|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for acetylsalicylsyre og metoprolol |
|
Metoprolols kinetik blev ikke påvirket ved tilføjelsen af acetylsalicylsyre.
ingen
begrænset dokumenteret
acetylsalicylsyre acetylsalicylsyre Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol
Der er i litteraturen ikke fundet yderligere referencer omhandlende interaktion mellem acetylsalicylsyre og betablokkere, hvorfor en klasseeffekt ikke kan beskrives.
Litteraturgennemgang - Vis
Acetylsalicylsyre og pindolol/propranolol Sziegoleit W, Rausch J et al, 1982 viste hos hypertensionspatienter, at den blodtrykssænkende virkning af en enkelt iv. dosis af pindolol eller propranolol blev ophævet af såvel flerdosis som enkeltdosisbehandling med acetylsalicylsyre (enkeltdoser 1- 1,5 gram). Metopropol og acetylsalicylsyre Spahn H, Langguth P et al, 1987 fandt metoprolols kinetik upåvirket af acetylsalicylsyrebehandlingen, hvorimod den maximale salicylatconcentration blev højere ved samtidig indgift af metopropol. Atenolol og acetylsalicylsyre Schafer-Korting M, Kirch W et al, 1983 fandt at atenolols kinetik var upåvirket ved indgift af 500 mg acetylsalicylsyre. Supplerende litteratur: Kendall MJ og Beeley L, 1983; Markowitz JS, Wells BG et al, 1995; Park BK, 1984; Polonia J, 1997; Wood AJ og Feely J, 1983.
Schafer-Korting M;Kirch W;Axthelm T;Kohler H;Mutschler E, Clin Pharmacol Ther, 1983, 33:283-288; Atenolol interaction with aspirin, allopurinol, and ampicillin Atenolol kinetics were investigated in six healthy subjects after 100 mg orally, as monotherapy a 6-day treatment began 48 hr later. After a therapy-free interval of 4 wk, the same subjects received the same dose of atenolol with 1 gm ampicillin, 500 mg aspirin, and with 300 mg allopurinol. Allopurinol and aspirin did not substantially alter the kinetics of atenolol. After a single oral dose of 100 mg atenolol combined with 1 gm ampicillin, the bioavailability of atenolol was reduced to 36 +/- 5% compared to 60 +/- 8% after monotherapy. During long-term treatment with atenolol and ampicillin the bioavailability of atenolol fell to 24% (P less than 0.01). Mean peak plasma levels were lowered from 511 +/- 59 ng/ml on monotherapy to 344 +/- 33 ng/ml after the combination with ampicillin. The area under the plasma level-time curve, mean steady-state concentration, and urinary recovery were reduced, also. Twelve hours after 100 mg atenolol and 1 gm ampicillin, exercise tachycardia was significantly higher than after atenolol alone. During the 4-wk treatment in six hypertensive patients blood pressure levels of those on atenolol alone were not different from those on the combination therapy with ampicillin Kendall MJ;Beeley L, Pharmacol Ther, 1983, 21:351-369; Beta-adrenoceptor blocking drugs: adverse reactions and drug interactions Beta adrenoceptor blocking drugs are relatively well tolerated and adverse reactions to them are not common. The ones that do occur are reviewed in this paper under the following headings: Short term adverse reactions, drug interactions, long term adverse reactions, risks in pregnancy and hazards of abrupt withdrawal. Predictable short term effects may be caused either by the actions of these drugs on the beta 1- or beta 2-receptors. The beta 1 adverse effects are hypotension, bradycardia and cardiac failure; these are best avoided by not giving beta-adrenoceptor blocking drugs to susceptible patients with cardiac disease. The beta 2 adverse effects on the bronchi, the peripheral arteries and various metabolic functions may be reduced to some extent by using a relatively cardioselective drug. Unpredictable short term effects such as fatigue, sexual dysfunction and gastrointestinal symptoms may occur but are not common problems with this group of drugs. Similarly, serious drug interactions are infrequent. Under the heading of long term adverse effects the practolol problem and the risk of causing malignant disorders have been considered. There is no evidence that any of the currently available drugs will cause either a practolol syndrome or malignant disease in man. However, the need for careful appraisal by drug regulatory bodies and continued vigilance by all prescribers of beta-adrenoceptor blocking drugs remains. The possible adverse effects of treatment during pregnancy are also considered. It now appears that beta-adrenoceptor drugs can be used safely in pregnancy but since neonatal bradycardia and hypoglycemia may occur, care should be taken to look for these complications. A serious deterioration may occur when beta-adrenoceptor drugs, given to patients with significant ischemic heart disease, are suddenly stopped. This is a rare occurrence but prescribers should be aware of it Sziegoleit W;Rausch J;Polak G;Gyorgy M;Dekov E;Bekes M, Int J Clin Pharmacol Ther Toxicol, 1982, 20:423-430; Influence of acetylsalicylic acid on acute circulatory effects of the beta-blocking agents pindolol and propranolol in humans In ten hospitalized, hypertensive male patients (WHO stage I or II) an acetylsalicylic acid (ASA) pretreatment (p.o. 5.0 g/24 h) prevented the acute blood pressure (BP) lowering effect of pindolol (1 mg i.v.) as compared with a placebo pretreatment. Similarly in six other hospitalized male patients (four normotensive, two slightly hypertensive) a single dose of ASA (1.0 or 1.5 g orally), which alone tended to raise the BP, reduced the decrease in systolic BP and led to an increase in diastolic BP following propranolol (5 mg i.v.). The ASA pretreatment did not affect the decrease in heart rate and cardiac contractility (measured by systolic time intervals) after the application of pindolol and propranolol, respectively. In conformity with data in the literature, the results suggest a possible connection between endogenous prostaglandins and the hypotensive, but not negative chronotropic and inotropic activity of the beta-blocking agents investigated Polonia J, Cardiology, 1997, 88 Suppl 3:47-51; Interaction of antihypertensive drugs with anti-inflammatory drugs Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) can induce an increase in blood pressure (BP) and may potentially reduce the efficacy of several antihypertensive drugs. Probably the main mechanism of action is inhibition of prostaglandin (PG) synthesis since NSAIDs have higher propensity to increase BP as the regulation of BP (and renal function) is more PG-dependent and to interact with drugs (diuretics, beta- blockers and ACE inhibitors) that may act through the increase of PG formation. In contrast, NSAIDs do not interact with calcium antagonists and central acting drugs which actions are apparently unrelated with renal/extrarenal production of PG. It has been claimed that inhibition of natriuretic PGs could explain the pressure effects of NSAIDs in treated hypertensive patients, but sodium retention may be not the single explanation for such an interaction. We found that despite indomethacin produced sodium retention after being added either to enalapril or nifedipine-GITS, it only attenuated (by 45%) the antihypertensive effects of enalapril. In alternative, since PG enhances vasodilatation and attenuates vasoconstrictor influences, some NSAIDs may counteract the PG-dependent vasodilatory tone in renal and extrarenal vascular beds that mediate the antihypertensive action of some drugs. Thus, since calcium antagonists are probably not affected by NSAIDs, they may be preferable to drugs like diuretics, beta- blockers and ACE inhibitors for the treatment of high blood pressure control in hypertensive patients who are clinically suitable for NSAIDs therapy Markowitz JS;Wells BG;Carson WH, Ann Pharmacother, 1995, 29:603-609; Interactions between antipsychotic and antihypertensive drugs OBJECTIVE: To provide a comprehensive review of the pharmacokinetic and pharmacodynamic interactions between antipsychotics and antihypertensive and to provide recommendations for the selection of antihypertensive in patients receiving antipsychotic therapy. DATA SOURCES: A MEDLINE search of the English-language literature was used to identify pertinent human and animal studies, reviews, and case reports. STUDY SELECTION: All available sources were reviewed. DATA EXTRACTION: Background information was obtained from comprehensive reviews. Individual case reports were assimilated, and pertinent data were extracted. DATA SYNTHESIS: Because hypertension is common in patients with psychiatric illness and antihypertensive agents are used for a multiplicity of indications, significant numbers of patients receive concurrent therapy with antihypertensives and antipsychotics. Many antipsychotics may block the antihypertensive efficacy of guanethidine and related drugs. The interaction between clonidine and antipsychotics is defined less clearly. Limited data suggest possible additive hypotensive effects when chlorpromazine and methyldopa are given in combination. Increased plasma concentrations of thioridazine with a resultant increase in adverse effects have been reported when propranolol or pindolol are added to the regimen. A similar increase in chlorpromazine concentrations has been reported when propranolol was added. Although there are no reports documenting an interaction between a calcium-channel antagonist and an antipsychotic, the possible inhibition of oxidative metabolism of antipsychotics, additive calcium-blocking activity, and additive pharmacodynamic effects are theorized. Hypotension and postural syncope were reported in a patient given therapeutic dosages of chlorpromazine and captopril, and in 2 patients when clozapine was added to enalapril therapy. CONCLUSIONS: No antipsychotic-antihypertensive combination is absolutely contraindicated, but no combination should be considered to be completely without risk. Antihypertensives with no centrally acting activity, such as diuretics, may be the least likely to result in adverse reactions. The combination of the beta-antagonists propranolol or pindolol with thioridazine or chlorpromazine should be avoided if possible. Scrupulous patient monitoring for attenuated or enhanced activity of either agent is essential whenever antipsychotics and antihypertensives are given concurrently Wood AJ;Feely J, Clin Pharmacokinet, 1983, 8:253-262; Pharmacokinetic drug interactions with propranolol Propranolol is widely used in clinical practice and is frequently administered along with other drugs. The co-administration of propranolol and other drugs may result in either propranolol-induced changes in the disposition of other drugs or in effects of the other drugs on the pharmacokinetics of propranolol. These changes may be due to alteration in absorption, metabolism or to haemodynamic effects such as altered liver blood flow. Understanding the pharmacokinetics of propranolol is important to the rational interpretation of the effects of other drugs on propranolol´s disposition. The absorption, protein binding and metabolism of propranolol may all be affected by the co-administration of other drugs. Induction of propranolol´s metabolism by halofenate, phenytoin, phenobarbitone, rifampicin and alcohol have all been implicated in altering propranolol clearance, while inhibition of hepatic drug metabolising enzymes by chlorpromazine and cimetidine appear to reduce propranolol clearance. Propranolol may also affect the metabolism of other drugs such as antipyrine, chlorpromazine, theophylline and thyroid hormones. Suggestions that propranolol may alter quinidine´s elimination have not been substantiated. By reducing liver blood flow propranolol may reduce the systemic clearance of other high extraction drugs such as lignocaine Spahn H;Langguth P;Krauss D;Kirch W;Mutschler E, Arch Pharm (Weinheim), 1987, 320:103-107; Pharmacokinetics of atenolol and metoprolol administered together with piroxicam Park BK, Br J Clin Pharmacol, 1984, 17 Suppl 1:3S-10S; Prediction of metabolic drug interactions involving beta-adrenoceptor blocking drugs There is evidence, from human and animal studies, that drug-metabolising enzymes exist in multiple forms, the individual enzymes having selective, but not specific, substrate requirements. Consequently drug interactions may arise when two drugs bind to the same enzyme. The degree of enzyme inhibition will be partly dependent on the relative affinities of the drugs for the enzyme and on their rates of turnover. The decrease in drug clearance produced by enzyme inhibition is dependent on the fraction of the drug normally metabolised by the inhibited pathway(s). Cimetidine, a P-450 enzyme inhibitor, increases the systemic bioavailability of propranolol and labetalol, which undergo extensive metabolism, but does not affect the clearance of atenolol, which is excreted largely unchanged. In this situation, both the extent and type of biotransformation are important. Thus, cimetidine has no effect on the clearance of penbutolol, even though the drug is eliminated almost entirely by biotransformation. The major metabolite is penbutolol glucuronide, and it has been shown recently that cimetidine does not inhibit glucuronylation. Beta-adrenoceptor blockers also act as enzyme inhibitors themselves. For example, antipyrine clearance is decreased by propranolol and to a lesser extent by metoprolol, whereas atenolol has no effect. It has been suggested, therefore, that there is a relationship between the lipid-solubility of beta-adrenoceptor blockers and their ability to inhibit drug metabolism. The clearance of lipophilic beta-adrenoceptor blockers is dependent on hepatic enzyme activity, and is therefore sensitive to enzyme induction. For drugs with high hepatic clearance and subsequent high presystemic elimination, a moderate increase in the extraction ratio will produce a marked decrease in systemic bioavailability. (ABSTRACT TRUNCATED AT 250 WORDS)
|
|
|
|
|
|