|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for escitalopram og metoprolol |
|
Nøje monitorering af den betablokerende effekt, samt eventuel nedsættelse af metoprololdosis.
Et studie fandt at escitalopram hæmmer metabolismen af metoprolol og medfører forhøjet plasmakoncentration heraf: relativ øgning af metoprolol Cmax med 88% og AUC med 89%. Mekanismen er en dosis- afhængig, inhiberende effekt af escitalopram på metabolismen af metoprolol via CYP2D6.
moderat
dokumenteret
antidepressiva, SSRI citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin, sertralin Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol
Betablokkere, der metaboliseres i leveren (primært metoprolol,propranolol, nebivolol og oxprenolol, og i mindre grad bisoprolol, betaxolol og pindolol), må forventes at kunne få hæmmet metaboliseringen ved samtidig indgift af SSRI, og den kliniske betydning heraf afhænger dels af, hvor voldsom påvirkningen er og dels af, i hvor høj grad patientens hjerte kan tåle en moderat stigning i betablokkerniveauet.
Metoprolol og propranolols omsætninger kan hæmmes af fluoxetin og paroxetin, med forstærket hjertevirkning til følge. Derudover er det set at sertralin og escitalopram hæmmer metoprolol metabolismen. Et studie har vist farmakokinetiske ændringer ved kombinationsbehandling med nebivolol og paroxetin, dog uden kliniske manifestationer. Kombinationsbehandling af raske frivillige med carvedilol og paroxetin medførte farmakokinetiske ændringer, men disse ikke har udmøntet sig i kliniske manifestationer. Ingen litteratur er set vedr. evt. hæmning af propanolol. Kombinationsbehandlingen med fluvoxamin og pindolol medfører ingen interaktion mellem de to stoffer.
De fleste oplysninger om mulige interaktioner mellem SSRI-stofferne og betablokkere er baseret på in vitro studier eller forsøg på normale forsøgspersoner. Efter de foreliggende undersøgelser synes interaktionen afhængig af, hvor kraftig hæmningen af CYP2D6 er. Paroxetin og fluoxetin angives at være kraftigere hæmmere end fluvoxamin og sertralin, mens der ikke er lokaliseret oplysninger om citalopram.
Litteraturgennemgang - Vis
Carvedilol og fluoxetin Et velgennemført interaktionsstudie af Graff DW, Williamson KM et al, 2001 viste, at hjerteinsufficiente patienter, som er extensive metabolizers af CYP2D6 substrater, ved behandling med fluoxetin får reduceret den orale clearance af carvedilol til halvdelen. AUC for carvedilols R-enantiomer øgedes med 77 % og AUC for S-enantiomer øges insignifikant. Der påvistes ingen ændring i carvedilols virkning som følge af interaktionen.
Carvedilol og paroxetin Et randomiseret cross-over studie af Stout SM, Nielsen J et al, 2010 har undersøgt farmakokinetisk interaktion mellem carvedilol og paroxetin hos 12 raske forsøgspersoner. Forsøgspersonerne blev behandlet med (eller uden)10 mg paroxetin i 11 dage (1 gang dagligt i 6 dage, derefter 2 gange dagligt i 6 dage, og efter carvedilolbehandling 4 dage 1 gang dagligt), samt en enkelt dosis 12,5 mg carvedilol på dag 8. Ved kombinationsbehandling blev AUC af spejlbilledisomerer R og S af carvedilol forøget hhv. 2,5 og 1,9 gange, men der sås en stor inter-individuel variation i forøgelsen (fra 0% til 571%). R/S AUC-ratioen blevet forøget fra 2,3 til 3,0 ved co-administration af paroxetin. Der blev ikke observeret klinisk signifikante ændringer i carvedilols effekt, målt på forsøgspersonernes puls, PR interval og blodtryk . Mekanisme: paroxetin hæmmer CYP2D6, og i mindre grad CYP2C9 og CYP3A4, og hindrer dermed metaboliseringen af carvedilol.
Supplerende litteratur: SPC for Carvedilol 'Amneal', 2015
Nebivolol og paroxetin Ikke randomiseret, ikke-blindet, single center studie har undersøgt farmakokinetisk og –dynamisk interaktion mellem nevibilol og paroxetin hos 23 raske forsøgspersoner. Forsøgspersonerne blev behandlet med 5 mg nebivolol og steady-state paroxetin. Ved kombinationsbehandling blev Cmax (1,78 vs. 4,24 ng/mL), tmax (1,37 vs. 3,96), t½ (6,65 vs. 19,03 h) og AUC0-8 (17,26 vs. 106,20 ng h/mL) for nebivolol signifikant forøget. Det sammen gælder for dens metabolit, hvor Cmax (0,58 vs. 0,79 ng/mL), tmax (3,11 vs. 7,33 h), t½ (16,93 vs. 72,61 h) og AUC0-8 (13,03 vs. 74,56 ng h/mL) ligeledes blev signifikant forøget. Kombinationsbehandling gav dog ikke nogle ændringer i blodtryk og hjertefrekvens målt i hvile. Mekanismen menes at være paroxetins hæmning af CYP2D6, Briciu C, Neag M et al, 2014a. Fluoxetin og propranolol/metoprolol Flere kasuistikker peger på, at fluoxetin hæmmer omsætningen af propranolol Drake WM og Gordon GD, 1994 og af metoprolol Walley T, Pirmohamed M et al, 1993, med efterfølgende forstærket hjertevirkning af betablokkeren. Pindolol og fluvoxamin Zanardi R, Franchini L et al, 1998 finder ingen interaktion ved kombinationsbehandling med pindolol og fluvoxamin. Paroxetin og metoprolol Ved samtidig indgift af en enkelt dosis metoprolol (100 mg) og 20 mg paroxetin daglig i 6 dage hos 8 raske forsøgspersoner Hemeryck A, Lefebvre RA et al, 2000 observeres følgende ændringer i metoprolols kinetik: Cmax for R-metoprolol steg med en faktor 2,5 (fra 52 til 134 ng/ml) mens Cmax for den farmakologisk aktive isomer S-metoprolol steg med en faktor 2 (fra 76 til 149 ng/ml). Halveringstiden for R-metoprolol steg med en faktor 2,5 (fra 2,4 til 6,0 timer) og for S-metoprolol med en faktor 2 (fra 2,8 til 5,9 timer). AUC for R-metropolol steg med en faktor 8 (fra 169 til 1340 ng/timer/ml) og for S-metoprolol med en faktor 5 (fra 279 til 1418 ng/timer/ml). AUC for den metoprolol inducerede hjertefrekvens under bevægelse blev øget signifikant med 46% 6 timer efter metoprolol indtag, resulterende i en mere udtalt ß-blokade ved samtidig behandling med paroxetin og metoprolol end ved behandling med metoprolol alene Hemeryck A, Lefebvre RA et al, 2000. Et studie Goryachkina K, Burbello A et al, 2008 blev foretaget i 17 depressive patienter, der samtidig var i behandling for akut myokardie infarkt med metoprolol. Metoprolol og alfa hydroxy metoprolol blev analyseret i plasma 0, 2, 6 og 12 timer efter en dosis, hvorefter paroxetin (20mg) blev doseret. Efter dosering med paroxetin steg AUC for metoprolol med ca. en faktor 4 og AUC for metabolitten faldt tilsvarende. Hjerterytmen faldt også signifikant og der fandtes en positiv korrelation mellem AUC for metoprolol og hjerterytmen. Dosis af metoprolol måtte sænkes i to patienter på grund af bradykardi og hypotension. Der foreligger ingen data for paroxetin og metoprolols effekt på hinanden under steady-state betingelser. Sertralin, escitalopram og metoprolol Et blindet studie (Preskorn SH, Greenblatt DJ et al, 2007) med randomiserede, parallelle grupper af unge, raske forsøgspersoner undersøgte bl.a. den relative effekt af sertralin (to grupper: n=16, n=7) og escitalopram (n=15) på metabolismen af metoprolol. Personerne fik 100 mg enkeltdosis metoprolol, som måltes før (dag -7) og efter 17 dages administration af 100 mg/d sertraline eller 20 mg/d escitalopram. Sertralin forårsagede en relativ øgning af metoprolol Cmax med 38 % i begge grupper (n=16: p<0,0001, n=7: p<0,0002) og AUC med 48% i gruppen n=16 (p<0,0001) og 67% i gruppen n=7 (p<0,03). Escitalopram forårsagede en relativ øgning af metoprolol Cmax med 88% (p<0,001) og AUC med 89% (p<0,01). Mekanismen er en dosis- afhængig, inhiberende effekt af sertralin og escitalopram på metabolismen af metoprolol via CYP2D6.
Sternon J, Rev Med Brux, 1986, 7:169-174; [Various fatal drug interactions] Briciu C;Neag M;Muntean D;Vlase L;Bocsan C;Buzoianu A;Gheldiu A;Achim M;Popa A, J Clin Pharm Ther, 2014, a, 20:535-540; A pharmacokinetic drug interaction study between nebivolol and duloxetine Objective: To investigate a possible pharmacokinetic interaction between nebivolol and duloxetine and its consequences on nebivolol pharmacodynamics in healthy volunteers. Methods: Twenty-three healthy volunteers were included in this open trial that consisted of two periods: Period 1(Reference), when each volunteer received a single dose of 5 mg nebivolol and Period 2 (Test), when each volunteer received a single dose of 5 mg nebivolol and 30 mg duloxetine, after a pre-treatment regimen with duloxetine. Non-compartmental pharmacokinetic analysis was performed to determine the pharmacokinetic parameters of nebivolol and its metabolite. The pharmacodynamic parameters were assessed after each nebivolol intake. Results: Duloxetine increased the AUC-t and AUC-8 for unchanged nebivolol (AUC-t : 12.09 + 24.51 vs 15.61 + 32.87 ng<sup>*</sup>h/mL ; AUC-8 : 17.26 + 43.06 vs 20.57 + 47.59 ng<sup>*</sup>h/mL ) and for its active metabolite (AUC0-t0-t : 8.22 + 7.01 vs 11.28 + 8.00 ng<sup>*</sup>h/mL; AUC-8 : 13.03 + 11.29 vs 18.60 + 12.76 ng*h/mL). The differences between the pharmacodynamic parameters measured during the two periods were not statistically significant. Conclusion: Duloxetine affects nebivolol pharmacokinetics in healthy volunteers but it did not have a significant effect on nebivolol pharmacodynamics SPC for Carvedilol 'Amneal', Produktresume, 2015; Amneal Nordic ApS http://www.produktresume.dk/docushare/dsweb/GetRendition/Document-32330/html Kendall MJ;Beeley L, Pharmacol Ther, 1983, 21:351-369; Beta-adrenoceptor blocking drugs: adverse reactions and drug interactions Beta adrenoceptor blocking drugs are relatively well tolerated and adverse reactions to them are not common. The ones that do occur are reviewed in this paper under the following headings: Short term adverse reactions, drug interactions, long term adverse reactions, risks in pregnancy and hazards of abrupt withdrawal. Predictable short term effects may be caused either by the actions of these drugs on the beta 1- or beta 2-receptors. The beta 1 adverse effects are hypotension, bradycardia and cardiac failure; these are best avoided by not giving beta-adrenoceptor blocking drugs to susceptible patients with cardiac disease. The beta 2 adverse effects on the bronchi, the peripheral arteries and various metabolic functions may be reduced to some extent by using a relatively cardioselective drug. Unpredictable short term effects such as fatigue, sexual dysfunction and gastrointestinal symptoms may occur but are not common problems with this group of drugs. Similarly, serious drug interactions are infrequent. Under the heading of long term adverse effects the practolol problem and the risk of causing malignant disorders have been considered. There is no evidence that any of the currently available drugs will cause either a practolol syndrome or malignant disease in man. However, the need for careful appraisal by drug regulatory bodies and continued vigilance by all prescribers of beta-adrenoceptor blocking drugs remains. The possible adverse effects of treatment during pregnancy are also considered. It now appears that beta-adrenoceptor drugs can be used safely in pregnancy but since neonatal bradycardia and hypoglycemia may occur, care should be taken to look for these complications. A serious deterioration may occur when beta-adrenoceptor drugs, given to patients with significant ischemic heart disease, are suddenly stopped. This is a rare occurrence but prescribers should be aware of it Anderson JR;Nawarskas JJ, Cardiol Clin, 2001, 19:215-34, v; Cardiovascular drug-drug interactions The drug-drug interactions discussed in this article have either documented or suspected clinical relevance for patients with cardiovascular disease and the clinician involved in the care of these patients. Oftentimes, drug-drug interactions are difficult, if not impossible, to predict because of the high degree of interpatient variability in drug disposition. Certain drug-drug interactions, however, may be avoided through knowledge and sound clinical judgment. Every clinician should maintain a working knowledge of reported drug-drug interactions and an understanding of basic pharmacokinetic and pharmacodynamic principles to help predict and minimize the incidence and severity of drug-drug interactions. Preskorn SH;Greenblatt DJ;Flockhart D;Luo Y;Perloff ES;Harmatz JS;Baker B;Klick-Davis A;Desta Z;Burt T, J Clin Psychopharmacol, 2007, 27:28-34; Comparison of duloxetine, escitalopram, and sertraline effects on cytochrome P450 2D6 function in healthy volunteers This study is the first to directly compare the relative effects of duloxetine, escitalopram, and sertraline on the functional activity of the drug-metabolizing cytochrome P450 2D6 enzyme as assessed by changes in the pharmacokinetics of the cytochrome P450 2D6 model substrate drug, metoprolol. Single-dose pharmacokinetics of metoprolol were measured before and after 17 days of treatment with escitalopram 20 mg/d, duloxetine 60 mg/d, or sertraline 100 mg/d in young healthy male and female participants. The outcome measures were changes in metoprolol peak plasma levels, area under the plasma concentration-time curve, and clearance. The results were tested using paired t tests and independent t tests. The addition of each drug produced statistically significant changes in metoprolol pharmacokinetics. The rank order for the change in metoprolol area under the plasma concentration-time curve was duloxetine (180%) > escitalopram (89%) > sertraline (48% and 67%). Compared with sertraline, duloxetine produced statistically significantly larger changes in metoprolol pharmacokinetic parameters. The changes produced by escitalopram and sertraline were not statistically different Graff DW;Williamson KM;Pieper JA;Carson SW;Adams KF;Cascio WE;Patterson JH, J Clin Pharmacol, 2001, 41:97-106; Effect of fluoxetine on carvedilol pharmacokinetics, CYP2D6 activity, and autonomic balance in heart failure patients The objective of this study was to examine the pharmacokinetic and pharmacodynamic consequences of concomitant administration of fluoxetine and carvedilol in heart failure patients. Fluoxetine (20 mg) or matching placebo was administered in a randomized, double-blind, two-period crossover study to 10 patients previously identified as extensive metabolizers of CYP2D6 substrates. Patients were maintained on a carvedilol dose of 25 or 50 mg bid and given fluoxetine/placebo for a minimum of 28 days. Plasma was collected over the 12-hour carvedilol dosing interval, and the concentrations of the R(+) and S(-) enantiomers of carvedilol were measured. CYP2D6 phenotype was assessed during each study period using dextromethorphan (30 mg). Changes in autonomic modulation between study periods were measured by heart rate variability in the time and frequency domains using ambulatory electrocardiographic monitoring. Compared to placebo, fluoxetine coadministration resulted in a 77% increase in mean (+/- SD) R(+) enantiomer AUC0-12 (522 +/- 413 vs. 927 +/- 506 ng.h/mL, p = 0.01) and a nonsignificant increase in S(-) enantiomer AUC (244 +/- 185 vs. 330 +/- 179 ng.h/mL, p = 0.17). Mean apparent oral clearance for both enantiomers decreased significantly with fluoxetine administration (R(+): 10.3 +/- 7.2 vs. 4.5 +/- 2.2 mL/min/kg; S(-): 22.5 +/- 12.3 vs. 12.6 +/- 7.4 mL/min/kg; p = 0.004 and 0.03, respectively). No differences in adverse effects, blood pressure, or heart rate were noted between treatment groups, and there were no consistent changes in heart rate variability parameters. In conclusion, fluoxetine administration resulted in a stereospecific inhibition of carvedilol metabolism, with the R(+) enantiomer increasing to a greater extent than the S(-) enantiomer. However, this interaction was of little clinical significance in our sample population Zanardi R;Franchini L;Gasperini M;Lucca A;Smeraldi E;Perez J, J Clin Psychopharmacol, 1998, 18:441-446; Faster onset of action of fluvoxamine in combination with pindolol in the treatment of delusional depression: a controlled study This double-blind, controlled study was undertaken to investigate whether the addition of pindolol could improve the therapeutic response to fluvoxamine of depressed patients with psychotic features. After a 1-week placebo run-in period, 72 patients received fluvoxamine 300 mg/day in combination with placebo or pindolol 7.5 mg/day. At study completion, 28 (80%) of 35 patients treated with fluvoxamine plus placebo and 29 (80.5%) of 36 patients treated with fluvoxamine plus pindolol were categorized as responders (reduction of their score on the 21-item Hamilton Rating Scale for Depression to 8 or less and on the Dimension for the Delusional Experience Rating Scale to 0). In the third and fourth weeks, the response rates were significantly superior in the fluvoxamine plus pindolol group (p = 0.0001, p = 0.023, respectively). Treatment response seemed to be unrelated to the demographic and the clinical characteristics recorded. No significant difference was found comparing plasma levels of fluvoxamine between groups, thus excluding a pharmacokinetic interaction. Other than mild nausea and sedation in a few patients, treatments were well tolerated. No medically significant adverse events occurred. Depressed patients with psychotic features who were administered pindolol experienced a more rapid improvement during fluvoxamine treatment. Thus, the combination of fluvoxamine with pindolol may be a useful pharmacologic strategy in the treatment of this disorder. A rapid clinical response in such patients is of relevance in clinical practice as well as in economic fields, given the direct and indirect costs of depression Drake WM;Gordon GD, Lancet, 1994, 343:425-426; Heart block in a patient on propranolol and fluoxetine Stout SM;Nielsen J;Welage LS;Shea M;Brook R;Kerber K;Bleske BE, Tomt indhold, 2011, a, 51:389-396; Influence of metoprolol dosage release formulation on the pharmacokinetic drug interaction with paroxetine Studies have demonstrated an influence of dosage release formulations on drug interactions and enantiomeric plasma concentrations. Metoprolol is a commonly used beta-adrenergic antagonist metabolized by CYP2D6. The CYP2D6 inhibitor paroxetine has previously been shown to interact with metoprolol tartrate. This open-label, randomized, 4-phase crossover study assessed the potential differential effects of paroxetine on stereoselective pharmacokinetics of immediate-release (IR) tartrate and extended-release (ER) succinate metoprolol formulations. Ten healthy participants received metoprolol IR (50 mg) and ER (100 mg) with and without paroxetine coadministration. Blood samples were collected over 24 hours for determination of metoprolol plasma enantiomer concentrations. Paroxetine coadministration significantly increased S and R metoprolol area under the plasma concentration-time curve from time 0 to the 24-hour blood draw (AUC<sub>0-24h</sub>) by 4- and 5-fold, respectively for IR, and 3- and 4-fold, respectively, for ER. S/R AUC ratios significantly decreased. These results demonstrate a pharmacokinetic interaction between paroxetine and both formulations of metoprolol. The interaction is greater with R metoprolol, and stereoselective metabolism is lost. This could theoretically result in greater beta-blockade and lost cardioselectivity. The magnitude of the interaction was similar between metoprolol formulations, which may be attributable to low doses/drug input rates employed. 2011 The Author(s) Goryachkina K;Burbello A;Boldueva S;Babak S;Bergman U;Bertilsson L, Eur J Clin Pharmacol, 2008, 64:275-282; Inhibition of metoprolol metabolism and potentiation of its effects by paroxetine in routinely treated patients with acute myocardial infarction (AMI) OBJECTIVE: To investigate the influence of paroxetine on metoprolol concentrations and its effect in patients treated for acute myocardial infarction (AMI) who are routinely given paroxetine as a co-treatment of depression. METHODS: We recruited 17 depressed AMI patients who received metoprolol as a routine part of their therapy (mean dose 75 +/- 39 mg/day). Patients were genotyped for CYP2D6 3, 4 and gene duplication. Metoprolol and alpha-hydroxy-metoprolol were analyzed in plasma 0, 2, 6 and 12 h post-dose. Heart rates (HR) at rest were registered after each sampling. Paroxetine 20 mg daily was then administered, and all measurements were repeated on day 8. RESULTS: All patients were genotypically extensive metabolizers (EMs) (nine with 1/1 and eight with 1/3 or 4). Following the administration of paroxetine, mean metoprolol areas under the concentration-time curve (AUC) increased (1064 +/- 1213 to 4476 +/- 2821 nM x h/mg per kg, P = 0.0001), while metabolite AUCs decreased (1492 +/- 872 to 348 +/- 279 n M x h/mg per kg, P < 0.0001), with an increase of metabolic ratios (MR) (0.9 +/- 1.3 to 26 +/- 29; P < 0.0001). Mean HRs were significantly lower after the study week at each time point. Mean area under the HR versus time curve (AUEC) decreased (835 +/- 88 to 728 +/- 84 beats x h/min; P = 0.0007). Metoprolol AUCs correlated with patients' AUECs at the baseline (Spearman r = -0.64, P < 0.01), but not on the eighth day of the study. A reduction of metoprolol dose was required in two patients due to excessive bradycardia and severe orthostatic hypotension. No other adverse effects of the drugs were identified. CONCLUSION: A pronounced inhibition of metoprolol metabolism by paroxetine was observed in AMI patients, but without serious adverse effects. We suggest, however, that the metoprolol dose is controlled upon initiation and withdrawal of paroxetine Walley T;Pirmohamed M;Proudlove C;Maxwell D, Lancet, 1993, 341:967-968; Interaction of metoprolol and fluoxetine Markowitz JS;Wells BG;Carson WH, Ann Pharmacother, 1995, 29:603-609; Interactions between antipsychotic and antihypertensive drugs OBJECTIVE: To provide a comprehensive review of the pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between antipsychotics and antihypertensive and to provide recommendations for the selection of antihypertensive in patients receiving antipsychotic therapy. DATA SOURCES: A MEDLINE search of the English-language literature was used to identify pertinent human and animal studies, reviews, and case reports. STUDY SELECTION: All available sources were reviewed. DATA EXTRACTION: Background information was obtained from comprehensive reviews. Individual case reports were assimilated, and pertinent data were extracted. DATA SYNTHESIS: Because hypertension is common in patients with psychiatric illness and antihypertensive agents are used for a multiplicity of indications, significant numbers of patients receive concurrent therapy with antihypertensives and antipsychotics. Many antipsychotics may block the antihypertensive efficacy of guanethidine and related drugs. The interaction between clonidine and antipsychotics is defined less clearly. Limited data suggest possible additive hypotensive effects when chlorpromazine and methyldopa are given in combination. Increased plasma concentrations of thioridazine with a resultant increase in adverse effects have been reported when propranolol or pindolol are added to the regimen. A similar increase in chlorpromazine concentrations has been reported when propranolol was added. Although there are no reports documenting an interaction between a calcium-channel antagonist and an antipsychotic, the possible inhibition of oxidative metabolism of antipsychotics, additive calcium-blocking activity, and additive pharmacodynamic effects are theorized. Hypotension and postural syncope were reported in a patient given therapeutic dosages of chlorpromazine and captopril, and in 2 patients when clozapine was added to enalapril therapy. CONCLUSIONS: No antipsychotic-antihypertensive combination is absolutely contraindicated, but no combination should be considered to be completely without risk. Antihypertensives with no centrally acting activity, such as diuretics, may be the least likely to result in adverse reactions. The combination of the beta-antagonists propranolol or pindolol with thioridazine or chlorpromazine should be avoided if possible. Scrupulous patient monitoring for attenuated or enhanced activity of either agent is essential whenever antipsychotics and antihypertensives are given concurrently Hemeryck A;Lefebvre RA;De VC;Belpaire FM, Clin Pharmacol Ther, 2000, 67:283-291; Paroxetine affects metoprolol pharmacokinetics and pharmacodynamics in healthy volunteers OBJECTIVE: To investigate the effect of multiple-dose paroxetine intake on the stereoselective pharmacokinetics and the pharmacodynamics of metoprolol. METHODS: We conducted an open trial with two sessions in eight healthy male volunteers. Racemic metoprolol (100 mg single oral dose) was administered before and after paroxetine treatment (20 mg/day for 6 days). The (R)- and (S)-metoprolol pharmacokinetics, metoprolol metabolic ratio (MR), exercise heart rate and blood pressure were assessed for 12 (pharmacodynamic data) to 24 (pharmacokinetic data) hours after each metoprolol intake. RESULTS: Paroxetine treatment increased the mean area under the plasma concentration-time curve extrapolated to infinity (AUC) of (R)- and (S)-metoprolol significantly (169 to 1,340 ng x h/mL [P < .001] and 279 to 1,418 ng x h/mL [P < .001], respectively), with an approximately twofold increase in both maximum plasma concentration and terminal elimination half-life. Furthermore, the (S)/(R) AUC ratio was significantly decreased, from 1.72 to 1.07 (P < .001). The mean metoprolol MR was significantly increased, from 0.17 to 5.69 (P < .05). The AUC of the metoprolol-induced decrease in exercise heart rate versus time curve was increased, with 46% (P < .01) after multiple-dose paroxetine intake, reaching significance from 6 hours after metoprolol intake, illustrating a more sustained beta-blockade. Similar results were obtained for the effect on exercise systolic blood pressure. Multiple-dose metoprolol administration combined with paroxetine can lead to an accumulation of the beta-blocking (S)-enantiomer of metoprolol, possibly resulting in unacceptable bradycardia, loss of cardioselectivity, or both. CONCLUSION: Multiple-dose paroxetine intake affects both metoprolol pharmacokinetics and pharmacodynamics and suggests that when paroxetine is added to an ongoing metoprolol therapy, caution is warranted and a reduction of the metoprolol dose may be required to prevent undesired adverse effects Wood AJ;Feely J, Clin Pharmacokinet, 1983, 8:253-262; Pharmacokinetic drug interactions with propranolol Propranolol is widely used in clinical practice and is frequently administered along with other drugs. The co-administration of propranolol and other drugs may result in either propranolol-induced changes in the disposition of other drugs or in effects of the other drugs on the pharmacokinetics of propranolol. These changes may be due to alteration in absorption, metabolism or to haemodynamic effects such as altered liver blood flow. Understanding the pharmacokinetics of propranolol is important to the rational interpretation of the effects of other drugs on propranolol´s disposition. The absorption, protein binding and metabolism of propranolol may all be affected by the co-administration of other drugs. Induction of propranolol´s metabolism by halofenate, phenytoin, phenobarbitone, rifampicin and alcohol have all been implicated in altering propranolol clearance, while inhibition of hepatic drug metabolising enzymes by chlorpromazine and cimetidine appear to reduce propranolol clearance. Propranolol may also affect the metabolism of other drugs such as antipyrine, chlorpromazine, theophylline and thyroid hormones. Suggestions that propranolol may alter quinidine´s elimination have not been substantiated. By reducing liver blood flow propranolol may reduce the systemic clearance of other high extraction drugs such as lignocaine Sills G;Brodie M, Epilepsia, 2007, 48:435-441; Pharmacokinetics and drug interactions with zonisamide Polypharmacy is a widely employed treatment strategy in epilepsy, particularly for individuals with poorly controlled seizures. Drug combinations should be carefully considered to minimize the potential for unfavorable interactions. Older-generation antiepileptic drugs (AEDs) are well known for their pharmacokinetic interaction potential, which generally results from alterations in the metabolism of concomitant drugs due to effects on the cytochrome P450 (CYP) and uridine glucuronyl transferase enzyme systems. Newer agents, such as zonisamide, are less likely to cause adverse drug interactions. A series of interaction studies has revealed zonisamide to be without effect on the steady-state pharmacokinetics of carbamazepine, phenytoin, sodium valproate, or lamotrigine. However, zonisamide is principally inactivate by CY3A4-dependent reduction. Consequently, carbamazepine, phenytoin, and phenobarbital all increase its clearance, an interaction that may necessitate a dosage increase, but which will also permit more rapid attainment of steady-state zonisamide concentrations. Otherwise, zonisamide is essentially devoid of clinically significant interactions with other AEDs, oral contraceptives and, indeed, all other classes of therapeutic agents investigated to date. As a result, it is reasonable to conclude that zonisamide has a favorable pharmacokinetic profile and that it may be a useful and uncomplicated agent when employed as adjunctive therapy in refractory epilepsy Taylor D, Br J Psychiatry, 1995, 167:575-580; Selective serotonin reuptake inhibitors and tricyclic antidepressants in combination. Interactions and therapeutic uses BACKGROUND. The selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs) are now widely used in the treatment of depressive illness. Interest has grown in the use of SSRIs as alternatives to tricyclic antidepressants (TCAs) and in the therapeutic use of combinations of SSRIs and TCAs in refractory depression. METHOD. MEDLINE and PSYCLit literature searches were conducted. Reference sections from papers retrieved were scrutinised for other relevant reports. RESULTS. Of 41 relevant articles identified, 35 were selected for review. CONCLUSIONS. Fluoxetine, fluvoxamine, paroxetine and sertraline may substantially increase TCA plasma levels when given concurrently. Such interactions may give rise to adverse effects. The effect of sertraline may be less profound than that of fluoxetine, fluvoxamine and paroxetine. Limited data suggest that citalopram may not affect TCA serum levels. There is scant literature evidence to support the use of SSRIs in combination with TCAs as a treatment for refractory depression Stout SM;Nielsen J;Bleske BE;Shea M;Brook R;Kerber K;Welage LS, Tomt indhold, 2010, 15:373-379; The impact of paroxetine coadministration on stereospecific carvedilol pharmacokinetics Study Objective: To assess the impact of paroxetine coadministration on the stereoselective pharmacokinetic (PK) properties of carvedilol. Design: Prospective, randomized, 2-phase crossover. Setting: The University of Michigan General Clinical Research Unit and Michigan Clinical Research Unit. Participants: Twelve healthy volunteers aged 18 to 45 years, male and female, receiving no treatment with prescription or nonprescription medications. Interventions: Participants received single dose oral carvedilol (12.5 mg) with and without coadministration of immediate-release paroxetine (10 mg orally twice daily), in random order. Blood samples were collected at 0, 0.25, 0.5, 0.75, 1, 1.5, 2, 4, 6, 8, 10, 12, and 24 hours post-carvedilol dose for determination of R and S carvedilol plasma enantiomer concentrations by high pressure liquid chromatography. Measurements and Main Results: Pharmacokinetic (PK) parameters were calculated for each enantiomer by noncompartmental methods and compared between study phases by analysis of variance (ANOVA) controlling for study phase order and subject, with Tukey's studentized range test post hoc. Area under the concentration-time curve (AUC) increased significantly with paroxetine coadministration, approximately 2.5-fold and 1.9-fold for the R and S enantiomers, respectively. R/S AUC ratio increased significantly, from approximately 2.3 to 3.0. Individual increases in enantiomeric AUCs with paroxetine coadministration ranged from 0% to 571% and changes in R/S ratio ranged from -8% to 108%. Heart rate, P-R interval, and blood pressure were monitored and no clinically significant changes in carvedilol effects were noted. Conclusion. This study demonstrated a PK drug-drug interaction between paroxetine and carvedilol, with considerable interparticipant variability in carvedilol PK parameters and magnitude of drug interaction. Stereoselectivity of carvedilol metabolism is preserved with paroxetine coadministration, and R/S AUC ratio generally widens. Although this drug interaction could potentially increase adrenergic antagonism and have significant clinical effects in patients, these effects were not seen in our healthy volunteer participants. 2010 The Author(s) Belpaire FM;Wijnant P;Temmerman A;Rasmussen BB;Brosen K, Eur J Clin Pharmacol, 1998, 54:261-264; The oxidative metabolism of metoprolol in human liver microsomes: inhibition by the selective serotonin reuptake inhibitors OBJECTIVE: Biotransformation of metoprolol to alpha-hydroxymetoprolol (HM) and O-demethylmetoprolol (ODM) is mediated by CYP2D6. The selective serotonin reuptake inhibitors (SSRIs) are known to inhibit CYP2D6. The aim was to study in vitro the potential inhibitory effect of SSRIs on metoprolol biotransformation. METHODS: Using microsomes from two human livers, biotransformation of metoprolol to alpha-hydroxymetoprolol (HM) and O-demethylmetoprolol (ODM) as a function of the concentrations of the SSRIs and of some of their metabolites was studied. RESULTS: The kinetics of the formation of both metabolites are best described by a biphasic enzyme model. The estimated values of Vmax and kM for the high affinity site are for the alpha-hydroxylation in human liver HL-1 32 pmol mg(-1) min(-1) and 75 micromol x l(-1) respectively, and in human liver HL-9 39 pmol mg(-1) x min(-1) and 70 micromol x l(-1) respectively; for the O-demethylation in HL-1 131 pmol mg(-1) min(-1) and 95 micromol x l(-1) respectively, and in HL-9 145 pmol mg(-1) min(-1) and 94 micromol x l(-1) respectively. Quinidine is for both pathways a potent inhibitor of the high-affinity site, with K(i) values ranging from 0.03 to 0.18 micromol x l(-1). Fluoxetine, norfluoxetine and paroxetine are likewise potent inhibitors, with Ki values ranging from 0.30 to 2.1 micromol x l(-1) fluvoxamine, sertraline, desmethylsertraline, citalopram and desmethylcitalopram are less potent inhibitors, with K(i) values above 10 micromol x l(-1). CONCLUSION: The rank order of the SSRIs for inhibition of metoprolol metabolism is comparable to that reported in the literature for other CYP2D6 substrates, with fluoxetine, norfluoxetine and paroxetine being the most potent. These findings need further investigation to determine their clinical relevance
|
|
|
|
|
|