;Niset G;Wathieu M;Degreve M;Bellens R;Poortmans J;Degre S;Fitzsimons TJ;Herchuelz A, Br J Clin Pharmacol, 1984, 17 Suppl 1:29S-35S; Study of the influence of nifedipine on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of propranolol, metoprolol and atenolol The influence of chronic therapy with nifedipine on the pharmacokinetics of propranolol 80 mg twice daily, metoprolol 100 mg twice daily and atenolol 100 mg once daily was investigated in eight healthy volunteers. Nifedipine 10 mg three times daily did not affect the pharmacokinetics of metoprolol and atenolol whereas nifedipine shortened the time to peak plasma concentration for propranolol by about 1 h. Propranolol, metoprolol and atenolol provoked comparable decreases in heart rate measured at rest and during exercise. The beta-adrenoceptor blocking properties of propranolol, metoprolol and atenolol were not affected by concomitant therapy with nifedipine. The present study did not show significant pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between nifedipine and lipophilic beta-adrenoceptor blockers Carruthers SG;Freeman DJ;Bailey DG, Clin Pharmacol Ther, 1989, 46:469-477; Synergistic adverse hemodynamic interaction between oral verapamil and propranolol The interaction between oral verapamil and propranolol may involve negative chronotropic, inotropic or dromotropic effects. The immediate effects of orally administered verapamil (120 mg) and propranolol (80 mg), alone and combined, on submaximal exercise hemodynamics and on pharmacokinetics were studied in eight healthy male volunteers in a randomized, double-blind, crossover manner. Maximum effects on heart rate, systolic blood pressure, PR interval and rate-adjusted PR prolongation were greatest with the combined administration of verapamil and propranolol. The combination caused a high frequency of adverse drug events, predominantly exercise fatigue. Verapamil increased the AUC and Cmax and shortened the tmax of propranolol. Propranolol decreased the AUC and Cmax of verapamil. The greater reduction of heart rate with the combination of verapamil and propranolol was only partially explained by higher plasma concentrations of propranolol. The combination of propranolol and verapamil produced clinically important synergistic adverse effects during exercise. Negative dromotropic effects occurred primarily by direct AV node inhibition and were more important than previously recognized McCourty JC;Silas JH;Tucker GT;Lennard MS, Br J Clin Pharmacol, 1988, 25:349-357; The effect of combined therapy on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of verapamil and propranolol in patients with angina pectoris 1. The pharmacokinetics and pharmacodynamics of oral verapamil and propranolol were studied in patients with stable angina pectoris during chronic mono- and dual therapy. 2. The peak plasma concentrations (Cmax) and areas under the plasma concentration-time curves (AUC) of verapamil were similar during combined treatment with propranolol (mean +/- s.d.: Cmax = 491 +/- 397 ng ml-1; AUC = 2075 +/- 1524 ng ml-1 h) or atenolol (mean +/- s.d.: Cmax = 372 +/- 320 ng ml-1; AUC = 1985 +/- 1660 ng ml-1 h). 3. No differences in Cmax and AUC were observed during verapamil monotherapy (mean +/- s.d.: Cmax = 287 +/- 105 ng ml-1; AUC = 1375 +/- 455 ng ml-1 h) vs combined treatment with propranolol (mean +/- s.d.: Cmax = 312 +/- 55 ng ml-1; AUC = 1566 +/- 486 ng ml-1 h). 4. Treatment with verapamil increased the Cmax (mean +/- s.d.: 227 +/- 117 vs 116 +/- 62 ng ml-1, P less than 0.05) and AUC (1389 +/- 617 vs 837 +/- 316 ng ml-1 h, P = 0.0625) of propranolol in all subjects. 5. Transient atrioventricular dissociation occurred in two patients 2 h after dosing with verapamil and propranolol or atenolol. 6. Close observation of patients is essential when beta-adrenoceptor antagonists and verapamil are used together Silke B;Verma SP;Nelson GI;Hussain M;Forsyth D;Frais MA;Taylor SH, Am Heart J, 1985, 109:1286-1293; The effects on left ventricular performance of verapamil and metoprolol singly and together in exercise-induced angina pectoris Concurrent therapy with the calcium channel blocker, verapamil, and the beta-blocking group of compounds is usually felt to be clinically contraindicated due to the former´s potent dromotropic and negative inotropic actions. The basis of this assumption was examined in a rest and exercise hemodynamic study of the effects of verapamil and the cardioselective beta-blocking drug, metoprolol, in 22 patients with stable angina pectoris and angiographically confirmed coronary artery disease. In a randomized study, 11 patients were assessed following intravenous verapamil (16 mg) alone, 11 following intravenous metoprolol (10 mg) alone, and all 22 were assessed on combination therapy. The plasma levels achieved at the time of each hemodynamic assessment were in the therapeutic range. At rest, verapamil alone significantly lowered systemic arterial pressure and vascular resistance; metoprolol alone lowered heart rate and increased systemic vascular resistance without change in systemic arterial pressure. Combination therapy reduced systemic arterial pressure and heart rate without change in cardiac output and systemic vascular resistance. During upright bicycle exercise, the changes were directionally similar. Depression of cardiac function (i.e., reduced cardiac output at increased pulmonary artery occluded pressure) occurred following metoprolol but not following verapamil; the addition of verapamil did not accentuate the depression of function induced by metoprolol. These results suggested that in patients with stable coronary artery disease, without manifest conduction system abnormality, the cardiac depressant actions of verapamil were countered by its vasodilator properties.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Sinclair NI;Benzie JL, Med J Aust, 1983, 1:548; Timolol eye drops and verapamil--a dangerous combination En case om kombination af timololøjendråber og verapamil, der fører til sinus brdycardi. SPC for Zanidip, Tomt indhold, 2007; Zanidip (lercanidipin), filmovertrukne tabletter
|
|
|
|
|
|