|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for ibuprofen og voriconazol |
|
Øget opmærksomhed på risiko for øget effekt af ibuprofen samt øget bivirkningsfrekvens.
Voriconazol øger AUC for ibuprofen med ca. 100% og forlænger t½. Mekanisme: hæmning af ibuprofens omsætning i CYP2C9 i leveren.
moderat
dokumenteret
antimycotica til systemisk brug clotrimazol, fluconazol, isavuconazol, itraconazol, ketoconazol, miconazol, posaconazol, voriconazol antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
Ketoconazol, itraconazol, posaconazol og voriconazol er potente hæmmere af CYP3A4. Voriconazol hæmmer desuden CYP2C9. Fluconazol er en potent hæmmer af CYP2C9 og kun moderat hæmmer af CYP3A4. Da NSAID er kemisk uhomogene, er det ikke muligt at beskrive en klasseeffekt.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere referencer omhandlende interaktioner mellem NSAID og antimykotika, azoler.
Litteraturgennemgang - Vis
Itraconazol og celecoxib Efter samtidig indgift af 200 mg celecoxib og 200 mg itraconazol daglig hos 12 raske forsøgspersoner (Jayasagar G, Kumar MK et al, 2003) konstateres ingen statistisk signifikante ændringer i itraconazols kinetik. Fluconazol og flurbiprofen Ved samtidig indgift af flurbiprofen og fluconazol hos 14 raske forsøgspersoner (Greenblatt DJ, von Moltke LL et al, 2006a) observeres for flurbiprofen en stigning i Cmax (fra 13 til 16 µg/ml), stigning i t½ (fra 3,3 til 5,3 timer), stigning i AUC (fra 59 til 107 ml/min) samt et fald i clearance (fra 31 til 17 ml/min) i forhold til placebo. Mekanisme: fluconazol hæmmer CYP2C9 og hæmmer dermed omsætningen af flurbiprofen. Voriconazol og ibuprofen Ved samtidig indgift af 400 mg ibuprofen og 400-800 mg voriconazol hos 12 raske forsøgspersoner (Hynninen V, Olkkola KT et al, 2006) observeres en stigning i AUC for S-ibuprofen på 105 % og en stigning i Cmax på 22 %. Halveringstiden for ibuprofen var forlænget fra 2,4 til 3,2 timer. Mekanisme: hæmning af ibuprofens omsætning i CYP2C9. Fluconazol og ibuprofen Ved samtidig indgift af 400 mg ibuprofen og 200-400 mg fluconazol hos 12 raske forsøgspersoner (Hynninen V, Olkkola KT et al, 2006) observeres en stigning i AUC for S-ibuprofen på 83 % og en stigning i Cmax på 16 %. Halveringstiden for ibuprofen var forlænget fra 2,4 til 3,1 timer. Mekanisme: hæmning af ibuprofens omsætning i CYP2C9. Diclofenac og voriconazol Et studie med 10 raske forsøgspersoner (Hynninen V, Olkkola KT et al, 2007a), som fik voriconazol (dag 1: 400 mg x 2, dag 2: 200 mg x 2) efterfulgt af diclofenac (50 mg 1 time efter sidste voriconazol dosis), viste, at AUC og Cmax for diclofenac steg til hhv. 178 % og 214 % af kontrolværdierne. t½ og tmax var uændret. Voriconalzol øgede altså diclofenac-koncentrationen, sandsynligvis hovedsageligt pga. inhibition af CYP-medieret metabolisering. CYP2C9 og i mindre udstrækning CYP3A4 og CYP2C19 synes at være involveret i interaktionen. Etoricoxib og ketoconazol I et studie (Agrawal NG, Matthews CZ et al, 2004) fik 8 raske forsøgspersoner etoricoxib 60 mg som engangsdosis på 7. dagen i kombination med ketoconazol 400 mg daglig i 11 dage. Ketoconazol er en kendt stærk hæmmer af CYP3A. Kombinationsbehandlingen resulterede i at AUC for etoricoxib blev øget med 43 % og Cmax blev øget med 29 %. Etoricoxib og miconazol Effekten af et minuts mundskyl med miconazol oral gel på farmakokinetikken af oral etoricoxib blev undersøgt hos 12 raske mænd, Hynninen VV, Olkkola KT et al, 2009. Plasmakoncentrationen af etoricoxib og miconazol blev fulgt efter indtagelse af 60 mg etoricoxib uden forbehandling og efter administration af miconazole oral gel (85 mg x 3, 3 dage). AUC for etoricoxib steg med ca. 70 % og t½ steg fra 18 til 28 timer. Der var ingen ændringer i Tmax eller Cmax. Mekanismen er formodentlig CYP3A-hæmning. Den forøget etoricoxibkoncentration var ikke associeret med en hæmning af COX-1, hvorfor man ikke vil forvente en større risiko for gastrointestinale bivirkninger ved denne kombinationsbehandling. Etoricoxib og voriconazol Effekten af et systemisk oral voriconazol på pharmakokinetikken af oral etoricoxib blev undersøgt hos 12 raske mænd, Hynninen VV, Olkkola KT et al, 2009. Plasmakoncentrationen af etoricoxib og voriconazol blev fulgt efter indtagelse af 60 mg etoricoxib uden forbehandling eller efter oral voriconazol (400 mg x 2, første dag, 200 mg x 2, anden dag). AUC for etoricoxib steg med ca. 50 % og Cmax steg med ca. 20 %. Der blev ikke fundet statistisk signifikante ændringer i t½ eller Cmax. Den forøget etoricoxibkoncentration var ikke associeret med en hæmning af COX-1, hvorfor man ikke vil forvente en større risiko for gastrointestinale bivirkninger ved denne kombinationsbehandling. Mekanismen er formodentlig CYP3A hæmning. Meloxicam og voriconazol Hynninen VV, Olkkola KT et al, 2009 udførte et cross-over studie med 12 raske personer, som fik voriconazol eller ingen behandling (dag 1: 400 mg x 2, dag 2: 200 mg x 2) efterfulgt af meloxicam (15 mg 1 time efter sidste voriconazol dosis). t½ og AUC af meloxicam steg med hhv. 51 % og 47 % når personen var blevet forbehandlet med voriconazol sammenlignet med ingen forbehandling. Cmax og Tmax var uændret. Voriconazol øgede altså meloxicam plasmakoncentrationen, sandsynligvis pga. inhibition af CYP2C9 og i mindre udstrækning CYP3A4. Den forøget meloxicamkoncentration var ikke associeret med en forøget hæmning af COX-1, hvorfor man ikke vil forvente en større risiko for gastrointestinale bivirkninger ved denne kombinationsbehandling i en kort periode. Hvis co-administrationen forløber over en længere periode, skal man være ekstra opmærksom på meloxicam-associeret bivirkninger. Meloxicam og itraconazol Hynninen VV, Olkkola KT et al, 2009 udførte et cross-over studie med 12 raske forsøgspersoner, som fik 200 mg itraconazol i 4 dage eller ingen behandling efterfulgt af meloxicam (15 mg 1 time efter sidste itraconazol-dosis). AUC og Cmax af meloxicam blev reduceret med hhv. 37 % og 64 % når personen var blevet forbehandlet med itraconazol sammenlignet med ingen forbehandling. t½ og Tmax steg med hhv. 54 % og 50 %. Man ser først maksimal effekt af meloxicam 48 timer efter administrationen, når personen var blevet forbehandlet med itraconazol, i forhold til 5 timer når personen ingen forbehandling fik. Mulig mekanisme: itraconazol nedsætter den gastrointestinale absorption af meloxicam.
Jayasagar G;Kumar MK;Chandrasekhar K;Rajesh V;Rao YM, Pharmazie, 2003, 58:840-841; Effect of itraconazole on the pharmacokinetics of celecoxib in healthy human volunteers Hynninen V;Olkkola KT;Leino K;Lundgren S;Neuvonen PJ;Rane A;Valtonen M;Laine K, Fundam Clin Pharmacol, 2007, a, 21:651-656; Effect of voriconazole on the pharmacokinetics of diclofenac The nonsteroidal anti-inflammatory drug diclofenac is extensively metabolized by cytochrome P450 (CYP) enzymes, mainly by CYP2C9. Our objective was to study the effect of voriconazole, a potent inhibitor of several CYP enzymes, on the pharmacokinetics of diclofenac. This study had a two-way, open, crossover design and included 10 healthy Caucasian male subjects. In the control phase, the subjects ingested a single 50-mg oral dose of diclofenac. In the voriconazole phase, the subjects ingested voriconazole 400 mg twice daily on the first day and 200 mg twice daily on the second day, and 50 mg diclofenac was given 1 h after the last dose of voriconazole. Plasma diclofenac concentrations were determined for up to 24 h post-dose. In the voriconazole phase, the area under the plasma concentration-time curve of diclofenac was 178% (95% CI 143-212%; P < 0.001) and the peak plasma concentration was 214% (95% CI 128-300%; P < 0.05) of the respective control value. Voriconazole did not affect significantly the elimination half-life or time to maximum concentration of diclofenac. The renal clearance of diclofenac was decreased by 47% (95% CI -76% to -16%; P < 0.01) by voriconazole. In conclusion, voriconazole increased exposure to diclofenac, probably mainly by inhibition of its cytochrome P450 (CYP)-mediated metabolism. The inhibition of CYP2C9, and to some extent that of CYP3A4 and CYP2C19 enzymes during the first-pass metabolism of diclofenac seems to be involved in the interaction. The clinical importance of the interaction between voriconazole and diclofenac remains to be studied, but lower doses of diclofenac may be adequate for patients receiving voriconazole. copyright 2007 The Authors Hynninen V;Olkkola KT;Leino K;Lundgren S;Neuvonen PJ;Rane A;Valtonen M;Vyyrylainen H;Laine K, Antimicrob Agents Chemother, 2006, 50:1967-1972; Effects of the antifungals voriconazole and fluconazole on the pharmacokinetics of S-(+)- and R-(-)-ibuprofen Our objective was to study the effects of the antifungals voriconazole and fluconazole on the pharmacokinetics of S-(+)- and R-(-)-ibuprofen. Twelve healthy male volunteers took a single oral dose of 400 mg racemic ibuprofen in a randomized order either alone, after ingestion of voriconazole at 400 mg twice daily on the first day and 200 mg twice daily on the second day, or after ingestion of fluconazole at 400 mg on the first day and 200 mg on the second day. Ibuprofen was ingested 1 h after administration of the last dose of voriconazole or fluconazole. Plasma concentrations of S-(+)- and R-(-)-ibuprofen were measured for up to 24 h. In the voriconazole phase, the mean area under the plasma concentration-time curve (AUC) of S-(+)-ibuprofen was 205% (P < 0.001) of the respective control value and the mean peak plasma concentration (C<inf>max</inf>) was 122% (P < 0.01) of the respective control value. The mean elimination half-life (t<inf>1/2</inf>) was prolonged from 2.4 to 3.2 h (P < 0.01) by voriconazole. In the fluconazole phase, the mean AUC of S-(+)-ibuprofen was 183% of the control value (P < 0.001) and its mean C <inf>max</inf> was 116% of the control value (P < 0.05). The mean t <inf>1/2</inf> of S-(+)-ibuprofen was prolonged from 2.4 to 3.1 h (P < 0.05) by fluconazole. The geometric mean S-(+)-ibuprofen AUC ratios in the voriconazole and fluconazole phases were 2.01 (90% confidence interval [CI], 1.80 to 2.22) and 1.82 (90% CI, 1.72 to 1.91), respectively, i.e., above the bioequivalence acceptance upper limit of 1.25. Voriconazole and fluconazole had only weak effects on the pharmacokinetics of R-(-)-ibuprofen. In conclusion, voriconazole and fluconazole increased the levels of exposure to S-(+)-ibuprofen 2- and 1.8-fold, respectively. This was likely caused by inhibition of the cytochrome P450 2C9-mediated metabolism of S-(+)-ibuprofen. A reduction of the ibuprofen dosage should be considered when ibuprofen is coadministered with voriconazole or fluconazole, especially when the initial ibuprofen dose is high. Copyright < copyright > 2006, American Society for Microbiology. All Rights Reserved Greenblatt DJ;von Moltke LL;Perloff ES;Luo Y;Harmatz JS;Zinny MA, Clin Pharmacol Ther, 2006, a, 79:125-133; Interaction of flurbiprofen with cranberry juice, grape juice, tea, and fluconazole: in vitro and clinical studies OBJECTIVES: Recent anecdotal, unvalidated case reports have suggested potentiation of warfarin-induced anticoagulation by cranberry juice, possibly through inhibition of human cytochrome P450 (CYP) 2C9, the enzyme responsible for the clearance of the active S-enantiomer of warfarin. To address this question, the effect of cranberry juice and other beverages on CYP2C9 activity was evaluated in vitro and in vivo. METHODS: The effects of 4 beverages on CYP2C9 activity were studied in human liver microsomes, by use of flurbiprofen hydroxylation as the index reaction. In a clinical study 14 healthy volunteers received 100 mg flurbiprofen on 5 occasions in a crossover fashion, with at least 1 week separating the 5 trials. Flurbiprofen was preceded in random sequence by the following: (1) cranberry juice placebo (8 oz), (2) cranberry juice (8 oz), (3) brewed tea (8 oz), (4) grape juice (8 oz), and (5) fluconazole, a CYP2C9 inhibitor serving as a positive control, with 8 oz of water. RESULTS: Flubiprofen hydroxylation in vitro was reduced to 11% +/- 8% of control by 2.5% (vol/vol) brewed tea, to 10% +/- 7% of control by grape juice, to 56% +/- 16% of control by cranberry juice, to 85% +/- 5% of control by cranberry juice placebo, and to 21% +/- 6% of control by the index inhibitor sulfaphenazole (2.5 micromol/L) (P <.01 for all comparisons versus control). Flurbiprofen clearance (29-33 mL/min) and elimination half-life (3.3-3.4 hours) did not differ significantly among trials 1, 2, 3, and 4. However, clearance in the fluconazole treatment condition (trial 5) was significantly reduced compared with the placebo control (17 +/- 5 mL/min versus 31 +/- 8 mL/min, P <.05), and the half-life was prolonged (5.3 +/- 1.6 hours versus 3.3 +/- 0.8 hours, P <.05). Formation of 4-hydroxyflurbiprofen was correspondingly reduced by fluconazole (P <.05). CONCLUSIONS: Although grape juice and tea impaired CYP2C9 activity in vitro, none of the 3 beverages altered CYP2C9-mediated clearance of flurbiprofen in humans, making a pharmacokinetic interaction with warfarin highly unlikely Hynninen VV;Olkkola KT;Neuvonen PJ;Laine K, Eur J Clin Pharmacol, 2009, 65:89-95; Oral voriconazole and miconazole oral gel produce comparable effects on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of etoricoxib PURPOSE: The effect of topical miconazole oral gel and systemic oral voriconazole on the pharmacokinetics of oral etoricoxib was studied in 12 healthy volunteers. METHODS: Plasma concentrations of etoricoxib, miconazole, voriconazole, and thromboxane B(2) generation were followed after ingestion of 60 mg etoricoxib without pretreatment, after topical administration of miconazole oral gel (85 mg x 3, 3 days), or after oral voriconazole (400 mg x 2, 1st day, 200 mg x 2, 2nd day). RESULTS: Etoricoxib area under the plasma concentration-time curve [Formula: see text] and maximum plasma concentration (C(max)) geometric mean ratios (GMR) with/without miconazole were 1.69 {90% confidence interval (CI); 1.46-1.92} and 1.12 (90% CI; 0.99-1.25), respectively, and corresponding GMRs with/without voriconazole were 1.49 (90% CI; 1.37-1.61) and 1.19 (90% CI; 1.08-1.31), respectively. CONCLUSIONS: Miconazole oral gel and oral voriconazole produced comparable increase in the exposure to etoricoxib, presumably via CYP3A inhibition Agrawal NG;Matthews CZ;Mazenko RS;Woolf EJ;Porras AG;Chen X;Miller JL;Michiels N;Wehling M;Schultz A;Gottlieb AB;Kraft WK;Greenberg HE;Waldman SA;Curtis SP;Gottesdiener KM, J Clin Pharmacol, 2004, 44:1125-1131; The effects of modifying in vivo cytochrome P450 3A (CYP3A) activity on etoricoxib pharmacokinetics and of etoricoxib administration on CYP3A activity To investigate the influence of modifying in vivo cytochrome P450 3A (CYP3A) activity on the pharmacokinetics of etoricoxib, a selective inhibitor of cyclooxygenase-2, and of etoricoxib administration on CYP3A activity, a 3-part, randomized, crossover study was conducted in 3 panels of healthy volunteers. In part I, 8 subjects were administered a single dose of 60 mg etoricoxib alone and following daily doses of 400 mg ketoconazole, a known strong inhibitor of CYP3A. In part II, 8 different subjects were administered a single dose of 60 mg etoricoxib alone and following daily doses of 600 mg rifampin, a known strong inducer of CYP3A. In parts I and II, plasma samples were collected following each etoricoxib dose and analyzed for etoricoxib. In part III, 8 different subjects were administered 120 mg etoricoxib or placebo once daily for 11 days, and the erythromycin breath test was administered on day 11 of each period. Coadministration of etoricoxib with daily doses of ketoconazole resulted in an average 43% increase in etoricoxib AUC; based on previous studies, this increase would not be expected to have any clinically meaningful effect. In contrast, coadministration of etoricoxib with daily doses of rifampin had a potentially clinically important effect on etoricoxib pharmacokinetics (average 65% decrease in etoricoxib AUC). Etoricoxib had no effect on hepatic CYP3A activity, as assessed by the erythromycin breath test Hynninen VV;Olkkola KT;Bertilsson L;Kurkinen KJ;Korhonen T;Neuvonen PJ;Laine K, Antimicrob Agents Chemother, 2009, 53:587-592; Voriconazole increases while itraconazole decreases plasma meloxicam concentrations This study investigated the effect of voriconazole, an inhibitor of cytochrome P450 2C9 (CYP2C9) and CYP3A4, and itraconazole, an inhibitor of CYP3A4, on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of meloxicam. Twelve healthy volunteers in a crossover study ingested 15 mg of meloxicam without pretreatment (control), after voriconazole pretreatment, and after itraconazole pretreatment. The plasma concentrations of meloxicam, voriconazole, itraconazole, and thromboxane B2 (TxB2) generation were monitored. Compared to the control phase, voriconazole increased the mean area under the plasma concentration-time curve from 0 to 72 h (AUC0-72) of meloxicam by 47% (P < 0.001) and prolonged its mean half-life (t 1/2) by 51% (P < 0.01), without affecting its mean peak concentration (Cmax). In contrast, itraconazole decreased the mean AUC0-72 and Cmax of meloxicam by 37% (P < 0.001) and by 64% (P < 0.001), respectively, and prolonged its t1/2 and time to Cmax. The plasma protein unbound fraction of meloxicam was unchanged by voriconazole and itraconazole. Lowered plasma meloxicam concentrations during the itraconazole phase were associated with decreased pharmacodymic effects of meloxicam, as observed by weaker inhibition of TxB2 synthesis compared to the control and voriconazole phases. Voriconazole increases plasma concentrations of meloxicam, whereas itraconazole, unexpectedly, decreases plasma meloxicam concentrations, possibly by impairing its absorption. Copyright copyright 2009, American Society for Microbiology. All Rights Reserved
|
|
|
|
|
|