NSAID som gruppe må forventes at kunne give en farmakodynamisk interaktion i forbindelse med hæmning af prostaglandinsyntese eller med anden påvirkning af vand- og saltstofskiftet. I praksis synes den væsentlige erfaring at være vigtigheden af, at mange stoffer med virkning på led- og muskelsmerter giver en vand-og saltretention, der kan modvirke også betablokkeres antihypertensive virkning.

Celecoxib hæmmer metoprolols omsætning via CYP2D6, og man kan ikke udelukke en klasseeffekt for andre betablokkere, timolol og carvedilol, der omsættes via dette enzymsystem.

Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver NSAIDs påvirkning af betablokkere, selektive og non-selektive.

Propranolol og indometacin

Lopez-Ovejero JA, Weber MA et al, 1978 viste, at indometacin svækkede den antihypertensive effekt af propranolol. Det samme fandt Salvetti A, Arzilli F et al, 1982 for oxprenolol og for atenolol, Salvetti A, Pedrinelli R et al, 1984. Lichter M, Feldman F et al, 1984 finder ligeledes, at indgift 75 mg indomethacin daglig hos 9 raske forsøgspersoner i behandling med timolol øjendråber ikke påvirker timolols hypotensive effekt. Goldberg HS, Feldman F et al, 1985 og Mekki QA, Abrams SM et al, 1985 finder ligeledes ingen interaktion mellem timolol øjendråber og indometacin.

Atenolol og sulindac/piroxicam/naproxen

Salvetti A, Pedrinelli R et al, 1984 fandt, at sulindac i modsætning til indometacin ikke havde effekt på den blodtryksnedsættende virkning af atenolol. Abate MA, Layne RD et al, 1990 fandt, at naproxen havde større evne end sulindac til at fremkalde en beskeden stigning i systolisk BT hos hypertensionspatienter i behandling med atenolol.

Propranolol og naproxen/sulindac

Schuna AA, Vejraska BD et al, 1989 fandt ingen forskel i BT hos propranolol behandlede hypertonikere, der i tilgift fik enten naproxen, sulindac eller placebo.  

Abate MA, Layne RD et al, 1990 fandt, at en uges behandling med naproxen hos velbehandlede hypertonikere havde større evne til at fremkalde en beskeden blodtrykstigning end sulindac.

Betablokkere og sulindac/naproxen/piroxicam

Wong DG, Spence JD et al, 1986 fandt, at naproxen og piroxicam hos patienter i kombineret behandling med betablokade og diuretica for hypertension, bevirkede, at blodtrykket ikke blev signifikant forhøjet i forhold til placebo, men blev significant højere end hos de sulindacbehandlede.

Atenolol/metoprolol og piroxicam

Spahn H, Langguth P et al, 1987 fandt, at hverke atenolol eller metoprolol fik påvirket farmakokinetikken af piroxicamindgift.

Atenolol og tenoxicam

Hartmann D, Stief G et al, 1995 fandt, at tilføjelsen af tenoxicam til atenololbehandlede hypertonikere var uden effekt på atenolols virkning.

Metoprolol og celecoxib

Peroral indgift af 400 mg celecoxib i 7 dage til 12 raske forsøgspersoner øgede AUC for metoprolol fra gennemsnitlig 271 til 414 µg/time/l. T_½  ændres ikke, men den perorale clearance falder fra 266 til 151 l/time (p=0,05). Samtidigt ses fald i AUC for den inaktive metabolit a-hydroxymetoprolol, Werner U, Werner D et al, 2003. Effekten skyldes formentlig hæmning af metoprolols omsætning i leveren via CYP2D6. Interaktionen har formentlig ingen klinisk betydning på grund af metoprolols brede terapeutiske indeks.

Timolol og diclofenac

Hos 16 glaukom patienter (Costagliola C, Parmeggiani F et al, 2005) i behandling med timolol øjendråber og topikal diclofenac observeres ingen påvirkning af timolols tryknedsættende effekt. Et andet studie (Castillo LJ, Loras AE et al, 1991) viser ligeledes ingen interaktion mellem timolol øjendråber og topikal anvendelse af diclofenac

Timolol og flurbiprofen

Hos 18 raske forsøgspersoner i behandling med timolol øjendråber og topikal flurbiprofen (Sulewski ME, Robin AL et al, 1991) observeres ingen påvirkning af timolols effekt på det intraocculære tryk.

Supplerende litteratur: Anderson JR og Nawarskas JJ, 2001; de Leeuw PW, 1996; Johnson AG, Nguyen TV et al, 1994.