Der kan være en mulig klasseeffekt mellem de non-selektive betablokkere og hjertestimulerende midler, med risiko for en farmakodynamisk interaktion.

Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver betablokkere, selektive og nonselektives påvirkning af hjertestimulerende midler.

Atenolol og adrenalin

I et forsøg med 24 raske, unge mænd (Hiatt WR, Wolfel EE et al, 1985) fandtes ingen farmakodynamisk interaktion mellem den selektive betablokker atenolol og adrenalin.

Propranolol og adrenalin
Foster CA og Aston SJ, 1983 beskriver 6 patienter i behandling med propranolol og adrenalin, hvor man mistænker en interaktion mellem propranolol og adrenalin.
Kendetegnet ved den dynamiske interaktion er udvikling af en kraftig hypertensiv periode efterfulgt af en hurtig forekommende refleksbradycardi. Bradykardien skyldes et sekundært refleksrespons fra hjertet, primært medieret af pressorreceptorer i aortabuen og carotidernes baroreceptorer.  Forhøjet perifer modstand øger myocardiets arbejde. Det betablokkerede hjerte er ikke i stand til at stimulere og øge dets output, og refleks bradycardi opstår. Hos følsomme patienter blokkeres adrenalins betastimulernede effekt af propranolol, og alfa-responset dominerer. 

I et kontrolleret, dobbeltblindet overkrydsningsstudie undersøgte Doshi BS, Kulkarni RD et al, 1984 effekterne af propranolol (10 mg) på puls og diastolisk blodtryk under samtidig adrenalininfusion (2,5 µg/min) hos 8 raske mænd. Studiet viste, at adrenalininfusionen førte til et gennemsnitligt blodtryksfald på 13 mmHg i propranololgruppen. Propranolol reducerede effektivt den positive kronotropiske effekt af adrenalin indtil 60 min. og 90 min. efter adrenalininfusionen begyndte den negative kronotropiske effekt, som toppede ved 120 min. Resultaterne viser, at adrenalins betastimulerende effekt blokeres af propranolol, og alfa-responset dominerer.

Propranolol og phenylephrin

En enkelt kasuistisk beretning (Cass E, Kadar D et al, 1979) rapporterer om en kvinde i behandling med propranolol, der i forbindelse med en øjenundersøgelse, hvor der er brugt phenylephrin øjendråber, får pludseligt indsættende hovedpine og dør af en rumperet aneurisme. Myers MG, 1984 kan dog ikke påvise, at der skulle nogen dosisændring af phenylephrin til for at fremkalde en blodtryksstigning på 25 mmHg hos 12 hypertonikere i behandling med propranolol i forhold til placebo.

Metoprolol og phenylephrin

Myers MG, 1984 kunne ikke påvise, at der er skulle nogen dosisændring af phenylephrin til for at fremkalde en blodtryksstigning på 25 mmHg hos 12 hypertonikere i behandling med metoprolol, i forhold til placebo.

Pindolol og adrenalin

Sugimura M, Hirota Y et al, 1995 fandt, at intraoral injektion af lidocain 2 % med adrenalin efter behandling med pindolol 5 mg medførte en dynamisk interaktion med en stigning i den perifere modstand, en stigning i blodtryk, en øgning i afterload, et fald i slagvolumen og frekvens og dermed et fald i cardiac output. Forsøget blev gennemført på 7 raske frivillige mænd. Det genfindes af Niwa H, Shibutani T et al, 1996, der også verificerer det ved TTE.

Carvedilol og dobutamin

I en kasusistisk rapport (Lindenfeld J, Lowes BD et al, 1999) beskrives en 54-årig mand, der i forbindelse med behandling af hjertesvigt blev opstartet i tbl. carvedilol 3,125 mg, som blev øget til 6,25 mg efter 3 dage. På grund af tiltagende symptomer på hjertesvigt blev pt. indlagt, og der blev opstartet en infusion med dobutamin. Det medførte et tiltagende fald i systolisk blodtryk for hver dosisøgning i dobutamin. Ved en senere indlæggelse, hvor pt. ikke var i behandling med carvedilol, gav iv. dobutamin den forventede stigning i det systoliske blodtryk.

Mulig mekanisme: Carvedilol er en non-selektiv betablokker, der i lav dosering virker som en beta-1-antagonist. Dobutamin virker som en beta-1, -beta-2 -og alfa-1adrenerg agonist. Man mener, at behandlingen med dobutamin medførte et fald i den systemiske modstand pga. aktivering af beta-2-receptoren og dermed et blodtryksfald.

Supplerende litteratur: Centeno RF og Yu YL, 2003.