|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Paracetamol "Accord" - (ingen præparater og/eller indholdsstoffer matchede dette søgeord!) |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for paracetamol og zidovudin |
|
Et humant studie finder en beskeden men signifikant øgning af zidovudins clearance ved samtidig behandling med paracetamol.Et andet humant studie finder ingen påvirkning af zidoivudins farmakokinetiske parametre. Flere in vitro studier viser ingen tegn på øget zidovudin glucuronisering ved kombinations behandling.
ringe
veldokumenteret
antiviralia, zidovudin zidovudin paracetamol paracetamol
Der er ikke beskrevet en klasseeffekt.
Litteraturgennemgang - Vis
Zidovudin og paracetamolProspektive undersøgelser2 humane studier har vist, at paracetamol ikke hæmmer glucoronideringen af zidovudin Sattler FR, Ko R et al, 1991 og Burger DM, Meenhorst PL et al, 1994. Burger DM, Meenhorst PL et al, 1994 fandt ingen påvirkning af zidovudins farmakokinetik, mens Sattler FR, Ko R et al, 1991 fandt en beskeden signifikant dosis-afhængig øgning af zidovudins clearance ved samtidig behandling med paracetamol. Manglende påvirkning af zidovudins glucoronidering ved samtidig behandling med paracetamol bekræftes af in vitro studier af Sim SM, Back DJ et al, 1991; Rajaonarison JF, Lacarelle B et al, 1992 samt Rajaonarison JF, Lacarelle B et al, 1991. Hos 4 HIV-patienter Steffe EM, King JH et al, 1990 observeres ingen signifikant stigning i serum koncentrationen for zidovudin og zidovudins glucoruniderede metabolit. KasuistikkerHos en patient Shriner K og Goetz MB, 1992 rapporteres om et svært tilfælde af levertoxicitet efter kombinationsbehandling med paracetamol og zidovudin.
Rajaonarison JF;Lacarelle B;Catalin J;Placidi M;Rahmani R, Drug Metab Dispos, 1992, 20:578-584; 3'-azido-3'-deoxythymidine drug interactions. Screening for inhibitors in human liver microsomes Zidovudine is a widely used antiretroviral drug active against human immunodeficiency virus. The drug interactions of this compound, which are primarily eliminated as a glucuronide, have not yet been extensively studied. Because zidovudine is frequently combined with other drugs, complete knowledge of interactions is essential to optimize AIDS therapy. We therefore screened the effect of 55 molecules, representative of 20 different therapeutic classes, on 3´-azido-3´-deoxythymidine (AZT) glucuronidation by human liver microsomes. We demonstrate that many drugs caused more than 15% inhibition of AZT glucuronidation in vitro, whereas major antibiotics (ceftazidine, isoniazid, aminoglycosides, macrolides, and sulfamides), antivirals (2´,3´-dideoxycytidine, 2´,3´-dideoxyinosine, and acyclovir), flucytosine, metronidazole, acetaminophen, and ranitidine had no effect. For compounds that appeared to inhibit AZT glucuronidation, extrapolation to the clinical situation must take into account both the in vitro apparent Ki values and the usual expected plasma level for the coadministered drug. By considering these parameters, this work indicates that clinically relevant inhibition of AZT glucuronidation may be observed with the following drugs: cefoperazone, penicillin G, amoxicilin, piperacillin, chloramphenicol, vancomycin, miconazole, rifampicin, phenobarbital, carbamazepine, phenytoin, valproic acid, quinidine, phenylbutazone, ketoprofen, probenecid, and propofol. Complementary clinical and pharmacokinetic studies should be performed to validate these assumptions Sattler FR;Ko R;Antoniskis D;Shields M;Cohen J;Nicoloff J;Leedom J;Koda R, Ann Intern Med, 1991, 114:937-940; Acetaminophen does not impair clearance of zidovudine OBJECTIVE: To determine whether concurrent treatment with acetaminophen and zidovudine impairs clearance of zidovudine, thereby increasing the risk for zidovudine-induced hematologic toxicity. DESIGN: Dose escalation, drug interaction study. SETTING: University clinical research center. PATIENTS: Patients with the acquired immunodeficiency syndrome (AIDS) or advanced AIDS-related complex. INTERVENTIONS: Acetaminophen and 200 mg of zidovudine simultaneously every 4 hours. For 13 patients, the unit dosage of acetaminophen was 325 mg for 3 days; for 8 patients, the dosage was 650 mg for 3 days; and, for 6 patients, the dosage was 650 mg for 7 days. MEASUREMENTS: Zidovudine clearance and production of the glucuronide conjugate of zidovudine were assessed after acetaminophen treatment. MAIN RESULTS: Neither zidovudine clearance nor production of the glucuronide conjugate of zidovudine was impaired after treatment with acetaminophen. Clearance of zidovudine was actually accelerated by 5%, 11%, and 33% with the three acetaminophen regimens, respectively (P = 0.002 by analysis of variance; P = 0.04 for linear trend when changes in the area-under-the-curve for zidovudine were compared). CONCLUSION: Because serum concentrations of zidovudine decrease after the coadministration of acetaminophen, a pharmacokinetic interaction between zidovudine and acetaminophen is unlikely to increase the risk for hematologic toxicity associated with zidovudine Rajaonarison JF;Lacarelle B;de Sousa G;Catalin J;Rahmani R, Drug Metab Dispos, 1991, 19:809-815; In vitro glucuronidation of 3'-azido-3'-deoxythymidine by human liver. Role of UDP-glucuronosyltransferase 2 form The glucuronidation of 3´-azido-3´-deoxythymidine (AZT) by human liver microsomes and human hepatocytes in culture has been studied in vitro to determine the UDP-glucuronosyltransferase (UDPGT) form conceivably involved in the AZT biotransformation process. The glucuronide of AZT was preliminarily identified through hydrolysis by beta-D-glucuronidase. Brij 58 was shown to be the best activator of AZT glucuronidation by human liver microsomes, as it increased the rate of glucuronide formation 3-fold. The UDPGT activities toward AZT measured in 29 different microsomal fractions was slightly variable among samples (79 to 268 nmol/hr/mg protein). The apparent KM value for AZT glucuronidation was about 5 mM. We sought to determine if various known UDPGT activities (i.e. p-nitrophenol UDPGT, 4-hydroxybiphenyl UDPGT, and DT1-UDPGT) in 18 microsomal samples were correlated with AZT-UDPGT activity. Experiments revealed that only 4-hydroxybiphenyl UDPGT activity was strongly correlated (r = 0.815, p less than 0.001) with AZT-UDPGT activity, whereas no correlation was found for the other UDPGT activities. To determine the isozyme conceivably involved in AZT glucuronidation, we studied the effect of various compounds on AZT glucuronidation. AZT glucuronidation was inhibited by numerous substrates of the UDPGT2, form: morphine (Ki = 1.8 mM), 4-hydroxybiphenyl (Ki = 0.92 mM), and ketoprofen (Ki = 0.75 mM), but also oxazepam, codeine, and chloramphenicol. p-Nitrophenol appeared to be an inhibitor, whereas acetaminophen had no effect. Bilirubin, aspirin, cimetidine, and acyclovir did not inhibit AZT glucuronidation. Since all the inhibitors tested except p-nitrophenol are known to be glucuronidated by the UDPGT2 form, our results strongly suggest the involvement of this isozyme in AZT glucuronidation.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Shriner K;Goetz MB, Am J Med, 1992, 93:94-96; Severe hepatotoxicity in a patient receiving both acetaminophen and zidovudine We report the development of severe hepatotoxicity in a patient on zidovudine therapy who received 3.3 g of acetaminophen in less than 36 hours. Three days later, the patient's serum aspartate aminotransferase level was 5,724 U/L, alanine aminotransferase was 3,124 U/L, lactate dehydrogenase was 12,675 U/L, alkaline phosphatase was 84 U/L, and total bilirubin was 20 mumol/L. These values substantially improved over the ensuing 4 days. Serologic results for hepatitis B, hepatitis A, and cytomegalovirus were all negative. The pattern and time sequence of transaminase elevation in this patient are consistent with acute acetaminophen hepatotoxicity, especially since zidovudine-induced hepatotoxicity is described as producing cholestasis rather than acute hepatitis. We hypothesize that our patient's susceptibility to acetaminophen-dependent hepatotoxicity may have been augmented by competitive utilization of glucuronidation by other drugs such as zidovudine and/or trimethoprim-sulfamethoxazole with subsequent increased cytochrome P450-dependent metabolism of acetaminophen. Additionally, due to malnutrition and/or to human immunodeficiency virus infection per se, our patient may have had decreased hepatic reserves of glutathione with which to conjugate the toxic acetaminophen product of the P450 system. Although severe acetaminophen-associated hepatotoxicity has not previously been reported in patients receiving zidovudine, we suggest that clinicians be aware of this potential interaction and counsel malnourished patients, especially those with concomitant hepatic disease, to exercise caution when taking both these medications Burger DM;Meenhorst PL;Underberg WJ;van der Heijde JF;Koks CH;Beijnen JH, Neth J Med, 1994, 44:161-165; Short-term, combined use of paracetamol and zidovudine does not alter the pharmacokinetics of either drug OBJECTIVE: To investigate a possible pharmacokinetic interaction between zidovudine and paracetamol. METHODS: Six patients with AIDS took both zidovudine (AZT; 1000-1200 mg/day) and paracetamol (500 mg every 6 h) for 7 days. Pharmacokinetic monitoring was performed on day 0 (AZT alone) and after 7 days of combined use of paracetamol and AZT. RESULTS: Combined use of paracetamol and AZT did not result in a significant change in any of the calculated pharmacokinetic parameters of AZT or its primary metabolite AZT-glucuronide. In addition, paracetamol pharmacokinetic parameters at day 7 did not differ from those usually reported in the literature. CONCLUSION: Short-term, combined use of paracetamol and AZT does not lead to a change in the pharmacokinetics of either AZT or paracetamol. The effect of long-term use of this combination remains unknown. A recent case report of AZT-induced paracetamol hepatotoxicity [Am J Med 1992;93: 94-96] indicates that clinicians should still be aware of potential drug toxicity when prescribing both AZT and paracetamol Steffe EM;King JH;Inciardi JF;Flynn NF;Goldstein E;Tonjes TS;Benet LZ, J Acquir Immune Defic Syndr, 1990, 3:691-694; The effect of acetaminophen on zidovudine metabolism in HIV-infected patients The concomitant administration of acetaminophen to HIV-positive patients receiving zidovudine (AZT) therapy has previously been thought to increase the likelihood of the toxicity of AZT due to increased serum levels, resulting from hypothesized metabolic competition. We measured serum AZT and metabolite levels by HPLC in HIV-infected patients taking regular doses of AZT with and without acetaminophen administration. In all patients, serum levels of AZT and the glucuronidated metabolite (GAZT) were similar with and without acetaminophen administration. AZT serum levels were not increased (p less than 0.05). We believe that the rationale for withholding acetaminophen from patients receiving AZT should be re-evaluated Sim SM;Back DJ;Breckenridge AM, Br J Clin Pharmacol, 1991, 32:17-21; The effect of various drugs on the glucuronidation of zidovudine (azidothymidine; AZT) by human liver microsomes 1. Zidovudine (3´-azido-3´-deoxythymidine; AZT) is the drug of proven efficacy available for the treatment of patients with AIDS or ARC. It is eliminated mainly by hepatic glucuronidation. Therefore, interference with this metabolic pathway may lead to enhancement of AZT effect or to increased toxicity of the drug. We have examined the effect of a number of drugs which themselves undergo glucuronidation on AZT conjugation by human liver microsomes in vitro. 2. AZT glucuronidation followed Michaelis-Menten kinetics. The apparent Km and Vmax values (mean +/- s.d., n = 5), were 2.60 +/- 0.52 mM and 68.0 +/- 23.4 nmol h-1 mg-1, respectively, as determined from Eadie-Hofstee plots. 3. Dideoxyinosine, sulphanilamide and paracetamol were essentially non-inhibitory at concentrations up to 10 mM (4 times the concentration of AZT in the incubation). The most marked inhibitory effects were seen with indomethacin, naproxen, chloramphenicol, probenecid and ethinyloestradiol, with enzyme activity decreased by 97.7, 94.9, 88.7, 83.4% and 79.0%, respectively, at a concentration of 10 mM. Other compounds producing some inhibition of AZT conjugation were oxazepam, salicylic acid and acetylsalicylic acid. 4. Further studies are necessary to characterise the inhibition observed but the method described enables a screen of potentially important drug interactions to be carried out
|
|
|
|
|
|