|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for digoxin og ibuprofen |
|
Opmærksomhed på bivirkninger af digoxin. Evt. koncentrationsmålinger af digoxin.
Et studie med
patienter i langvarig (min 2 mdr.) digoxinbehandling
fandt, at 1600 mg/dag ibuprofen øger serumkoncentrationen af digoxin på dag 7 med ca. 60%, men ikke på dag 28. Et andet studie
med patienter med kronisk hjerteinsufficiens (CHF) har vist, at ibuprofen 600 mg 3X/dag ikke resulterer i ændringer af serumkoncentrationen af digoxin.
moderat
dokumenteret
digoxin digoxin antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
Studier har vist, at serumkoncentrationen af digoxin kan stige ved samtidig behandling med indometacin, etoricoxib og ibuprofen. Ved co-administration af indometacin og digoxin, er der risiko for toksiske koncentrationer af digoxin, mens koncentrationsstigningen ikke vurderes klinisk relevant, når henholdsvis etoricoxib og ibuprofen co-administreres med digoxin. Formodet mekanisme: NSAID nedsætter den renale clearance af digoxin. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere referencer omhandlende interaktioner mellem digoxin og NSAID, men det formodes, at der er en klasseeffekt, således at digoxins serumkoncentration vil stige ved samtidig behandling med NSAID.
Litteraturgennemgang - Vis
Digoxin og etoricoxib Samtidig indgift af etoricoxib 120 mg daglig i 10 dage og digoxin 0.25 mg daglig i et dobbeltblindet randomiseret placeboforsøg med 13 raske forsøgspersoner viste en moderat, men signifikant øgning af digoxin Cmax på 33%, mens der ikke var signifikante ændringer af AUC og Tmax, Schwartz JI, Agrawal NG et al, 2008. Idet kardiotoxicitet er associeret med stigning i steady state digoxin plasmakoncentration og ikke i max. plasmakoncentration, vurderes stigningen i Cmax ikke at have klinisk betydning. Digoxin og ibuprofen/indometacin I et studie med i alt 18 patienter med kronisk hjerteinsufficiens (CHF) blev interaktionen mellem digoxin og indometacin og ibuprofen undersøgt, Jorgensen HS, Christensen HR et al, 1991. Alle patienter var i langtidsbehandling med digoxin (125 til 250 µg) og blev randomiseret til 10 dages behandling med enten indometacin 50 mg (10 patienter) eller ibuprofen 600 mg (8 patienter) tre gange dagligt. Studiet viste, at serumkoncentrationen af digoxin steg signifikant med ca. 40% ved samtidig behandling med indometacin. Der sås ingen ændring af serumkoncentrationen af digoxin ved samtidig behandling med ibuprofen. I et studie med 12 ambulatoriepatienter havde alle patienter været i digoxinbehandling i minimum 2 måneder inden studiets start, Quattrocchi FP, Robinson JD et al, 1983. Anden samtidig behandling blev videreført, og eventuelle lægemidler med kendt effekt på serum-digoxin blev holdt stabile i løbet af undersøgelsen. Digoxin serum niveauet blev målt ved dag 0 (baseline) og 7 dage efter opstart af ibuprofen (dag 7). Hvor det var muligt blev serum-digoxin også målt på dag 28. Mindste dagsdosis af ibuprofen var 1600mg. Digoxin-koncentrationen på dag 7 øgedes i gennemsnit med 59,6%, hvilket er statistisk signifikant. Der var ikke signifikant forskel på serum-digoxin målt dag 28 i forhold til baseline eller i forhold til dag 7. Der var ikke signifikant forskel på serum-creatinin mellem de tre målinger; baseline, dag 7 og dag 28. Ingen patienter havde symptomer på digoxinforgiftning i perioden. En mulig mekanisme er nedsat renal clearance af digoxin, da NSAID er kendt for at nedsætte nyrefunktionen hos nyrepatienter.
Schwartz JI;Agrawal NG;Wehling M;Musser BJ;Gumbs CP;Michiels N;De SM;Wagner JA, Br J Clin Pharmacol, 2008, 66:811-817; Evaluation of the pharmacokinetics of digoxin in healthy subjects receiving etoricoxib AIMS: Digoxin is a commonly prescribed cardiac glycoside with a narrow therapeutic index. The aim was to investigate whether the cyclooxygenase-2 selective nonsteroidal anti-inflammatory drug etoricoxib affects the steady-state pharmacokinetics of digoxin. METHODS: This was a double-blind, randomized, placebo-controlled, two-period cross-over study. In each period, 14 healthy volunteers ranging in age from 21 to 35 years received oral digoxin 0.25 mg daily and were randomized to either etoricoxib 120 mg or matching placebo tablets once daily for 10 days. Trough digoxin plasma concentrations were analysed by linear regression to examine digoxin accumulation over time. RESULTS: The geometric mean ratios (etoricoxib/placebo) for AUC(0-24h), C(max) and urinary excretion were 1.06 (90% confidence interval 0.97, 1.17), 1.33 (1.21, 1.46) and 1.10 (1.00, 1.20), respectively. The median (range) for digoxin T(max) (h) values with etoricoxib and placebo were 0.5 (0.5, 1.5) and 1.0 (0.5, 1.5), respectively. Steady-state digoxin plasma concentrations were achieved by day 7 in each treatment period. No serious adverse experiences were reported. CONCLUSIONS: Although etoricoxib 120 mg did produce an approximately 33% increase in digoxin C(max), this increase does not appear to be clinically meaningful, as cardiotoxicity with digoxin has been associated with elevations in steady-state rather than peak concentrations. From these results, it appears that etoricoxib does not cause any changes in digoxin steady-state pharmacokinetics that would necessitate a dose adjustment Jorgensen HS;Christensen HR;Kampmann JP, Br J Clin Pharmacol, 1991, 31:108-110; Interaction between digoxin and indomethacin or ibuprofen To study a potential interaction between digoxin and two non-steroid anti-inflammatory drugs, indomethacin (50 mg three times daily) and ibuprofen (600 mg three times daily) were given for 10 days to 10 and 8 patients, respectively, on chronic digoxin treatment. Serum digoxin measured by fluorescence polarisation immunoassay increased significantly (P less than 0.05) during treatment with indomethacin from pre-treatment values of 0.73 +/- 0.34 nmol l-1 (mean +/- s.d.) to a mean value of 1.02 +/- 0.43 nmol l-1, while administration of ibuprofen did not change the steady state serum concentration of digoxin. The result demonstrates that some non-steroidal anti-inflammatory drugs such as indomethacin increase serum digoxin to levels high in the therapeutic range. This should be taken into consideration when co-administering other drugs known to increase the serum concentration of digoxin such as several antiarrhythmics Quattrocchi FP;Robinson JD;Curry RW;Grieco ML;Schulman SG, Drug Intell Clin Pharm, 1983, 17:286-288; The effect of ibuprofen on serum digoxin concentrations This study was undertaken to determine the effects of ibuprofen (Motrin), in daily doses of at least 1600 mg, on steady-state digoxin concentrations. A total of 12 ambulatory patients (10, female; 2, male), with a mean age of 66 years (38-81 yr), completed the study. An initial baseline serum digoxin level was obtained, with follow-up levels at 7 days and, whenever possible, 28 days after ibuprofen initiation. Serum creatinine concentrations were not significantly different from baseline to 7 or 28 days of ibuprofen therapy. Results show a statistically significant (p less than 0.05) increase in digoxin levels after seven days of ibuprofen. The mean increase was 59 percent (range, 10.7-325.4 percent), with 10 of the 12 patients displaying increased seven-day levels. Digoxin levels drawn 28 days after ibuprofen initiation were not statistically different from baseline or seven-day digoxin levels
|
|
|
|
|
|