|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for ibuprofen og sucralfat |
|
Der er ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet nogen klinisk signifikant interaktion mellem ibuprofen og sulcrafat.
ingen
veldokumenteret
antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin sucralfat sucralfat
Der er i litteraturen ikke fundet yderligere referencer omhandlende interaktion mellem sucralfat og NSAID, hvorfor en klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Naproxen og sucralfat På 12 forsøgspersoner fandtes ingen forskel i plasmakoncentrationen af naproxen ved tillæg af sucralfat, Caille G, du SP et al, 1989. Et studie på 6 frivillige fandt, at Cmax faldt, og at tiden til at opnå Cmax steg, men uden at påvirke bioavailability af naproxen ved samtidig administration af sucralfat, Caille G, du SP et al, 1987 (refid: 1113). På 12 forsøgspersoner fandtes ingen forskel på Cmax og AUC for naproxen ved tillæg af sucralfat ved behandling gennem 5 dage, Caille G, du SP et al, 1987 (refid: 1114). Ketoprofen og sucralfat På 12 forsøgspersoner fandtes ingen forskel i plasmakoncentrationen af naproxen ved tillæg af sucralfat, Caille G, du SP et al, 1989. Et studie på 6 frivillige fandt, at Cmax faldt, og at tiden til at opnå Cmax steg, men uden at påvirke bioavailability af ketoprofen ved samtidig administration af sucralfat, Caille G, du SP et al, 1987 (refid: 1113). Indomethacin og sucralfat Et studie på 6 frivillige fandt, at Cmax faldt, og at tiden til at opnå Cmax steg, men uden at påvirke bioavailability af ketoprofen ved samtidig administration af sucralfat, Caille G, du SP et al, 1987 (refid: 1113). Ibuprofen og sucralfat Ved kombinationsbehandling med ibuprofen og sulcrafat hos 10 raske forsøgspersoner observeredes et insignifikant fald i AUC for ibuprofen på ca. 12 %, Pugh MC, Small RE et al, 1984. I et andet prospektivt studie på 11 forsøgspersoner fandtes heller ingen signifikant effekt af sucralfat på farmakokinetikken af ibuprofen, Levine MA, Walker SE et al, 1992. Diclofenac og sucralfat Efter indtag af enkelt doser af diclofenac og sulcrafat hos 12 raske forsøgspersoner findes bioavailability for diclofenac til 116 % i forhold til diclofenac alene, Ungethum W, 1991. I et andet prospektivt studie ses efter indtag af steady-state-doser af sulcrafat og en enkelt dosis diclofenac (suspension) et fald i AUC for diclofenac på ca. 20 %, Pedrazzoli JJ, Pierossi MA et al, 1997. Det menes dog at have betydning, at der hos Pedrazzoli JJ, Pierossi MA et al, 1997 anvendes en suspension af diclofenac, mens der hos Ungethum W, 1991 anvendes en tabletformulering, det er derfor ikke muligt, at konkludere om der ses interaktion mellem diclofenac og sulcrafat ud fra det foreliggende materiale. Mekanisme: ukendt. Piroxicam og sucralfat Efter indtag af enkelt doser af pirixicam og sulcrafat hos 12 raske forsøgspersoner findes bioavailability for diclofenac til 100 % i forhold til diclofenac alene, Ungethum W, 1991.
Pugh MC;Small RE;Garnett WR;Townsend RJ;Willis HE, Clin Pharm, 1984, 3:630-633; Effect of sucralfate on ibuprofen absorption in normal volunteers The effect of the concurrent administration of sucralfate on the absorption of a single dose of ibuprofen was studied in nine normal volunteers using a random crossover design. Each participant received a single 600-mg dose of ibuprofen for the control phase, and a 600-mg dose of ibuprofen following 5 g of sucralfate given in 1-g divided doses for the treatment phase. Blood samples were obtained at regular intervals for 12 hours following the administration of ibuprofen, and pharmacokinetic and statistical analyses were performed. Analysis of time to peak serum concentration, maximum serum concentration, elimination rate constant, and half-life showed no significant difference between the control and treatment phases. Mean total area under the curve for ibuprofen decreased by 11.8% in the treatment phase, but this decrease was not statistically significant. The concurrent administration of sucralfate did not significantly alter the absorption of a single 600-mg dose of ibuprofen in healthy subjects Caille G;du SP;Gervais P;Besner JG;Vezina M, Am J Med, 1987, 83:67-73; Effects of concurrent sucralfate administration on pharmacokinetics of naproxen Sucralfate has been reported to protect the gastroduodenal mucosa against a variety of agents and is known to adsorb bile salts. Since gastrointestinal side effects can seriously compromise the efficacy of nonsteroidal anti-inflammatory drug therapy, and since it seems reasonable to assume that sucralfate may adsorb nonsteroidal anti- inflammatory drugs, the influence of sucralfate on the pharmacokinetic parameters of naproxen was assessed in 12 healthy volunteers. To do so, the pharmacokinetic profile of naproxen, administered alone or with sucralfate, singly or repeatedly (twice daily for five days), was compared. No significant difference was observed with any pharmacokinetic parameter between the single administration of naproxen alone or with sucralfate. However, a significantly lower maximum plasma concentration was attained with the repeated administration of naproxen in combination with sucralfate, compared with the repeated administration of naproxen alone. When single- and multiple-dose administration were compared, significant differences were observed in the maximum plasma concentration and the cumulative area under the curve. These results suggest an accumulation of naproxen after five days´ administration. This accumulation, however, is not altered by the administration of sucralfate. The results of this study suggest that when naproxen is administered with sucralfate, only a delay in naproxen´s absorption may occur, confirmed by a lower maximum plasma concentration, a longer time to reach the maximum plasma concentration, a similar elimination half-life, and equivalence in bioavailability. The clinical importance of such a delay has yet to be proved; however, it is unlikely that the clinical efficacy of naproxen will be altered, since the amount of drug absorbed remains the same Caille G;du SP;Besner JG;Gervais P;Vezina M, Am J Med, 1989, 86:38-44; Effects of food and sucralfate on the pharmacokinetics of naproxen and ketoprofen in humans Compliance to nonsteroidal anti-inflammatory drug therapy can be compromised by gastrointestinal side effects. To overcome this problem, food, antacid, or sucralfate are often co-administered with nonsteroidal anti-inflammatory drugs. Three studies were conducted on three groups of 12 volunteers in order to determine the influence of food or sucralfate on the pharmacokinetics of naproxen and ketoprofen. In a crossover experimental design, the first group received a single dose (50 mg) of ketoprofen with and without sucralfate (2 g). The second group received single (100 mg) and multiple (100 mg twice daily for 5 days) doses of enteric-coated ketoprofen with and without food. The third group received single (500 mg) and multiple (500 mg twice daily) doses of naproxen with and without sucralfate. Multiple blood samples were drawn and analyzed by high-pressure liquid chromatography. Short- and long-term pharmacokinetic parameters were determined. Results in group 1 showed that neither ketoprofen bioavailability nor maximal plasma concentration and time to reach maximal concentration were affected by the administration of sucralfate. However, in group 2 absorption of ketoprofen was markedly affected by food. In the presence of food, maximal plasma concentration decreased from 10.7 to 6.3 micrograms/ml after single-dose administration and 12.1 to 8.0 micrograms/ml after multiple-dose administration. The time to reach maximal plasma concentration was also modified by food, increasing from 2.8 to 7.1 hours after single-dose and 2.8 to 7.6 hours after multiple- dose administration. Food caused a significant decrease in the bioavailability of ketoprofen (over 40 percent) following both single- dose (23.8 versus 13.1 micrograms.hour/ml) and multiple-dose (29.3 versus 16.8 micrograms.hour/ml) administration. Results obtained in group 3 showed that sucralfate reduced the absorption rate constant of naproxen, from 1.7 to 1.2 hours-1 and from 1.5 to 0.7 hour-1 following single- and multiple-dose administration, respectively. However, bioavailability of naproxen was not affected by sucralfate administration. Overall, these studies have shown that sucralfate does not alter the pharmacokinetics of naproxen and ketoprofen; the amount of drug absorbed remains constant. However, plasma concentrations of ketoprofen after single- and multiple-dose administration were greatly affected by food, with a decrease of greater than 40 percent in bioavailability Pedrazzoli JJ;Pierossi MA;Muscara MN;Dias HB;da Silva CM;Mendes FD;de Nucci G, Br J Clin Pharmacol, 1997, 43:104-108; Short-term sucralfate administration alters potassium diclofenac absorption in healthy male volunteers AIMS: Since patients who regularly take NSAIDS may use sucralfate because of its cytoprotective properties, we examined the influence of this compound on the pharmacokinetics of diclofenac. METHODS: Potassium diclofenac (105 mg) was administered orally to eighteen healthy male volunteers with or without a 5-day pre-treatment with sucralfate (2000 mg twice daily). Blood samples were collected at intervals post-dose and serum concentrations of diclofenac were determined by reverse-phase h.p.l.c. RESULTS: Pre-treatment with sucralfate significantly decreased both the AUC(0,8 h) [2265 ng h ml-1 (geometric mean) (range 1815-2827) vs 1821 ng h ml-1 (1295-2562)] and the Cmax [1135 ng ml-1 (geometric mean) (range 898-1436) 701 ng ml-1 (501-981)] with no significant delay in absorption [tmax 1.0 h (median) (range 0.5-2.0) vs 1.0 h (0.5-4.0)]. CONCLUSIONS: The short-term treatment of healthy male volunteers with sucralfate decreases potassium diclofenac bioavailability. These findings suggest that either an appropriate increase in the diclofenac intake or the use of another gastric mucosa protector must be adopted Caille G;du SP;Gervais P;Besner JG, Biopharm Drug Dispos, 1987, 8:173-183; Single dose pharmacokinetics of ketoprofen, indomethacin, and naproxen taken alone or with sucralfate The effects of sucralfate on the rate and extent of absorption of ketoprofen, indomethacin, and naproxen were investigated in healthy volunteers. Six volunteers each received sucralfate (2 g) half an hour before a ketoprofen (50 mg) capsule, and, on another occasion, a ketoprofen (50 mg) capsule alone according to a 2 X 2 Latin square pattern of administration. The same design was used for studies with indomethacin (50 mg) capsules and naproxen (500 mg) tablets. Sucralfate decreased significantly (p less than 0.05) the maximum plasma concentrations (Cmax) of ketoprofen, indomethacin, and naproxen. Although the time necessary to attain Cmax (tmax) for the three drugs tended to increase, only for indomethacin was this increase significant. Sucralfate decreased significantly the rate of absorption (ka) of naproxen and indomethacin, but not that of ketoprofen; it had no significant effect on the elimination half-life and area under the plasma concentration as a function of time curves (AUC0----infinity) of the three drugs. Sucralfate thus decreases the Cmax and increases the tmax of ketoprofen, indomethacin, and naproxen without affecting their bioavailabilities Ungethum W, Arzneimittelforschung, 1991, 41:797-800; Study on the interaction between sucralfate and diclofenac/piroxicam in healthy volunteers The possible interaction between sucralfate (Ulcogant, CAS 54182-58-0) on the one hand and diclofenac (CAS 15307-86-5) and piroxicam (CAS 36322-90-4) on the other hand was investigated in two groups each consisting of twelve healthy volunteers. The AUC (0-t) was calculated at 1670 +/- 492 ng/ml x h for diclofenac alone and at 1817 +/- 682 ng/ml x h for diclofenac plus sucralfate. The mean AUC (0-t) for piroxicam alone was 91 +/- 19 micrograms/ml x h whilst that for piroxicam plus sucralfate was 91 +/- 20 micrograms/ml x h. The mean relative bioavailability was 116% for diclofenac plus sucralfate compared to diclofenac alone, and 100% for piroxicam plus sucralfate compared to piroxicam alone. Thus there is no interaction between sucralfate and diclofenac resp. piroxicam Levine MA;Walker SE;Paton TW, J Clin Pharmacol, 1992, 32:1110-1114; The effect of food or sucralfate on the bioavailability of S(+) and R(- ) enantiomers of ibuprofen This randomized, multiple cross-over pharmacokinetic study was undertaken to determine if food or sucralfate alter the bioavailability of the active S(+) enantiomer of ibuprofen. Eleven healthy adult male volunteers were given three single 600-mg doses of ibuprofen (separated by 1 week) administered either in a fasting state, after a standardized breakfast, or with sucralfate 1 g. The main outcome measures were area under the concentration (AUC), maximum peak plasma concentration (Cmax), and time to reach peak concentration (tmax) for total, S(+), and R(-) enantiomer serum ibuprofen levels, drawn up to 10 hours after dosing. The AUC for R(-) ibuprofen was significantly lower than S(+) ibuprofen in all three treatment groups. The treatments had no different effects on AUC for S(+), R(+), or total ibuprofen. There was no difference in the ratio of S(+):R(-) enantiomers across different treatment groups, but the intersubject variability was significant (P < .05). The S(+) ibuprofen Cmax was greater than the R(-) ibuprofen Cmax for all treatment groups (P < .05). Sucralfate reduced the peak concentration of both S(+) and R(-) enantiomers when compared with fasting (P < .05). There was a slight but nonsignificant increase in the mean time to achieve peak concentration of both S(+) and R(-) enantiomers. Neither food nor sucralfate has a significant effect on ibuprofen enantiomer pharmacokinetics, but interindividual variability contributes significantly to the variability of enantiomer bioavailability
|
|
|
|
|
|