|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for metoprolol og piroxicam |
|
Der er ikke fundet nogen interaktion mellem de 2 stoffer
ingen
begrænset dokumenteret
Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
NSAID som gruppe må forventes at kunne give en farmakodynamisk interaktion i forbindelse med hæmning af prostaglandinsyntese eller med anden påvirkning af vand- og saltstofskiftet. I praksis synes den væsentlige erfaring at være vigtigheden af, at mange stoffer med virkning på led- og muskelsmerter giver en vand-og saltretention, der kan modvirke også betablokkeres antihypertensive virkning.
Celecoxib hæmmer metoprolols omsætning via CYP2D6, og man kan ikke udelukke en klasseeffekt for andre betablokkere, timolol og carvedilol, der omsættes via dette enzymsystem.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver NSAIDs påvirkning af betablokkere, selektive og non-selektive.
Litteraturgennemgang - Vis
Propranolol og indometacin Lopez-Ovejero JA, Weber MA et al, 1978 viste, at indometacin svækkede den antihypertensive effekt af propranolol. Det samme fandt Salvetti A, Arzilli F et al, 1982 for oxprenolol og for atenolol, Salvetti A, Pedrinelli R et al, 1984. Lichter M, Feldman F et al, 1984 finder ligeledes, at indgift 75 mg indomethacin daglig hos 9 raske forsøgspersoner i behandling med timolol øjendråber ikke påvirker timolols hypotensive effekt. Goldberg HS, Feldman F et al, 1985 og Mekki QA, Abrams SM et al, 1985 finder ligeledes ingen interaktion mellem timolol øjendråber og indometacin. Atenolol og sulindac/piroxicam/naproxen Salvetti A, Pedrinelli R et al, 1984 fandt, at sulindac i modsætning til indometacin ikke havde effekt på den blodtryksnedsættende virkning af atenolol. Abate MA, Layne RD et al, 1990 fandt, at naproxen havde større evne end sulindac til at fremkalde en beskeden stigning i systolisk BT hos hypertensionspatienter i behandling med atenolol. Propranolol og naproxen/sulindac Schuna AA, Vejraska BD et al, 1989 fandt ingen forskel i BT hos propranolol behandlede hypertonikere, der i tilgift fik enten naproxen, sulindac eller placebo. Abate MA, Layne RD et al, 1990 fandt, at en uges behandling med naproxen hos velbehandlede hypertonikere havde større evne til at fremkalde en beskeden blodtrykstigning end sulindac. Betablokkere og sulindac/naproxen/piroxicam Wong DG, Spence JD et al, 1986 fandt, at naproxen og piroxicam hos patienter i kombineret behandling med betablokade og diuretica for hypertension, bevirkede, at blodtrykket ikke blev signifikant forhøjet i forhold til placebo, men blev significant højere end hos de sulindacbehandlede. Atenolol/metoprolol og piroxicam Spahn H, Langguth P et al, 1987 fandt, at hverke atenolol eller metoprolol fik påvirket farmakokinetikken af piroxicamindgift. Atenolol og tenoxicam Hartmann D, Stief G et al, 1995 fandt, at tilføjelsen af tenoxicam til atenololbehandlede hypertonikere var uden effekt på atenolols virkning. Metoprolol og celecoxib Peroral indgift af 400 mg celecoxib i 7 dage til 12 raske forsøgspersoner øgede AUC for metoprolol fra gennemsnitlig 271 til 414 µg/time/l. T½ ændres ikke, men den perorale clearance falder fra 266 til 151 l/time (p=0,05). Samtidigt ses fald i AUC for den inaktive metabolit a-hydroxymetoprolol, Werner U, Werner D et al, 2003. Effekten skyldes formentlig hæmning af metoprolols omsætning i leveren via CYP2D6. Interaktionen har formentlig ingen klinisk betydning på grund af metoprolols brede terapeutiske indeks. Timolol og diclofenac Hos 16 glaukom patienter (Costagliola C, Parmeggiani F et al, 2005) i behandling med timolol øjendråber og topikal diclofenac observeres ingen påvirkning af timolols tryknedsættende effekt. Et andet studie (Castillo LJ, Loras AE et al, 1991) viser ligeledes ingen interaktion mellem timolol øjendråber og topikal anvendelse af diclofenac Timolol og flurbiprofen Hos 18 raske forsøgspersoner i behandling med timolol øjendråber og topikal flurbiprofen (Sulewski ME, Robin AL et al, 1991) observeres ingen påvirkning af timolols effekt på det intraocculære tryk. Supplerende litteratur: Anderson JR og Nawarskas JJ, 2001; de Leeuw PW, 1996; Johnson AG, Nguyen TV et al, 1994.
Castillo LJ;Loras AE;Minana B;Ascaso PJ;Garcia GJ;Palomar GA;Cristobal Bescos JA, J Fr Ophtalmol, 1991, 14:87-90; [Influence of topical administration of diclofenac on the reduction of intraocular pressure induced by timolol in healthy subjects] The presence or absence of an interaction between topical diclofenac (nonsteroidal antiinflammatory agent) and topical timolol (beta-blocker) was studied in 37 eyes. We instilled one drop of diclofenac several times into the patient's right eye and one drop of timolol into the same eye. We measured intraocular pressure in both eyes twice and compared the results in both eyes with the baseline intraocular pressure and with the pressure after administration of diclofenac alone and timolol alone. The joint use of both drugs did not modify the decrease in the ocular pressure induced by timolol. We can therefore use timolol and diclofenac together when a combination of antiinflammatory and beta-blocker agents is required Werner U;Werner D;Rau T;Fromm MF;Hinz B;Brune K, Clin Pharmacol Ther, 2003, 74:137; Celecoxib inhibits metabolism of cytochrome P450 2D6 substrate metoprolol in humans Objective: In vitro data have shown that celecoxib inhibits the metabolism of cytochrome P450 (CYP) 2D6 substrates. However, very limited data are available on the influence of cyclooxygenase 2 inhibitors on the disposition of CYP2D6 substrates in humans. Therefore the objective of this study was to examine the effect of celecoxib and rofecoxib on the pharmacokinetics of the clinically relevant CYP2D6 substrate metoprolol. Methods: An open, randomized, 3-period crossover study was performed in 12 healthy male volunteers. Metoprolol (50 mg) was given in all 3 periods without or after 7 days of pretreatment with celecoxib (200 mg twice daily) or rofecoxib (25 mg daily) to achieve steady-state conditions of cyclooxygenase 2 inhibitors in periods 2 and 3. Results: Celecoxib significantly increased the area under the plasma concentration-time curve of metoprolol from 271 to 414 < mu >g< middle-dot >h/L (64% ± 57%, P < .001) and by more than 200% in 1 volunteer. The extent of this drug interaction was more pronounced in volunteers with 2 fully functional alleles compared with volunteers with 1 fully functional allele (103% ± 75% versus 36% ± 23%, P < .05). After administration of celecoxib, the area under the plasma concentration-time curve from 0 to 24 hours of < alpha >-hydroxymetoprolol decreased significantly from 474 to 387 < mu >g< middle-dot > h/L (P < .01). Rofecoxib caused no significant effects on the pharmacokinetics of metoprolol. Conclusion: We conclude that celecoxib inhibits the metabolism of the CYP2D6 substrate metoprolol but that rofecoxib does not. Clinically relevant drug interaction may occur between celecoxib and CYP2D6 substrates, particularly those with a narrow therapeutic index Lichter M;Feldman F;Clark L;Cohen MM, Am J Ophthalmol, 1984, 98:79-81; Effect of indomethacin on the ocular hypotensive action of timolol maleate A randomized, double-masked, cross-over study of nine healthy normal subjects was conducted to determine whether indomethacin affected the ocular hypotensive action of timolol maleate. A significant decrease in intraocular pressure occurred with timolol maleate 0.5% eyedrops (used twice a day) alone. Indomethacin (25 mg three times a day, given orally) administered concurrently had no effect on timolol's hypotensive action. No subjective or objective side effects occurred and there were no significant changes in blood pressure, pulse rate, or respiratory rate with either treatment Abate MA;Layne RD;Neely JL;D'Alessandri R, DICP, 1990, 24:810-813; Effect of naproxen and sulindac on blood pressure response to atenolol Twenty-eight patients with mild to moderate essential hypertension well controlled by atenolol entered a five-week, double-blind, placebo-controlled trial of the effects of sulindac and naproxen on blood pressure (BP) control. Atenolol alone was administered during weeks 1, 3, and 5. Naproxen or sulindac was administered with atenolol during week 2, with crossover during week 4. Data were analyzed for 27 of the patients (one dropped out after developing a skin rash). Naproxen significantly increased the systolic BP compared with placebo (mean 4.0 mm Hg; 95 percent confidence interval, 1.1-7.0; p less than 0.05). There were no significant differences in systolic BP during sulindac administration compared with placebo or naproxen. No significant effects on diastolic BP were observed. Weight was increased by naproxen and sulindac compared with placebo (mean 0.6-0.8 kg, p less than 0.05), although not to a clinically significant extent. One-week therapy with naproxen has a greater potential than sulindac to increase systolic BP in well-controlled hypertensive patients receiving atenolol; however, the increase is minor and unlikely to be of clinical significance Wong DG;Spence JD;Lamki L;Freeman D;McDonald JW, Lancet, 1986, 1:997-1001; Effect of non-steroidal anti-inflammatory drugs on control of hypertension by beta-blockers and diuretics The effect of sulindac on renal function and blood pressure was compared with those of placebo, piroxicam, and naproxen in 20 patients with primary hypertension being treated with a diuretic and a beta-blocker. Although the three non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) did not differ in their effect on renal function (weight, glomerular filtration rate, creatinine clearance) or on serum thromboxane and plasma 6-keto prostaglandin F1 alpha (6-keto PGF1 alpha), blood pressure was significantly lower with sulindac than with placebo, piroxicam, or naproxen. These differences were associated with less renal cyclooxygenase inhibition by sulindac (reflected by urinary thromboxane B2 and 6-keto PGF1 alpha) than by other NSAIDs. The findings suggest that the blood pressure differences reflect vasodilation due to differences in the balance between systemic and renal effects of the NSAIDs Goldberg HS;Feldman F;Cohen MM;Clark L, Am J Ophthalmol, 1985, 99:576-578; Effect of topical indomethacin and timolol maleate on intraocular pressure in normal subjects In a prospective randomized double-masked crossover study in ten healthy volunteers, conducted to determine if the intraocular hypotensive effect of timolol eyedrops was significantly affected by the concomitant use of the topically administered prostaglandin inhibitor, indomethacin, we found that significant ocular hypotension was achieved with timolol alone. This was not changed by the concurrent administration of indomethacin. The results provide further evidence that prostaglandins are not involved in the control of normal intraocular pressure Lopez-Ovejero JA;Weber MA;Drayer JI;Sealey JE;Laragh JH, Clin Sci Mol Med Suppl, 1978, 4:203s-205s; Effects of indomethacin alone and during diuretic or beta-adrenoreceptor-blockade therapy on blood pressure and the renin system in essential hypertension 1. Indomethacin was administered alone or in addition to either diuretic or propranolol therapy to three groups of patients with essential hypertension on a free sodium diet. 2. Indomethacin administration reduced renin secretion by about 30% in untreated uncomplicated hypertensive patients and by about 75% in those whose renin secretion had either been stimulated or suppressed by maintained diuretic or beta-adrenoreceptor-blockade therapy. 3. Indomethacin administration produced no net effect on blood pressure in untreated patients with uncomplicated hypertension but it blunted or reversed the antihypertensive effect of either diuretic or propranolol therapy. 4. Salt and water retention may be an important factor in the blood pressure-raising effect of indomethacin during diuretic or propranolol therapy: In addition, prostaglandin synthesis may be important in counteracting increased alpha-adrenergic tone, which may limit the blood pressure-lowering effect of beta-adrenoreceptor-blockade. 5. Because of these interactions and their pressor potential indomethacin should be used with caution when combined with either diuretics or beta-adrenoreceptor blockers Sulewski ME;Robin AL;Cummings HL;Arkin LM, Arch Ophthalmol, 1991, 109:807-809; Effects of topical flurbiprofen on the intraocular pressure lowering effects of apraclonidine and timolol We performed a prospective study that evaluated whether pretreatment with topical flurbiprofen alters the intraocular pressure (IOP) lowering effects of either topical 1% apraclonidine hydrochloride or 0.5% timolol maleate. Eighteen normal volunteers participated in this six-armed, randomized, double-masked, crossover study. All subjects received the first study medication, either bilateral 0.3% flurbiprofen or placebo (its vehicle), every 30 minutes for four applications. They next received the second study medication: either 0.5% timolol maleate (Timoptic), 1% apraclonidine hydrochloride, or placebo in both eyes. We measured IOP before the instillation of the first study medication and the second study medication (baseline), and then at 1, 3, and 6 hours later. All subjects underwent all six treatment arms. Flurbiprofen alone had no effect on IOP. Maximum IOP lowering occurred between 3 and 6 hours after timolol and apraclonidine administration. There was no difference in IOP lowering between timolol- and apraclonidine-treated eyes. Pretreatment with flurbiprofen did not affect the IOP lowering that was obtained with timolol or apraclonidine administration Mekki QA;Abrams SM;Petounis AD;Turner P, Br J Clin Pharmacol, 1985, 19:523-524; Indomethacin does not attenuate the ocular hypotensive effect of timolol Salvetti A;Arzilli F;Pedrinelli R;Beggi P;Motolese M, Eur J Clin Pharmacol, 1982, 22:197-201; Interaction between oxprenolol and indomethacin on blood pressure in essential hypertensive patients A double-blind, cross-over study in 16 patients with essential hypertension was carried out, to evaluate any possible interference by indomethacin, a known prostaglandin-synthetase inhibitor, with the antihypertensive effect of oxprenolol, a non-selective beta-adrenoceptor blocking agent. Both indomethacin and oxprenolol, as well as the two drugs combined, inhibited plasma renin activity; no change was found in urinary sodium excretion or body weight. Oxprenolol alone caused a highly significant decrease in the systolic ( - 10.4 mmHg, p less than 0.001), diastolic ( - 7.4 mmHg, p less than 0.001) and mean ( - 7.7 mmHg, p less than 0.01) blood pressures, whereas indomethacin did not influence blood pressure. When the two drugs were given in combination, blood pressure decreased (systolic: - 5.9 mmHg; diastolic: - 4.0 mmHg; mean: - 4.6 mmHg), but the changes induced in blood pressure were reduced by about 50% when compared with those in the oxprenolol alone period. The data show that indomethacin seems to interfere with the antihypertensive effect of oxprenolol, by an action which may be due to the inhibition of prostaglandin synthesis Schuna AA;Vejraska BD;Hiatt JG;Kochar M;Day R;Goodfriend TL, J Clin Pharmacol, 1989, 29:524-528; Lack of interaction between sulindac or naproxen and propranolol in hypertensive patients Seventeen patients with hypertension and osteoarthritis participated in a single-blind crossover study comparing the effects of sulindac 200 mg twice daily, naproxen 500 mg twice daily, and placebo on blood pressure. All patients were treated for hypertension with propranolol monotherapy. Blood pressures were back-titrated to achieve a baseline diastolic blood pressure of 90 to 100 mm Hg while taking naproxen. There were no significant differences in mean sitting or standing blood pressures among the patients receiving naproxen, sulindac, or placebo treatments. There was no change in pulse, weight, or any of the laboratory measurements at the end of each treatment phase. These results suggest that neither sulindac nor naproxen interferes with propranolol therapy for uncomplicated hypertension Spahn H;Langguth P;Krauss D;Kirch W;Mutschler E, Arch Pharm (Weinheim), 1987, 320:103-107; Pharmacokinetics of atenolol and metoprolol administered together with piroxicam Hartmann D;Stief G;Lingenfelder M;Guzelhan C;Horsch AK, Arzneimittelforschung, 1995, 45:494-498; Study on the possible interaction between tenoxicam and atenolol in hypertensive patients Sixteen hypertensive male out-patients (33-54 y), whose blood pressure (BP) had been normalized (diastolic BP < 90 mmHg) by treatment with a daily dose of 50 mg atenolol (CAS 29122-68-7), participated in this double-blind, placebo-controlled, parallel group study, which investigated the possible influence of the non-steroidal anti-inflammatory drug tenoxicam (CAS 59804-37-4) on the control of BP by atenolol. After a run-in of 10 days, to assess the stability of BP control by atenolol, and to determine baseline parameters, 8 patients in group A received 20 mg tenoxicam (2 x 20 mg on days 1 and 2), and 8 patients in group B received placebo, daily over 15 days (days 0-14), concomitantly with their atenolol regimen. BP was measured under standardized conditions on several days. Heart rate (EHR) after 5 min of exercise by bicycle ergometry (constant 75W), and parameters of renal function were assessed before (baseline) and during concomitant dosing of atenolol and tenoxicam. On day 14 the mean changes (delta A, delta B) from baseline of pre-dose BP (mmHg) and EHR (beats/min) in groups A and B, and the one-sided 95% confidence regions (R) for delta A, respectively, were (delta A, delta B, R): 4.4, 1.6, < 9.5 for sitting systolic BP, 2.8, -0.3, < 4.5 for sitting diastolic BP, -0.3, -0.6, < 5.5 for standing systolic BP, -0.6, -1.9, < 3.0 for standing diastolic BP, 0.4, -7.5, < 0.4 for EHR at pre-dose, 3.1, 0.6, < 7.8 for EHR at 3.5 h post-dose.(ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS) Costagliola C;Parmeggiani F;Antinozzi PP;Caccavale A;Cotticelli L;Sebastiani A, Exp Eye Res , 2005, 81:610-615; The influence of diclofenac ophthalmic solution on the intraocular pressure-lowering effect of topical 0.5% timolol and 0.005% latanoprost in primary open-angle glaucoma patients The aim of this randomized, prospective, masked clinical study has been to verify the influence of a non-steroidal anti-inflammatory drug ophthalmic solution on intraocular pressure reduction induced by 0.5% timolol and 0.005% latanoprost eyedrops in patients affected by primary open-angle glaucoma. Thirty-two glaucomatous patients, compensated with 0.5% timolol, were randomized into two study groups (A and B). Timolol was continued for the first 2 weeks in all subjects. On the 15th day, in both groups timolol was replaced by latanoprost, and this regimen lasted up to the end of the follow-up (8 weeks). At the beginning of the 2nd week of the study, group A additionally started a 5-week therapy with topical 0.1% diclofenac; during the same period, group B received placebo eyedrops with identical modalities. Intraocular pressure was recorded at 7-day intervals during the first 7 weeks and at the 10th week. Non-steroidal anti-inflammatory drug and placebo did not modify the effect of timolol on intraocular pressure. In both groups, latanoprost induced a significant decrease in intraocular pressure. Diclofenac-treated patients exhibited a marked fall in intraocular pressure (p<0.01), whereas in placebo-treated patients, this diminution was less noticeable (p<0.05). After diclofenac withdrawal, in group A intraocular pressure significantly increased (p<0.01), remaining approximately at the same level up to the end of the study. In group B, at the same checks no significant variations in intraocular pressure occurred. In primary open-angle glaucoma patients, diclofenac significantly enhances the hypotensive effect of latanoprost, without influence on timolol efficacy. Because non-steroidal anti-inflammatory drugs are widely employed in medical practice, supplementary ophthalmologic checks should be scheduled during the co-administration of these compounds and prostaglandin analogues Salvetti A;Pedrinelli R;Alberici P;Magagna A;Abdel-Haq B, Br J Clin Pharmacol, 1984, 17 Suppl 1:108S-111S; The influence of indomethacin and sulindac on some pharmacological actions of atenolol in hypertensive patients Indomethacin and sulindac were used as tools to study the role of renal and/or systemic prostaglandins in the pharmacological response to atenolol. Patients receiving chronic treatment with atenolol 100 mg received indomethacin 50 mg twice daily or sulindac 200 mg twice daily in a randomised crossover trial. Indomethacin significantly reduced the antihypertensive action of atenolol while sulindac had no effect. The role that systemic and/or renal prostaglandins may play in the antihypertensive action of atenolol is discussed with reference to renal PGI2 production and inhibition of platelet cyclo-oxygenase
|
|
|
|
|
|