|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for metoprolol og warfarin |
|
Der er ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet interaktion mellem warfarin og metoprolol.
ingen
dokumenteret
vitamin K antagonister, perorale phenprocoumon, warfarin Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol
Vitamin K antagonister og betablokkere påvirker normalt ikke hinandens virkning eller kinetik. For propranolol er der dog set en lille stigning i plasmakoncentrationen af warfarin ved samtidig adminstration hos raske personer, men ingen ændringer i den antikoagulerende effekt. For propranolols vedkommennde bør INR derfor monitoreres ved indledning og ophør af kombinationen.
Interaktioner, som gælder for warfarin, formodes også at gælde for phenprocoumon.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver betablokkeres påvirkning af vitamin K antagonister.
Litteraturgennemgang - Vis
Warfarin og acebutolol Hos 5 patienter i stabil warfarinbehandling sås ingen ændringer i prothrombintiden efter 3 dages behandling med acebutolol 300 mg, (upublicerede data refereret af: Ryan JR, 1985. Warfarin og nebivolol I et studie med 12 raske personer, observeres ingen ændringer af warfarins farmakokinetik eller antikoagulerende effekt ved samtidig administration af nebivolol. Warfarin blev indgivet som engangsdosis før og under betablokkerindgift, Lawrence TE, Liu S et al, 2005. Warfarin og esmolol Ud fra upublicerede data konkluderer Lowenthal DT, Porter RS et al, 1985, at kombinationen af esmolol og warfarin ikke ændrer warfarins AUC, Cmax eller tmax. Der er set enkelte tilfælde, hvor koncentrationen af esmolol var signifikant højere ved kombinationen end givet alene. Warfarin og bisoprolol Warrington SJ, Johnston A et al, 1990 gav 12 mænd warfarin indtil prothrombin-tiderne var stabile i 5 dage på halvanden gang kontrolniveauet. Derefter fik de adderet 10 mg bisoprolol dagligt i 10 dage til warfarinbehandlingen. Warfarinbehandlingen fortsattes herefter i 5 dage. Der observeredes ingen effekt på prothrombin-tiderne under kombinationsbehandlingen. Warfarin og propranolol Bax ND, Lennard MS et al, 1984a finder i et forsøg med 6 raske, at propranolol øger AUC og Cmax for warfarin signifikant, henholdsvis 16 og 23 %. Warfarin blev indgivet som engangsdosis før og under administration af propranolol 160 mg daglig. Der sås ingen ændringer i prothrombinrespons. I et andet forsøg med seks raske frivillige i steady-state koncentration med warfarin stiger plasmakoncentrationen for warfarin 16 % efter 14 dages behandling med propranolol 160 mg daglig. Der var ingen signifikante ændringer i prothrombinrespons, Scott AK, Park BK et al, 1984a. Warfarin og metoprolol Bax ND, Lennard MS et al, 1984a finder i et forsøg med 6 raske, at metoprolol ikke ændrer warfarins kinetik og protrombinrespons. Warfarin blev indgivet som engangsdosis før og under betablokker-indgift. Warfarin og atenolol Bax ND, Lennard MS et al, 1984a finder i et forsøg med 6 raske, at atenolol øger Cmax for warfarin 12 %, men uden effekt på warfarins AUC. Warfarin blev indgivet som engangsdosis før og under betablokker-indgift. Der ses ingen ændringer i protrombinrespons. Phenprocoumon og atenolol I et overkrydsningsforsøg med raske personer ændrede samtidig administration af atenolol ikke phenprocoumons farmakokinetik eller prothrombin-respons. Phenprocoumon ændrer heller ikke Cmax, t½, tmax eller AUC for atenolol, Spahn H, Kirch W et al, 1984a. Phenprocoumon og metoprolol I et overkrydsningsforsøg med raske personer øger metoprolol plasmakoncentrationen af phenprocoumon, men ændrer ikke prothrombintiden eller AUC for phenprocoumon. Phenprocoumon ændrer ikke Cmax, t½, tmax eller AUC for metoprolol, Spahn H, Kirch W et al, 1984a. Phenprocoumon og pindolol I et placebokontrolleret studie med 12 patienter i stabil phenprocoumon-behandling sås ingen ændringer i den antikoagulerende effekt af phenprocoumon ved samtidig behandling med pindolol 15 mg daglig i 6 uger, Vinazzer H, 1975.
Warrington SJ;Johnston A;Lewis Y;Murphy M, J Cardiovasc Pharmacol, 1990, 16 Suppl 5:S164-S168; Bisoprolol: studies of potential interactions with theophylline and warfarin in healthy volunteers Many patients receiving bisoprolol treatment might also require warfarin or theophylline therapy. Two studies were carried out in healthy volunteers to investigate the possibility that bisoprolol might interact with warfarin or theophylline, both of which have low therapeutic ratios. In a balanced, two-way, crossover study, eight men and four women took bisoprolol 10 mg daily for 14 days. They were divided into two groups of six volunteers. On the tenth day of treatment, six subjects received theophylline 375 mg (Nuelin tablets) by mouth and the pharmacokinetics of theophylline were determined. After a washout period of 7 days, they also underwent determination of single-dose theophylline kinetics. The other six subjects had single-dose theophylline kinetics determined 7 days before the first dose of bisoprolol, and then again after 10 days of bisoprolol treatment. Concurrent administration of bisoprolol did not influence the tolerability of theophylline and had no significant effect on any of the pharmacokinetic parameters for theophylline. In a separate study, 12 healthy men received warfarin daily until their prothrombin times were about 1.5 x control. They then received bisoprolol 10 mg daily p.o. for 10 days; warfarin was continued until 5 days after the end of bisoprolol treatment. Bisoprolol and warfarin treatments were well tolerated, and there was no effect on prothrombin times of either starting or stopping bisoprolol treatment. These studies show no effect of bisoprolol treatment upon theophylline pharmacokinetics, and no evidence of an effect of bisoprolol upon low-level anticoagulation with warfarin. Nevertheless, care should always be taken when changes are made in the medication of patients receiving theophylline or warfarin Ryan JR, Am Heart J, 1985, 109:1131-1136; Clinical pharmacology of acebutolol The clinical pharmacology and pharmacokinetics of acebutolol are summarized. Acebutolol and its longer-acting metabolite, diacetolol, are rapidly absorbed into the circulation from the gastrointestinal tract, and their bioavailability, unlike that of propranolol and metoprolol, is not significantly altered by whether the patient has recently eaten. Acebutolol is extensively metabolized by the liver, and elimination pathways involve approximately 30% to 40% through renal excretion and 50% to 60% by nonrenal mechanisms, including the bile and direct passage through the intestinal wall. The decreased hepatic metabolism and renal clearance rates seen in elderly patients may lead to the accumulation of both acebutolol and its metabolite, as has been reported with propranolol. In studies conducted to ascertain acebutolol's possible effect on common concurrently administered medications, the drug did not significantly alter either serum digoxin levels or serum insulin levels in diabetic patients treated with tolbutamide, nor did it change prothrombin time in patients treated with sodium warfarin Lowenthal DT;Porter RS;Saris SD;Bies CM;Slegowski MB;Staudacher A, Am J Cardiol, 1985, 56:14F-18F; Clinical pharmacology, pharmacodynamics and interactions with esmolol The clinical pharmacology and pharmacodynamic data from several clinical trials are summarized. The pharmacokinetic profile of esmolol alone and in the presence of digoxin, morphine and warfarin was studied. Conversely the effect of esmolol on these drugs was monitored. No clinically important effects were observed on vital signs, blood chemistry or hematology. The pharmacokinetic interactions associated with administration of these drug combinations were statistically significant in several cases, but they were not considered to be of clinical importance Vinazzer H, Int J Clin Pharmacol Biopharm, 1975, 12:458-460; Effect of the beta-receptor blocking agent Visken on the action of coumarin In a double-blind study, the influence of Visken on the effect of anticoagulant therapy with Marcoumar was examined. In comparison to a placebo group, neither any influence on the Quick time, nor any increased tendency to haemorrhage bleeding could be detected Scott AK;Park BK;Breckenridge AM, Br J Clin Pharmacol, 1984, b, 17 Suppl 1:86S; Interaction between warfarin and propranolol Scott AK;Park BK;Breckenridge AM, Br J Clin Pharmacol, 1984, a, 17:559-564; Interaction between warfarin and propranolol The interaction between propranolol and warfarin was investigated in six healthy volunteers using a low dose warfarin protocol and in New Zealand white rabbits. Warfarin concentration (Cmin) in the volunteers increased by 14.7% on addition of propranolol (P less than 0.02). There was no significant change in prothrombin time. In the rabbit study, elimination half-life was shorter in the propranolol treated animals (8.20 +/- 0.44 h) than in controls (10.89 +/- 0.62 h). This was due to a fall in its volume of distribution from 1.13 +/- 0.10 1 kg-1 in controls to 0.81 +/- 0.08 1 kg-1 in the propranolol treated group. Clearance was not significantly altered. The small change in warfarin concentration could be of clinical importance in some patients because warfarin has a low therapeutic index. This requires further investigation Spahn H;Kirch W;Mutschler E;Ohnhaus EE;Kitteringham NR;Logering HJ;Paar D, Br J Clin Pharmacol, 1984, a, 17 Suppl 1:97S-102S; Pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between phenprocoumon and atenolol or metoprolol Pharmacological interactions in both directions between phenprocoumon and atenolol and metoprolol were investigated using a crossover trial. Co-administration of phenprocoumon did not significantly affect Cmax, tmax, t1/2,22, AUC for atenolol or metoprolol. Co-administration of metoprolol, but not atenolol, increased mean plasma phenprocoumon concentrations 4 and 6 h after dosing and was caused by a decrease in the apparent volume of distribution. This increase in plasma phenprocoumon was not associated with an increase in prothrombin time or in the total area under the concentration-time curve. Although the transient increase of phenprocoumon plasma levels caused by metoprolol may be of little clinical significance after a single dose of phenprocoumon, a more important alteration in phenprocoumon disposition and effect should be considered in individual patients on long-term therapy Lawrence TE;Liu S;Bland TM;Chervenick SW;Huang MY;Rackley RJ, Tomt indhold, 2005, 77:39-39; Single-dose pharmacokinetics and anticoagulant activity of warfarin is unaffected by nebivolol in healthy volunteers Bax ND;Lennard MS;Tucker GT;Woods HF;Porter NR;Malia RG;Preston FE, Br J Clin Pharmacol, 1984, b, 17 Suppl 1:85S; The effect of beta-adrenoceptor antagonists on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin Bax ND;Lennard MS;Tucker GT;Woods HF;Porter NR;Malia RG;Preston FE, Br J Clin Pharmacol, 1984, a, 17:553-557; The effect of beta-adrenoceptor antagonists on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of warfarin after a single dose The effects of three beta-adrenoceptor antagonists (propranolol, metoprolol and atenolol) on the serum kinetics and pharmacodynamics of warfarin given in a single oral dose (15 mg) were studied in six normal subjects. At the same degree of beta-adrenoceptor blockade, as assessed by the decrease of exercise tachycardia, propranolol increased the area under the serum warfarin concentration time curve (AUC) by 16.3 +/- 14.2 s.d.% (P less than 0.01) and the maximum serum warfarin concentration by 23.0 +/- 14.3 s.d.% (P less than 0.001). Atenolol increased the maximum serum warfarin concentration by 12.5 +/- 12.3% s.d. (P less than 0.05) but was without effect on warfarin AUC. Metoprolol had no effect on warfarin kinetics. The extent of changes in the prothrombin time and the plasma clotting Factor VII activity caused by warfarin were not altered by any of the beta-adrenoceptor antagonists
|
|
|
|
|
|