|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for dronedaron og metoprolol |
|
Dosisreduktion af metoprolol kan blive nødvendig afhængig af effekt/bivirkninger.
44 raske forsøgspersoner blev behandlet med metoprolol og dronedaron. Resultatet var en dosisafhængig øgning af AUC for metoprolol på hhv. 49 %, 102 % og 115 %. Det havde en signifikant effekt på hjertets kontraktilitet.
moderat
dokumenteret
anti-arytmika, klasse III amiodaron, dronedaron Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol
Ud fra litteraturen må man forvente en klasseeffekt mellem de betablokkere, der omsættes af CYP2D6 (atenolol, metoprolol, propranolol, timolol og carvedilol) og hhv. amiodaron og dronedaron.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver antiarytmikas påvirkning af betablokkere, selektive og non-selektive.
Litteraturgennemgang - Vis
Amiodaron og metoprolol I et studie med 10 patienter i behandling med metoprolol (Werner D, Wuttke H et al, 2004), hvoraf fem kun havde en aktiv CYP2D6 allel, og fem havde to eller flere aktive CYP2D6 alleler, blev der fundet en gennemsnitlig øgning af AUC, for metoprolol, på 81 % efter en seks dages behandling med amiodaron 1,2 g/dag. 133 % hos patienterne med to eller flere aktive alleler og 61% hos patienterne med kun en aktivt allel. Carvedilol og amiodaron Fukumoto K, Kobayashi T et al, 2005 undersøgte 106 japanske patienter med hjertesvigt, NYHA klasse I-II, der blev behandlet med enten carvedilol alene (n=52) eller carvedilol + amiodaron (n=54). Carvedilol er en racemisk blanding af R- og S-enantiomerer, og mens der ikke sås nogen forskel mellem grupperne i koncentrationen af R-enantiomeren i forhold til dosis, var der signifikant forskel på niveauet af S-enantiomeren, der var højst i gruppen, der også fik amiodaron. Der var en lidt højere (ikke-signifikant) totalkoncentration af carvedilol set i forhold til carvediloldosis i amiodaron-gruppen. 6 patienter fra carvedilol-gruppen fik i en periode på 14 dage supplerende behandling med amiodaron og efter denne periode sås godt en fordobling af koncentrationen af S-enantiomeren i forhold til dosis, mens der sås ikke-signifikant stigning i totalkoncentrationen af carvedilol i forhold til dosis. En mulig virkningsmekanisme er amiodarons hæmning af enzymet CYP2C9 som S-carvedilol, men ikke R-carvedilol, blandt andet metaboliseres af. En anden nævnt virkningsmekanisme er involvering af P-glykoprotein. Et studie inkluderende 415 patienter med hjertesvigt, NYHA klasse I-III, Krum H, Shusterman N et al, 1998, fandt ingen øget forekomst af bivirkninger ved samtidig anvendelse af amiodaron og carvedilol op til 25 mg x 2 sammenlignet med hvert at stofferne for sig. Der sås ligeledes samme effekt af carvedilol på venstre ventrikels funktion uanset om patienterne fik amiodaron eller ej. Teoretisk vil en stigende koncentration af carvedilol under samtidig amiodaron-behandling kunne medføre øget risiko for bradykardi, men dette foreligger der aktuelt ikke evidens for i litteraturen. Dronedaron og metoprolol I et randomiseret, dobbelt-blindet placebokontrolleret studie, hvor 44 raske forsøgspersoner, heraf 39 extensive metabolisers og 5 poor metabolisers, blev behandlet med metoprolol og hhv. 800 mg, 1200 mg og 1600 mg dronedaron, fandt man en øgning i AUC for metoprolol på hhv. 49 %, 102 % og 115 % fra dag 5 til dag 13. Desuden steg Cmax signifikant. Det havde en signifikant påvirkning af hjertets kontraktilitet, Damy T, Pousset F et al, 2004. Dronedaron og propanolol Dronedaron 800 mg daglig øgede propranolol-plasmakoncentrationen 1,3 gange (dvs. langt mindre end den 6-dobbelte forskel, der blev observeret mellem CYP2D6 extensive metabolisers og CYP2D6 poor metabolisers). Der blev oftere observeret bradykardi i kliniske studier, når dronedaron blev givet i kombination med betablokkere. SPC for Multaq, 2012
Werner D;Wuttke H;Fromm MF;Schaefer S;Eschenhagen T;Brune K;Daniel WG;Werner U, Am J Cardiol, 2004, a, 94:1319-1321; Effect of amiodarone on the plasma levels of metoprolol On average, metoprolol plasma concentration is doubled after an amiodarone loading dose (1.2 g/day over a period of 6 days). However, the individual amount of this drug interaction depends on the CYP2D6 genotype. < copyright > 2004 Excerpta Medica Inc Krum H;Shusterman N;MacMahon S;Sharpe N, J Card Fail , 1998, 4:281-288; Efficacy and safety of carvedilol in patients with chronic heart failure receiving concomitant amiodarone therapy. Australia/New Zealand Heart Failure Research Collaborative Group BACKGROUND: The beta-blocker/vasodilator carvedilol is found to have beneficial effects in patients with chronic heart failure. However, the safety and efficacy of this agent in the presence of concomitant amiodarone therapy has not been previously determined. METHODS AND RESULTS: We retrospectively analyzed the Australia/New Zealand Carvedilol Heart Failure Research Collaborative Group study of 415 patients with mild to moderate ischemic heart failure where amiodarone was administered as part of the treatment therapy (in 52 patients). After the open-label carvedilol run-in, patients received carvedilol (target dose 25 mg twice daily) or placebo for an average of 19 months. The main adverse events during this double-blind period were worsened heart failure, hypotension/dizziness, bradycardia/atrioventricular block, and aggravation of angina. By Chi square analysis, carvedilol and amiodarone together were not associated with a greater overall incidence of adverse effects than either drug alone. The beneficial effects of carvedilol on left ventricular ejection that were observed in the main trial were preserved in the presence of amiodarone. CONCLUSIONS: Carvedilol is a useful additional therapy for patients with chronic heart failure already receiving amiodarone. Carvedilol can be added to amiodarone in these patients without expectation of increased adverse effects or loss of clinical efficacy SPC for Multaq, Produktresume, 2012; Multaq (dronedaron), filmovertrukne tabletter Damy T;Pousset F;Caplain H;Hulot JS;Lechat P, Fundam Clin Pharmacol, 2004, a, 18:113-123; Pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between metoprolol and dronedarone in extensive and poor CYP2D6 metabolizers healthy subjects As dronedarone a new noniodinated antiarrhythmic agent structurally related to amiodarone could inhibit CYP2D6 and is planned to be associated with beta-blockers, interactions with CYP2D6 metabolized beta-blockers such as metoprolol, have to be studied. Forty-nine healthy male subjects genotyped for CYP2D6 were included in a randomized, double-blind, placebo-controlled study. Metoprolol was administrated during 13 days (200 mg/day). After the initial 5 days, subjects received placebo (n = 12), 800 mg (n = 6), 1200 mg (n = 9), or 1600 mg (n = 17) of dronedarone daily during eight additional days. Pharmacokinetic parameters of metoprolol were investigated at day 5 and at day 13 in 44 subjects, 39 extensive metabolizers and five poor metabolizers for CYP2D6. Cardiac contractility function was evaluated by the rate-corrected electromechanical systole duration (QS2i) and the mean velocity of endocardial circumferential fiber shortening (Vcfmean). Cmax and AUC0--24 h of metoprolol increased from days 5 to 13 in proportion to dronedarone dose only in CYP2D6 extensive metabolizers genotyped subjects (P < 0.001). In all subjects, from days 5 to 13, Vcfmean decreased and QS2i significantly increased in dronedarone groups. The Vcfmean changes were however significant only with the 1600 mg dronedarone dose compared with placebo while QS2i changes induced by addition of dronedarone were significant compared with placebo at all dose levels. Between days 5 and 13, QS2i and Vcfmean changes were significantly correlated with both dronedarone concentrations at day 13 and with metoprolol concentration changes between days 5 and 13. Plasma metoprolol concentrations were highest in poor metabolizer subjects and dronedarone did not further increase their level but increased QS2i in the two subjects receiving the 1600 mg dose. Addition of dronedarone (800-1600 mg daily) to metoprolol (200 mg daily) increases bioavailability of metoprolol in CYP2D6 extensive metabolizers and induces an additive dronedarone dose-dependent negative inotropic effect. Nevertheless at 800 mg daily (anticipated therapeutic dose) these effects were modest Fukumoto K;Kobayashi T;Komamura K;Kamakura S;Kitakaze M;Ueno K, Drug Metab Pharmacokinet , 2005, a, 20:423-427; Stereoselective effect of amiodarone on the pharmacokinetics of racemic carvedilol We investigated whether there was a stereoselective effect of amiodarone on the pharmacokinetics of carvedilol. Among a series of 106 inpatients with heart failure, 52 received carvedilol monotherapy (carvedilol group) and 54 received carvedilol plus amiodarone (carvedilol+amiodarone group). The serum carvedilol concentration administered/dose ratio was compared between the two groups based on HPLC measurement of the serum levels of carvedilol, amiodarone, and desethylamiodarone. In 6 patients from the carvedilol group, serum carvedilol levels were compared before and after coadministration of amiodarone. There was no significant between-group difference of the serum concentration to dose (C/D ratio) for the R-enantiomer carvedilol, however, the C/D ratio for the S-enantiomer and the serum S-carvedilol to R-carvedilol (S/R) ratio were both significantly lower in the carvedilol group than in the carvedilol+amiodarone group(47.8+/-56.7 versus 95.3+/-105 ng/mg/kg, P=0.0048 and 0.460+/-0.207 versus 0.879+/-0.377 ng/mg/kg, P<0.001), respectively. Furthermore, the mean S-carvedilol concentration over 14 days of coadministration with amiodarone was higher than that before coadministration (6.54+/-1.73 ng/mL versus 3.03+/-0.670 ng/mL, P<0.001). These results suggest that metabolism of S-carvedilol was markedly inhibited by coadministration of amiodarone Antonelli D;Atar S;Freedberg NA;Rosenfeld T, Isr Med Assoc J, 2005, 7:163-165; Torsade de pointes in patients on chronic amiodarone treatment: contributing factors and drug interactions BACKGROUND: Torsade de pointes is rarely associated with chronic amiodarone treatment, despite the effect of amiodarone on QT interval prolongation. OBJECTIVE: To identify risk factors and associated conditions that may cause TdP in patients on chronic amiodarone treatment. METHODS: We reviewed the data of six consecutive patients on chronic amiodarone treatment who were admitted to the intensive cardiac care unit due to syncope and TdP. RESULTS: The patients' median age was 73.5 years, and five were women. Concomitantly, loratadine was given to two patients and trazodone to one patient. Associated and attributing conditions to the development of TdP were hypokalemia in three patients, drug-induced bradycardia in one and reduced left ventricular function in four. CONCLUSIONS: TdP associated with chronic amiodarone treatment may occur when amiodarone is co-administered with drugs that may potentially prolong QT interval. Additional risk factors for amiodarone-associated TdP include female gender, hypokalemia, reduced left ventricular function and bradycardia
|
|
|
|
|
|