|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for metoprolol og quinidin |
|
Opmærksomhed på forekomst af øget beta-1-blokade
Quinidin kan nedsætte clearance for metoprolol . Årsagen er hæmning af CYP2D6. Quinidin påvirker ikke i væsentlig grad metoprolol hos langsomme omsættere.
moderat
dokumenteret
antiarytmika, quinidin quinidin Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol
Quinidin hæmmer omsætningen af propranol, metoprolol og timolol med øget b- blokade til følge. Quinidin hæmmer CYP 2D6 i leveren. De fleste betablokkere omsættes i leveren via CYP 2D6, og der derfor en vis sandsynlighed for at det drejer sig om en klasseeffekt. Undtagen er dog atenolol og sotalol som overvejende udskilles renalt. Propranolol påvirker ikke quinidins kinetik. Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere prospektive undersøgelser/kasuistikker omhandlende interaktioner med quinidin og betablokkere.
Litteraturgennemgang - Vis
Propranolol og quinidin 2 undersøgelser viser, at quinidin hæmmer propranolols omsætning i leveren.Quinidin øger AUC for propranolol med en faktor 2-3 pga. nedsat clearance. Årsagen er quinidins hæmning af propranolols hydroxylering via CYP2D6. Det medfører en øget betablokade Yasuhara M, Yatsuzuka A et al, 1990 og Zhou HH, Anthony LB et al, 1990. Der er kasuistisk beskrevet tilfælde med klinisk betydende bradykardi og hypotension efter tilføjelse af propranolol til en allerde opstartet behandling med quinidin, Loon NR, Wilcox CS et al, 1986. 3 prospektive studier, Ochs HR, Greenblatt DJ et al, 1978; Kates RE og Blanford MF, 1979 og Fenster P, Perrier D et al, 1980 har ikke kunnet vise effekt på quinidins kinetik, og Ochs HR, Greenblatt DJ et al, 1978 kan heller ikke vise effekt på quinidins elektrocardiografiske virkninger. Metoprolol og quinidin Indgift af quinidin (peroral) nedsætter clearance for metoprolol (i.v) til ca. halvdelen hos hurtige omsættere via CYP2D6, mens der samtidig ses en reduktion i fordelingsvolumen for metoprolol. Hos langsomme omsættere ses ingen effekt af quinidin på metoprolol Leemann TD, Devi KP et al, 1993. Quinidin og timolol Flere kasuistikker, Dinai Y, Sharir M et al, 1985 og en velgennemført undersøgelse af Edeki TI, He H et al, 1995 viser, at der ved tilføjelse af timolol (øjendråber) til en patient i behandling med quinidin er risiko for en øget betablokade på grund af quinidins hæmning af timolol. Et in vitro studie med quinidin og timolol viser at quinidin hæmmer timolols metabolisme af CYP2D6 i signifikant grad, Volotinen M, Turpeinen M et al, 2007. Supplerende litteratur: Anderson JR og Nawarskas JJ, 2001.
Yasuhara M;Yatsuzuka A;Yamada K;Okumura K;Hori R;Sakurai T;Kawai C, J Pharmacobiodyn, 1990, 13:681-687; Alteration of propranolol pharmacokinetics and pharmacodynamics by quinidine in man The effects of quinidine on pharmacokinetics and pharmacodynamics of propranolol were investigated in a double-blind, placebo-controlled design. Healthy subjects of group A (n = 5) and group B (n = 11) were given oral propranolol (dose: group A 10 mg, group B 20 mg) with placebo or propranolol with quinidine (dose: group A 100 mg, group B 200 mg) on separate occasions. Quinidine induced a significant rise in the plasma concentrations of propranolol, and the area under the propranolol concentration-time curves (AUC) was also increased about 3-fold in both groups, indicative of an alteration of propranolol pharmacokinetics. In order to estimate the pharmacodynamic action of the pharmacokinetic interaction, the change in the heart rate during treadmill exercise testing was studied in group A. A significant inhibition of exercise-induced tachycardia was observed after administration of propranolol alone, but in combination with quinidine an even greater suppression was evident. These results indicate that the coadministration of propranolol and quinidine provides not only the potentiation of quinidine action by propranolol, which has been reported, but also the enhancement of propranolol action by quinidine, due to an increased plasma concentration of propranolol Dinai Y;Sharir M;Naveh N;Halkin H, Ann Intern Med, 1985, 103:890-891; Bradycardia induced by interaction between quinidine and ophthalmic timolol Kasuistik,der vedr°rer en 70-Õrig mand, der havde taget quinidine bisulfat 500 mg tre gange daglig gennem 6 mÕneder for ventriculµre premature beats. Gennem de sidste tre mÕneder yderligere behandlet med 0.5% Timolol °jendrÕber for glaucom.Indlµgges nu med svimmelhed og bradycardi pÕ 36.Seponeringsfors°g med genoptagelse tyder pÕ, at det er kombinationen af timolol og quinidine, der har udl°st symptomerne. Anderson JR;Nawarskas JJ, Cardiol Clin, 2001, 19:215-34, v; Cardiovascular drug-drug interactions The drug-drug interactions discussed in this article have either documented or suspected clinical relevance for patients with cardiovascular disease and the clinician involved in the care of these patients. Oftentimes, drug-drug interactions are difficult, if not impossible, to predict because of the high degree of interpatient variability in drug disposition. Certain drug-drug interactions, however, may be avoided through knowledge and sound clinical judgment. Every clinician should maintain a working knowledge of reported drug-drug interactions and an understanding of basic pharmacokinetic and pharmacodynamic principles to help predict and minimize the incidence and severity of drug-drug interactions. Kates RE;Blanford MF, J Clin Pharmacol, 1979, 19:378-383; Disposition kinetics of oral quinidine when administered concurrently with propranolol Ti normale frivillige mµnd fik en 300 mg kapsel quinidine sulfat ved to lejligheder med mindst to ugers interval.Den anden indgift var forudgÕet af 7 perorale propranololdoser pÕ 40 mg hver 6.time. Propranolol gav ingen significante µndringer i quinidines kinetik. Ochs HR;Greenblatt DJ;Woo E;Franke K;Smith TW, Pharmacology, 1978, 17:301-306; Effect of propranolol on pharmacokinetics and acute electrocardiographic changes following intravenous quinidine in humans 5 healthy volunteers received 4-5 mg/kg of quinidine base by 15 minutes iv. infusion on two occasions separated by at least one week. The second infusion was preceded by oral adminisration of propranolol during 12 hours (80-12o mg). Propranolol did not significantly alter the pharmacokinetics or electrocardiografic effects of quinidine. Fenster P;Perrier D;Mayersohn M;Marcus FI, Clin Pharmacol Ther, 1980, 27:450-453; Kinetic evaluation of the propranolol-quinidine combination The kinetics of quinidine and propranolol, administered singly and in combination, were evaluated in 5 healthy subjects. The orally administered doses resulted in plasma concentrations within the therapeutic range. For each drug the average steady-state plasma concentration, maximal plasma concentration, and time of maximum plasma concentration were not altered by the presence of the other drugs. This study shows no kinetic interaction between quinidine and propranolol in normal subjects Loon NR;Wilcox CS;Folger W, Am J Med, 1986, 81:1101-1104; Orthostatic hypotension due to quinidine and propranolol Orthostatic hypotension developed in a 65-year-old man during treatment with quinidine and propranolol. Quinidine reduced standing blood pressure, attenuated the Valsalva response, and increased plasma norepinephrine concentrations, suggesting the presence of nonselective alpha-adrenergic blockade. The addition of propranolol inhibited the compensatory tachycardia and produced symptomatic orthostatic hypotension. Physicians should be alerted to the possibility of orthostatic hypotension when the alpha blocking effects of quinidine are combined with a beta blocking agent such as propranolol Edeki TI;He H;Wood AJ, JAMA, 1995, 274:1611-1613; Pharmacogenetic explanation for excessive beta-blockade following timolol eye drops. Potential for oral-ophthalmic drug interaction OBJECTIVE--To determine whether the effects of topically administered timolol in an individual would be dependent on the presence or absence in that individual of the P-450 enzyme CYP2D6 and whether the effects of topically administered timolol would be increased and its metabolism decreased by the oral administration of quinidine, a known inhibitor of CYP2D6. DESIGN--Single-blind randomized crossover comparison of topical timolol, placebo, and the effects of inhibition of timolol metabolism by oral quinidine. SETTING--Clinical research center of an academic medical center. PARTICIPANTS--Eight male extensive metabolizers (EMs) and five male poor metabolizers (PMs) of debrisoquin. INTERVENTION--Two drops of 0.5% timolol or artificial tears were administered into each nostril in random order, and placebo or 50 mg of quinidine was administered orally to the EMs in random order, followed 30 minutes later by either the timolol or placebo drops. MAIN OUTCOME MEASUREMENT--Plasma timolol concentrations were measured by high-pressure liquid chromatography, while the extent of beta-blockade was determined by the suppression of exercise-induced rise in heart rate. RESULTS--The exercise heart rate was reduced following timolol eye drops compared with placebo in both EMs (P < .001) and PMs (P < .001) with significantly greater heart rate reduction (P = .01) and higher plasma timolol concentration in PMs compared with EMs (P = .03). Administration of quinidine with timolol eye drops to EMs resulted in a further significant reduction in heart rate (P = .02) and increase in plasma timolol concentration (P = .04). CONCLUSIONS--An individual´s debrisoquin phenotype is an important determinant of beta-blockade following timolol eye drops, and metabolism of timolol is inhibited and beta-blockade increased by coadministration of oral quinidine. Clinicians should be aware of the potential for drug interactions that occur when orally administered drugs inhibit the metabolism of a topically administered drug Zhou HH;Anthony LB;Roden DM;Wood AJ, Clin Pharmacol Ther, 1990, 47:686-693; Quinidine reduces clearance of (+)-propranolol more than (-)-propranolol through marked reduction in 4-hydroxylation Because both quinidine and propranolol bind to the cytochrome P-450 responsible for the oxidation of debrisoquin, six healthy male subjects were studied to determine whether an interaction occurred between the two drugs and the pharmacodynamic consequences of that interaction. The coadministration of quinidine resulted in a doubling of the area under the plasma concentration-time curve of (+/-)-propranolol (530 +/- 99 versus 1051 +/- 138 ng.hr/ml; p less than 0.05) and a reduction in the clearance of (+/-)-propranolol from 3087 +/- 648 to 1378 +/- 173 ml/min (p less than 0.05). The metabolism of propranolol by the 4-hydroxylation pathway was almost abolished by quinidine, resulting in a fall in the partial metabolic clearance by this pathway from 678 +/- 246 to 56 +/- 11 ml/min (p less than 0.05). Quinidine differentially affected the metabolism of (+)-propranolol and (-)-propranolol, resulting in an increase of 176.6% +/- 45.5% and 100.4% +/- 25.5% in the area under the plasma concentration-time curve of (+)-propranolol and (-)-propranolol, respectively (p less than 0.05). The pharmacokinetic changes were associated with pharmacodynamic effects. The combination of propranolol and quinidine resulted in increased beta-blockade measured by reduction in exercise heart rate and prolongation of the QTc and PR intervals. We conclude that quinidine stereoselectively inhibits the metabolism of propranolol through inhibition of the debrisoquin isozyme. The increased concentration of propranolol produced by quinidine results in increased beta-blockade Leemann TD;Devi KP;Dayer P, Eur J Clin Pharmacol, 1993, 45:65-71; Similar effect of oxidation deficiency (debrisoquine polymorphism) and quinidine on the apparent volume of distribution of (+/-)-metoprolol The influence of phenotype (debrisoquine type of oxidation polymorphism) and quinidine on (+/-)-metoprolol distribution parameters was investigated in 7 young male volunteers (4 extensive and 3 poor metabolisers). (+/-)-Metoprolol tartrate 20 mg was administered as a 20 min infusion i) alone, ii) 12 h after an oral 50 mg quinidine sulphate capsule, and iii) on the last day of 3 days of treatment with 250 mg quinidine sulphate b.d. as a slow-release tablet. No stereoselectivity was apparent in either poor or extensive metabolizers. When (+/-)-metoprolol was administered alone the apparent volume of distribution at steady-state (Vss) was higher in extensive than in poor metabolisers (4.84 vs 2.83 l.kg-1, respectively). Pre-treatment with low or multiple high doses of quinidine decreased Vss in extensive metabolisers to values comparable to those in poor metabolisers (3.50 and 3.18 l.kg-1, respectively), but had no significant effect in poor metabolisers (3.24 and 3.42 l.kg-1, respectively). Estimation of Vss by noncompartmental analysis or assuming elimination exclusively from the peripheral compartment yielded similar, although somewhat higher, estimates. Despite the small number of subjects, (+/-)-metoprolol distribution appeared to be different both in genetically and environmentally (quinidine)-determined poor metabolisers, and quinidine inhibition was a good, reversible in vivo model of the genetic deficiency in handling (+/-)-metoprolol. Differences both in first pass pulmonary elimination or in tissue binding are logically consistent with these observations, but the amplitude of the effect exceeds expectations from available biological evidence on selective pulmonary metabolic activity and on specific tissue binding sites Volotinen M;Turpeinen M;Tolonen A;Uusitalo J;Maenpaa J;Pelkonen O, Drug Metab Dispos, 2007, 35:1135-1141; Timolol metabolism in human liver microsomes is mediated principally by CYP2D6 Timolol has mainly been used topically for the treatment of glaucoma. It has been suggested that the drug is metabolized by cytochrome P450 CYP2D6. The matter has not, however, been extensively studied. The aim here was to tentatively identify timolol metabolites and to determine the P450-associated metabolic and interaction properties of timolol in vitro. Four metabolites were identified, the most abundant being a hydroxy metabolite, M1. The K(m) value for the formation of M1 was 23.8 microM in human liver microsomes. Metabolism of timolol with recombinant P450s and correlation analysis have confirmed the conception that the drug is metabolized principally by CYP2D6, CYP2C19 being only a minor contributor (<10%) to the intrinsic microsomal clearance. The CYP2D6 inhibitor quinidine proved a potent competitive inhibitor of timolol metabolism, with an in vitro K(i) value of 0.08 microM. Fluvoxamine, an inhibitor of CYP2C19, inhibited timolol metabolism to a lesser extent, confirming its minor contribution. Timolol itself did not inhibit CYP2D6-catalyzed dextromethorphan O-demethylation. Judging from the disappearance of timolol in human liver homogenate, the in vivo half-life was extrapolated to be about 3 h, an estimate close to the half-life of about 2 to 5 h observed in vivo. In conclusion, the inhibition of timolol metabolism by quinidine should be taken into account when patients are treated with timolol. However, when plasma timolol concentrations in patients remain low (< or = 0.2 microg/l), it is suggested that such interaction is of minor clinical relevance
|
|
|
|
|
|