|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for metoprolol og propafenon |
|
Hyppig kontrol af metoprolols bivirkning/virkning ved indledning og ophør af kombinationsbehandling med propafenon.
En kasuistik har vist, at kombinationsbehandling med metoprolol og propafenon kan medføre en øget risiko for metoprolol bivirkninger.
moderat
ringe dokumenteret
antiarytmika, klasse I C encainid, flecainid, lorcainid, propafenon Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol
Da både flecainid og propafenon omsættes via CYP2D6, må man forvente en klasseeffekt mellem disse og de betablokkere der omsættes via det system, carvedilol, metoprolol og timolol.
Da propafenons effekt på metabolismen er vist på såvel en uspecifik som en specifik betablokker, er der grund til at forvente ,at effekten også er på andre betablokkere.
Der er ikke lokaliseret prospektive undersøgelser/kasuistikker omhandlende interaktion med propafenon/flecainid og acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, esmolol, metoprolol, oxprenolol, pindolol og tertatolol.
Litteraturgennemgang - Vis
Flecainid og propranolol Ved samtidig indgift af propranolol og flecainid Holtzman JL, Kvam DC et al, 1987 fandtes at propranolol signifikant øger AUC for flecainid med ca. 20 % og at flecainid øger AUC for propranolol signifikant med ca 30%. Der findes dog ingen korrelation mellem serum koncentrationerne af de 2 stoffer og de farmakodynamiske virkninger. Under kombinationsbehandlingen findes en signifikant , men beskeden additiv effekt på PR-intervallet og ejektion fraction men ikke på cardiac output.med Effekterne på hjertet synes additive. Lewis GP og Holtzman JL, 1984og Holtzman JL, Kvam DC et al, 1987. Flecainid og timolol Der foreligger en kasuistisk beretning om interaktion mellem flecainid og timolol, hvor flecainid øgede timolols sytemiske påvirkning med alvolige bivirkninger tilfølge Minish T og Herd A, 2002, Propafenon og propranolol, metoprolol Interaktionen mellem propafenon og betablokkere er undersøgt overfor såvel propranolol (Kowey PR, Kirsten EB et al, 1989) som overfor metoprolol Wagner F, Kalusche D et al, 1987. Metoprololstudiet omfattede såvel raske som patienter og det viste ligesom propranololforsøget, at propafenons kinetik ikke blev påvirket af betablokerende behandling. Derimod blev begge betablokkernes clearance nedsat med fra 30-50 % under proprafenonindgiften og den betablokerende virkning tilsvarende forlænget. Propafenon og metoprolol En 66 årig kvinde blev indlagt med dekompenseret hypertension og blev behandlet med metoprolol 200 mg/d. Hun fik også 600 mg propafenon dagligt for atrieflimren. Hun udviklede træthed og dyspnø. Serumniveauet af metoprolol var meget højere ved samtidig behandling med propafenon i forhold til behandling med metoprolol alene. Metoprololdosis blev reduceret til 100 mg dagligt, og patientens tilstand blev forbedret. Duricova J, Perinova I et al, 2013a Propafenon og timolol Der foreligger en kasuistisk beretning om interaktion mellem propafenon og timolol, hvor propafenon øgede timolols systemiske påvirkning, med alvorlig hypotension og arrytmi tilfølge Patane' S, Marte F et al, 2008. Supplerende litteratur: Park BK, 1984; Wood AJ og Feely J, 1983.
Patane' S;Marte F;Di BG;Pugliatti P, Int J Cardiol, 2008, 126:e43-e46; Atrial fibrillation, pharmacological cardioversion and topical ophthalmic beta-blocker use Duricova J;Perinova I;Jurckova N;Kacirova I;Grundmann M, Can Fam Physician, 2013, a, 59:373-375; Clinically important interaction between metoprolol and propafenone Wagner F;Kalusche D;Trenk D;Jahnchen E;Roskamm H, Br J Clin Pharmacol, 1987, 24:213-220; Drug interaction between propafenone and metoprolol 1 The steady-state plasma concentrations of metoprolol and propafenone were determined in patients being treated with one of these drugs alone and during combined treatment with both drugs. In addition, single dose studies with metoprolol, propafenone and the combination of both drugs were performed in healthy volunteers to determine the pharmacokinetics and the time course of beta-adrenoceptor blocking activity. 2 In four patients being treated with metoprolol first and subsequently with propafenone in addition steady-state levels of metoprolol increased two to five fold with simultaneous treatment with propafenone. 3 In four patients being treated with the drug combination first and thereafter with propafenone alone no changes in the steady-state levels of propafenone were observed between both treatment periods. 4 Adverse effects of the drug combination were observed in two patients (one patient experienced severe nightmares and the other left ventricular failure). 5 When single oral doses of metoprolol (50 mg) and propafenone (150 mg) and the combination of both were administered to healthy subjects, an approximately two-fold decrease of the oral clearance of metoprolol was seen when propafenone was given in addition. No conclusive changes in the pharmacokinetics of propafenone could be detected in the presence of metoprolol. 6 Duration of beta-adrenoceptor blocking activity of a single dose of metoprolol in healthy volunteers as measured by reduction of exercise-induced tachycardia increased when propafenone was given in addition. 7 The dose of metoprolol should be reduced when propafenone is given in addition Kowey PR;Kirsten EB;Fu CH;Mason WD, J Clin Pharmacol, 1989, 29:512-517; Interaction between propranolol and propafenone in healthy volunteers The effects of propafenone on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of propranolol were evaluated in 12 healthy male subjects. Both propafenone and propranolol were each administered alone for one week followed by concomitant administration for an additional week. Blood samples, obtained at steady-state, were analyzed for propafenone and its two metabolites as well as for propranolol and 4-hydroxypropranolol. Left ventricular function, exercise performance and electrocardiographic intervals were assessed. Coadministration of propranolol did not produce any significant change in propafenone kinetics including peak plasma concentration (Cmax), time to peak plasma concentration (Tmax), elimination rate constant (t1/2), mean steady-state plasma concentration (Css), or area under the concentration vs time curves. However, concomitant propafenone administration significantly increased Cmax (83%), Tmax (55%), t1/2 (30%), and Css (213%) which were accompanied by significant decreases in plasma levels of 4-hydroxy-propranolol. Propafenone and propranolol significantly reduced supine systolic and diastolic blood pressure by 2.5 to 15.4%. The combination did not reduce diastolic blood pressure further (64.0 +/- 2.8 to 59.7 +/- 1.7 mmHg) nor did it produce a supplemental reduction in heart rate (12% reduction with propranolol, 10% reduction with concomitant administration). Propranolol, but not propafenone, significantly decreased end-diastolic volume index (13%), stroke volume index (15%), and velocity of circumferential fiber shortening (19%). The combination did not cause any further changes in echocardiographic measurements. Electrocardiographic intervals were not altered by either drug use alone or in combination.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Lewis GP;Holtzman JL, Am J Cardiol, 1984, 53:52B-57B; Interaction of flecainide with digoxin and propranolol The effect of flecainide, 200 mg twice daily for 5 days, on steady-state plasma digoxin levels was determined in 15 healthy male subjects who received 0.25 mg of digoxin per day. The predose mean plasma digoxin level before flecainide administration on days 9 and 10 was 0.46 ng/ml, compared with 0.57 ng/ml on day 13 (p less than 0.05) and 0.49 ng/ml on day 15 (difference not significant [NS]) when flecainide was given concurrently with digoxin. The 6-hour postdose mean level for days 9 and 10 was 0.58 ng/ml, compared with mean levels of 0.62 ng/ml on day 13 (NS) and 0.65 ng/ml on day 15 (p less than 0.05). On average, predose and 6-hour postdose digoxin levels increased by 24 +/- 35% and 13 +/- 19%, respectively, during co-administration. A significant prolongation of the electrocardiographic PR interval in 6 of 15 subjects was noted on the combined drug dosage. This reverted to normal after cessation of drug administration. Vital signs showed no significant clinical change during the course of the study. Ten other healthy male subjects were given propranolol, 80 mg 3 times daily, or flecainide, 200 mg twice daily, alone or in combination. Effects on vital signs, exercise heart rate, electrocardiographic interval, M-mode indexes of ventricular function and plasma drug levels were monitored to determine effects of the study drugs when given separately or concurrently. Both drugs caused a decrease in blood pressure, with the systolic pressure affected more than the diastolic; the effects of propranolol and flecainide were additive.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Wood AJ;Feely J, Clin Pharmacokinet, 1983, 8:253-262; Pharmacokinetic drug interactions with propranolol Propranolol is widely used in clinical practice and is frequently administered along with other drugs. The co-administration of propranolol and other drugs may result in either propranolol-induced changes in the disposition of other drugs or in effects of the other drugs on the pharmacokinetics of propranolol. These changes may be due to alteration in absorption, metabolism or to haemodynamic effects such as altered liver blood flow. Understanding the pharmacokinetics of propranolol is important to the rational interpretation of the effects of other drugs on propranolol´s disposition. The absorption, protein binding and metabolism of propranolol may all be affected by the co-administration of other drugs. Induction of propranolol´s metabolism by halofenate, phenytoin, phenobarbitone, rifampicin and alcohol have all been implicated in altering propranolol clearance, while inhibition of hepatic drug metabolising enzymes by chlorpromazine and cimetidine appear to reduce propranolol clearance. Propranolol may also affect the metabolism of other drugs such as antipyrine, chlorpromazine, theophylline and thyroid hormones. Suggestions that propranolol may alter quinidine´s elimination have not been substantiated. By reducing liver blood flow propranolol may reduce the systemic clearance of other high extraction drugs such as lignocaine Park BK, Br J Clin Pharmacol, 1984, 17 Suppl 1:3S-10S; Prediction of metabolic drug interactions involving beta-adrenoceptor blocking drugs There is evidence, from human and animal studies, that drug-metabolising enzymes exist in multiple forms, the individual enzymes having selective, but not specific, substrate requirements. Consequently drug interactions may arise when two drugs bind to the same enzyme. The degree of enzyme inhibition will be partly dependent on the relative affinities of the drugs for the enzyme and on their rates of turnover. The decrease in drug clearance produced by enzyme inhibition is dependent on the fraction of the drug normally metabolised by the inhibited pathway(s). Cimetidine, a P-450 enzyme inhibitor, increases the systemic bioavailability of propranolol and labetalol, which undergo extensive metabolism, but does not affect the clearance of atenolol, which is excreted largely unchanged. In this situation, both the extent and type of biotransformation are important. Thus, cimetidine has no effect on the clearance of penbutolol, even though the drug is eliminated almost entirely by biotransformation. The major metabolite is penbutolol glucuronide, and it has been shown recently that cimetidine does not inhibit glucuronylation. Beta-adrenoceptor blockers also act as enzyme inhibitors themselves. For example, antipyrine clearance is decreased by propranolol and to a lesser extent by metoprolol, whereas atenolol has no effect. It has been suggested, therefore, that there is a relationship between the lipid-solubility of beta-adrenoceptor blockers and their ability to inhibit drug metabolism. The clearance of lipophilic beta-adrenoceptor blockers is dependent on hepatic enzyme activity, and is therefore sensitive to enzyme induction. For drugs with high hepatic clearance and subsequent high presystemic elimination, a moderate increase in the extraction ratio will produce a marked decrease in systemic bioavailability. (ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Holtzman JL;Kvam DC;Berry DA;Mottonen L;Borrell G;Harrison LI;Conard GJ, Eur J Clin Pharmacol, 1987, 33:97-99; The pharmacodynamic and pharmacokinetic interaction of flecainide acetate with propranolol: effects on cardiac function and drug clearance Den kombinerede indgift af flecainid og propranolol hos 10 normale mµnd °gede plasma AUC for begge stoffer med 20- 30 % uden at halveringstiderne blev µndret.Alle modtog flecainid i en dosis pÕ 200 mg to gange dgl pÕ fors°gsdagene 8-11 og 19-23 og propranolol 80 mg 3 x dgl pÕ dagene1-11 og 23.Der blev taget plasmapr°ver pÕ dagene 5, 11 og 23.
|
|
|
|
|
|