|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for ibuprofen og lithium |
|
Dosisreduktion afhængig af serum lithium
Et studie viser ingen interaktion mellem ibuprofen og lithium. To studier og en kasuistik viser, at kombinationsbehandling med ibuprofen og lithium medfører en stigning i plasmakoncentration af litium med 15-34%
moderat
veldokumenteret
lithium lithium antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
En del NSAID-stoffer øger serum-lithiumkoncentrationen ved at nedsætte den renale lithiumclearance. Mekanismen antages at bero på en påvirkning af prostaglandin-omsætningen i nyrerne, der påvirker blodgennemstrømningen og derved clearance af lithium.
Litteraturgennemgang - Vis
Lithium og diclofenac Reimann IW og Frolich JC, 1981 viste i en undersøgelse, omfattende 5 raske personer, nedsat lithiumclearance og øget serumkocentration af lithium (gennemsnit 26 %). En kasuistik beskriver lithiumintoksikation efter tillæg af diclofenac, Faaij RA, Ziere G et al, 2009. Mekanisme: NSAID reducerer prostglandin E2, reducerer blodgennemstrømningen gennem nyren og øger reabsorptionen af natrium og lithium. Lithium og sulindac To kasuistikker og et studie med 6 patienter fandt ingen ændring i serum-lithium efter sulindac addition, Furnell MM og Davies J, 1985; Ragheb M og Powell AL, 1986. Tilsvarende beskrives i en tredje kasuistik, Miller LG, Bowman RC et al, 1989. En kasuistik beskriver fordobling af serum-litium ved tillæg af sulindac, Jones MT og Stoner SC, 2000. Lithium og flurbiprofen Hughes BM, Small RE et al, 1997 viste i et placebo-kontrolleret studie baseret på 11 patienter med manio-depressiv sygdom, som blev behandlet med lithium i terapeutisk dosis, at flurbiprofen 100 mg 2 gange dagligt øger serum-lithium med gennemsnitlig 18 % (P0.01) pga. nedsættelse af renal clearance. Virkningsmekanismen menes at bero på nedsat renal udskillelse af lithium via hæmning af prostaglandin-omsætningen. Hos en patient rapporteres om lithium toxicitet efter kombinationsbehandling med flurbiprofen, Aktepe E, Ozkorumak E et al, 2007b. Lithium og ibuprofen Ragheb M, 1987 undersøgte 9 patienter i lithiumbehandling, som fik adderet ibuprofen, og påviste gennemsnitlig stigning i serum-lithium på 34 % (range: 12 % - 67 %). Ragheb M, Ban TA et al, 1980 viste på 3 patienter, at ibuprofen ikke øgede gennemsnitligt serum-lithium-niveau. Kristoff CA, Hayes PE et al, 1986 viste på 11 forsøgspersoner at ibuprofen øgede middel-serum-lithium med 15 %. Bailey CE, Stewart JT et al, 1989 rapporterer tilfælde, hvor tidligere stabilt lithiumniveau ændres til toksisk niveau (2,8 mmol/l) efter få dages tillæg af ibuprofen. Lithium og indometacin Frolich JC, Leftwich R et al, 1979 viste i et før/efter studie på 7 personer, at serum-lithium stiger 31-59% under samtidig indometacinbehandling pga. hæmmet renal clearance. Herschberg SN og Sierles FS, 1983 rapporterer et tilfælde med manifest lithiumforgiftning (serum-lithium 3,5 mmol/l svarende til svær forgiftning) med nyrepåvirkning og almen intoxikationssymptomer efter co-medicinering med indometacin. Reimann IW, Diener U et al, 1983 fandt, at indometacin øgede serum-lithium med gennemsnitlig 30 %. Ragheb M, Ban TA et al, 1980 viste på 3 patienter, at indometacin øgede serum-lithium fra 0,89 +/-0,06 til 1,43 +/-0,17 mEq/L, svarende til 60 %. Et studie på 7 personer finder, at fraktioneret lithium reabsorption stiger fra 71 % til 75 % og 75 % til 81 % ved tillæg af indometacin (Rabelink AJ, Koomans HA, 1989 PMID: 2494594). Lithium og naproxen Ragheb M og Powell AL, 1986 fandt for 7 patienter, at tillæg af naproxen øgede serum-lithium fra 0 til 42 %, gennemsnitlig 16 %. Levin GM, Grum C et al, 1998 fandt for 12 raske forsøgspersoner ingen ændring i serum-lithium efter addition af naproxen. Lithium og tiaprofensyre Alderman CP og Lindsay KS, 1996 beskriver en kasuistik med stigning i serum-lithium ved tillæg af tiaprofensyre. Patienten var også i behandling med acehæmmeren fosinopril. Lithium og phenylbutazon Ragheb M, 1990b fandt for 5 personer stigninger i serum-lithium på 0 - 15 %, altså en svag effekt af phenylbutazon, der blev givet som 300 mg dagligt i knap en uge. Lithium og meloxicam Et studie med 16 forsøgspersoner viste en gennemsnitlig 21 % stigning i steady-state lithium serum koncentration, Turck D, Heinzel G et al, 2000. Lithium og piroxicam Tre kasuistikker beskriver stigning af serum-litium på 50-100 %ved tillæg af piroxicam, Kerry RJ, Owen G et al, 1983; Nadarajah J og Stein GS, 1985; Walbridge DG og Bazire SR, 1985. Lithium og celecoxib En kasuistik (Phelan KM, Mosholder AD et al, 2003) omhandlende ialt 5 patienter beretter om bivirkninger i form af kvalme, tremor, svaghed, opkastning og sløvhed ved kombinationsbehandling med lithium og celecoxib. Flere kasuistikker (Gunja N, Graudins A et al, 2002; Slordal L, Samstad S et al, 2003) beretter ligeledes om interaktion mellem lithium og celecoxib i form af stigende serum-litium.
Slordal L;Samstad S;Bathen J;Spigset O, Br J Clin Pharmacol, 2003, 55:413-414; A life-threatening interaction between lithium and celecoxib Walbridge DG;Bazire SR, Br J Psychiatry, 1985, 147:206-207; An interaction between lithium carbonate and piroxicam presenting as lithium toxicity 64 Õrig kvinde indkommer med lithium forgiftningssymptomer (atxi, tremor og konfusion) efter i 4 uger at have fÕet piroxicam 20mg/d. Serum lithium er dog kun 1,0 mmol/l, men det ca dobbelt af det sµdvanlige niveau for den givne dosis 1000 mg/d. Tidligere har patienten haft en lignende episode under piroxicambehandling. Faaij RA;Ziere G;Zietse R;van der Cammen TJM, Journal of Nutrition, Health and Aging, 2009, 13:275-276; Delirium due to a drug-drug interaction of lithium and an NSAID Kristoff CA;Hayes PE;Barr WH;Small RE;Townsend RJ;Ettigi PG, Clin Pharm, 1986, 5:51-55; Effect of ibuprofen on lithium plasma and red blood cell concentrations The effect of ibuprofen on steady-state lithium plasma and red blood cell concentrations was studied in 11 normal volunteers. During the seven-day control phase, sustained-release lithium carbonate 450 mg was administered every 12 hours. Lithium plasma and red blood cell concentrations were determined on days 5, 6, and 7. During the treatment phase (days 7-15), ibuprofen 400 mg was administered four times a day concurrently with lithium. Lithium plasma and red blood cell concentrations were obtained on days 14, 15, and 16. Multiple blood samples were obtained over a 12-hour period on days 6 and 15. Urine samples were collected from six subjects. The mean minimum lithium concentration increased 15% when ibuprofen was added. Mean maximum lithium concentration, area under the curve, red blood cell concentrations, and the lithium red blood cell to plasma ratio were significantly higher during the treatment phase. Mean lithium total body and renal clearance values were significantly lower during the treatment with ibuprofen. The administration of ibuprofen can increase steady-state plasma lithium concentrations and decrease lithium clearance Levin GM;Grum C;Eisele G, J Clin Psychopharmacol, 1998, 18:237-240; Effect of over-the-counter dosages of naproxen sodium and acetaminophen on plasma lithium concentrations in normal volunteers Prescription doses of nonsteroidal antiinflammatory agents have been shown to decrease clearance and increase plasma concentrations of lithium. This study was designed to evaluate whether over-the-counter (OTC) doses of naproxen sodium or acetaminophen have the same potential to affect lithium concentration. This was a prospective, crossover, 3-phase study conducted at the Clinical Pharmacology Studies Unit of the Albany Medical Center Hospital during July and August of 1995. The 3-phase study comprised the following: phase 1, lithium carbonate (300 mg every 12 hours) alone for 7 days; phase 2, lithium and either naproxen sodium (220 mg every 8 hours) or acetaminophen (650 mg every 6 hours) for 5 days; and phase 3, a 2-day washout period followed by a crossover to lithium with the alternate drug (acetaminophen or naproxen sodium) for 5 days. Twelve healthy male volunteers were recruited, nine of whom completed the study and were included in the statistical analysis. Mean (+/-SD) plasma lithium concentrations for subjects in treatment group 1 (lithium in phase 1, lithium and naproxen sodium in phase 2, lithium and acetaminophen in phase 3) were 0.38 (+/-0.11), 0.40 (+/-0.07), and 0.36 (+/-0.11) mEq/L, respectively. Mean plasma lithium concentrations for subjects in treatment group 2 (lithium in phase 1, lithium and acetaminophen in phase 2, lithium and naproxen sodium in phase 3) were 0.43 (+/-0.05), 0.48 (+/-0.10), and 0.48 (+/-0.05) mEq/L, respectively. One-way repeated-measures analysis of variance and paired t-test showed no statistically significant differences (p>0.05) in plasma lithium concentrations during any phase of the study. The results of this study demonstrated that OTC doses of naproxen sodium and acetaminophen did not increase plasma lithium concentrations in these volunteers when taken for short periods of time Reimann IW;Frolich JC, Clin Pharmacol Ther, 1981, 30:348-352; Effects of diclofenac on lithium kinetics The influence of the prostaglandin (PG) synthesis-inhibiting, nonsteroidal anti-inflammatory drug (NSAID) diclofenac on lithium kinetics was studied in five normal women on a 150-mEq sodium diet. Diclofenac decreased lithium renal clearance by 23% (P - 0.002) and increased lithium plasma levels by 26% (P - 0.001). Renal PG synthesis was suppressed by 53% of control values. These data show a clinically important drug interaction, possibly on the basis of a PG-dependent mechanism, with the risk of lithium intoxication for patients treated with lithium salts and NSAIDs Ragheb MA;Powell AL, J Clin Psychiatry, 1986, 47:33-34; Failure of sulindac to increase serum lithium levels The interaction of sulindac with lithium was investigated in four patients who were admitted to a geropsychiatry ward and required lithium therapy. Sulindac 300 mg/day failed to affect lithium serum level and renal lithium clearance in these patients. Sulindac seems safer in patients receiving lithium than drugs like indomethacin, which can substantially increase serum lithium levels Ragheb M, J Clin Psychiatry, 1987, 48:161-163; Ibuprofen can increase serum lithium level in lithium-treated patients The interaction between lithium and ibuprofen was studied in nine male patients admitted to the geropsychiatric ward of a veterans administration medical center. The patients, diagnosed as having bipolar affective disorder or schizoaffective disorder, who had been kept on a steady-state lithium level, received lithium for 3 days, then lithium and ibuprofen (1800 mg/day) for 6 days, and then lithium for 5 days. Ibuprofen increased the serum lithium level and decreased the lithium clearance with marked interindividual variations. These findings indicate that lithium dosage may need to be reduced in some patients following initiation of ibuprofen therapy. There was no significant correlation between changes in lithium serum level and creatinine clearance. The possibility that a tubular renal prostaglandin system may affect lithium excretion needs further investigation Bailey CE;Stewart JT;McElroy RA, South Med J, 1989, 82:1197; Ibuprofen-induced lithium toxicity Der rapporteres om et tilfµlde hvor tidligere stabilt lithiumniveau µndres til toksisk niveau, 2,8 mmol/l efter fÕ dages tillµg af ibuprofen, 1200 mg/d. Jones MT;Stoner SC, J Clin Psychiatry, 2000, 61:527-528; Increased lithium concentrations reported in patients treated with sulindac 2 cases beskrives hvor serum lithium blev ca. fordoblet efter tillµg af sulindac. Alderman CP;Lindsay KS, Ann Pharmacother, 1996, 30:1411-1413; Increased serum lithium concentration secondary to treatment with tiaprofenic acid and fosinopril OBJECTIVE: To describe a patient in whom the administration of tiaprofenic acid and fosinopril was associated with decreased lithium clearance, resulting in increased serum lithium concentrations. CASE SUMMARY: A woman treated with lithium for bipolar affective disorder was concurrently treated with tiaprofenic acid 200 mg tid for shoulder pain. Previously initiated treatment with fosinopril was maintained during this time. The urinary lithium clearance was decreased during this combination therapy, necessitating a reduction in the lithium dosage. DISCUSSION: Lithium is approximately 80% reabsorbed in the proximal tubule, and the addition of tiaprofenic acid may have resulted in enhanced tubular lithium reabsorption. The possible influence of concurrent fosinopril therapy may also have contributed to altered lithium pharmacokinetics in this case. CONCLUSIONS: Serum lithium concentrations should be monitored if patients taking lithium are treated with tiaprofenic acid Reimann IW;Diener U;Frolich JC, Arch Gen Psychiatry, 1983, 40:283-286; Indomethacin but not aspirin increases plasma lithium ion levels The pharmacokinetic drug interactions between lithium sulfate and the nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) indomethacin and aspirin were studied in ten normal female volunteers restricted to 150-mEq/day of sodium. Indomethacin decreased renal lithium ion elimination by 23% and caused a 40% increase in steady state plasma lithium ion levels. In contrast, aspirin had no effect on plasma lithium ion levels and increased renal lithium ion elimination by only 6%. Renal prostaglandin E2 excretion was suppressed by 50% to 60% of control levels by indomethacin and by 65% to 70% by aspirin. A clinically important drug interaction with the risk of lithium intoxication can occur between lithium salts and indomethacin. However, aspirin did not affect steady state plasma levels of lithium ion and thus may be preferable for antirheumatic treatment of patients undergoing long-term therapy with lithium salts. Frequent monitoring of plasma lithium ion levels is absolutely necessary in patients receiving both lithium salts and NSAIDs Frolich JC;Leftwich R;Ragheb M;Oates JA;Reimann I;Buchanan D, Br Med J, 1979, 1:1115-1116; Indomethacin increases plasma lithium The effects of indomethacin on plasma lithium concentrations and renal lithium clearance were investigated in three psychiatric patients and four normal volunteers. After steady-state plasma lithium concentrations had been reached, the subjects received indomethacin placebo for three to seven days, indomethacin (50 mg thrice daily) for seven days, and placebo again for three to seven days. Indomethacin increased plasma lithium concentrations by 59% in the psychiatric patients and 30% in the volunteers. Renal lithium clearance was reduced by indomethacin by 31% in the group as a whole, and prostaglandin synthesis, determined by measuring the major metabolite of PGE2 with mass spectrometry, was reduced by 55%. These results show that indomethacin reduces renal lithium clearance to an extent which may be clinically important. They also suggest that the renal clearance may be affected by a prostaglandin-dependent mechanism, possibly located in the distal tubule Rabelink AJ;Koomans HA;Boer WH;Dorhout Mees EJ;Van Rijn HJ, Nephrol Dial Transplant, 1989, 4:27-31; Indomethacin increases renal lithium reabsorption in man We examined the effect of semi-acute indomethacin (4 x 50 mg orally during the preceding 27 h) on renal function parameters, including fractional lithium reabsorption (FRLi) in seven healthy subjects during a 200 mmol and a 40 mmol sodium diet. Studies were carried out during maximal water diuresis. During the sodium-rich diet, indomethacin raised minimal urine osmolality from 61 +/- 1 to 72 +/- 2 mosm/kg (P less than 0.05), and during the sodium-restricted diet from 55 +/- 3 to 93 +/- 6 mosm/kg (P less than 0.01). Indomethacin reduced maximal free water clearance only during the low-sodium diet, and had no consistent effect on inulin clearance and the fractional excretions of sodium, phosphate and uric acid. Nevertheless, FRLi rose substantially, from 71 +/- 2% to 75 +/- 2% (P less than 0.01) and from 75 +/- 2% to 81 +/- 2% (P less than 0.01) during high- and low-sodium diets respectively. During either diet, indomethacin caused a significant reduction of 24-h urine PGE2 excretion. Since indomethacin is not supposed to influence proximal tubular sodium reabsorption, the rise in lithium reabsorption occurred beyond this nephron level, presumably in the loop of Henle. Clearly, the FRLi cannot be used as a quantitative marker of proximal tubular sodium reabsorption in humans in all conditions Herschberg SN;Sierles FS, Am Fam Physician, 1983, 28:155-157; Indomethacin-induced lithium toxicity Indomethacin increases plasma lithium levels. A patient taking lithium for manic-depressive illness became delirious after indomethacin was initiated for arthritis. The probable mechanism of this interaction is the inhibition of prostaglandin synthesis by indomethacin, resulting in renal vasoconstriction and decreased renal excretion of lithium. When indomethacin is administered in addition to lithium, there is a risk of potentially fatal lithium toxicity Ragheb M;Ban TA;Buchanan D;Frolich JC, J Clin Psychiatry, 1980, 41:397-398; Interaction of indomethacin and ibuprofen with lithium in manic patients under a steady-state lithium level The clinical effects of prostaglandin synthesis inhibitors were studied in lithium treated manic patients. While indomethacin increased plasma lithium concentration, the effect of ibuprofen was inconsistent. Adverse reactions included tremors unrelated to changes in plasma lithium levels; nausea and drowsiness in 1 ibuprofen treated patient possibly related to the slight increase in plasma lithium, and a syndrome consisting of running nose, malaise and generalized body aches in 1 indomethacin treated patient. Our findings are in support of an important interaction between prostaglandin synthesis inhibitors and especially indomethacin and lithium, which may result in an increase in adverse reactions Aktepe E;Ozkorumak E;Kandil S, Klinik Psikofarmakoloji Bulteni, 2007, b, 17(2): 83-86-86; Lithium interaction with flurbiprophen: A case report Although lithium continues to be regarded as the treatment of choice for bipolar disorder (BD), the clinical use of this mood stabilizer is associated with a narrow therapeutic range. Relatively minor increases in serum concentrations may induce serious adverse sequelae, and concentrations within therapeutic range may result in toxic reactions. The safety of combining lithium with other medications, therefore, is a major concern. There is conclusive evidence that nonsteroidal anti-inflammatory drugs can increase serum lithium levels, diminish renal lithium clearance, and possibly induce lithium toxicity. We described a patient taking lithium for BD II who presented with lithium toxicity after flurbiprophen was initiated for musculoskeletal complaints Ragheb M;Powell AL, J Clin Psychopharmacol, 1986, 6:150-154; Lithium interaction with sulindac and naproxen The interaction of lithium with sulindac and naproxen was studied in six sulindac-treated and seven naproxen-treated patients admitted to a geropsychiatry ward. Patients under a steady state lithium level received lithium for 3 days, then lithium + sulindac (300 mg/day) or naproxen (750 mg/day) for 6 days, and then lithium alone for 5 days. Sulindac failed to affect serum lithium levels and lithium clearance. The results with naproxen showed marked interindividual variations ranging from no increase to a 41.9% increase in serum lithium levels within 5 days. There was a corresponding decrease in lithium clearance in naproxen-treated patients. Patients undergoing lithium therapy might need a reduction of their lithium dosage following naproxen administration. More frequent serum lithium level determinations are required following initiation of naproxen therapy until the magnitude of the lithium-naproxen drug interaction can be adequately assessed in a given individual Phelan KM;Mosholder AD;Lu S, J Clin Psychiatry, 2003, 64:1328-1334; Lithium interaction with the cyclooxygenase 2 inhibitors rofecoxib and celecoxib and other nonsteroidal anti-inflammatory drugs BACKGROUND: Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) have been reported to increase serum lithium concentrations. We sought to determine whether NSAIDs that selectively inhibit cyclooxygenase (COX) 2 also elevate serum lithium concentrations. METHOD: The U.S. Food and Drug Administration's Adverse Event Reporting System (AERS) database was searched in January 2003 for reports of interactions between lithium and rofecoxib or celecoxib, the selective COX-2 inhibitors marketed in the United States. Additionally, a literature search was performed using PubMed with the MeSH terms anti-inflammatory agents, nonsteroidal and lithium. Reports of interactions between NSAIDs and lithium were selected for review based on titles of retrieved citations. RESULTS: Eighteen cases of increased serum lithium concentrations after the addition of one of the COX-2 inhibitors to stable lithium therapy were retrieved from AERS, 13 with rofecoxib and 5 with celecoxib. Serum lithium concentration increases of up to 99% and 448% with concomitant celecoxib and rofecoxib use, respectively, were reported. Thirty-six English-language literature articles report interactions between lithium and various NSAIDs. Although some articles report no effect or decreased serum lithium concentrations with concomitant aspirin or sulindac, increased serum lithium concentration reports exist for aspirin, sulindac, and 14 other NSAIDs, including celecoxib and rofecoxib. CONCLUSION: Clinicians should consider NSAID use in the differential diagnosis of lithium toxicity, monitor patients' serum lithium concentrations during the initiation or discontinuation of NSAID therapy, and be aware that the selective COX-2 inhibitors can increase serum lithium concentrations leading to toxicity Gunja N;Graudins A;Dowsett R, Intern Med J, 2002, 32:494; Lithium toxicity: a potential interaction with celecoxib Nadarajah J;Stein GS, Ann Rheum Dis, 1985, 44:502; Piroxicam induced lithium toxicity 64 Õrig mand med serum lithium I terapeutisk niveau fik adderet piroxicam 20 mg x og udviklede hereafter intoxication med serum lithium pÕ 2,4 mmol/l. Kerry RJ;Owen G;Michaelson S, Lancet, 1983, 1:418-419; Possible toxic interaction between lithium and piroxicam Case med 56 Õrig kvinde I mange Õr behandlet for manio-depressiv sygdom med lithium med stabilt forl°b og stabilt niveau af lithium I terapeutisk niveau. Efter pÕbegyndt behandling med piroxicam for artitis fÕr sygdommen et ustabilt forl°b med periodevis h°jt serum lithium . Efter seponering af piroxicam falder serum lithium fra 1,5 til 1 mmol/l . Miller LG;Bowman RC;Bakht F, J Fam Pract, 1989, 28:592-593; Sparing effect of sulindac on lithium levels Turck D;Heinzel G;Luik G, Br J Clin Pharmacol, 2000, 50:197-204; Steady-state pharmacokinetics of lithium in healthy volunteers receiving concomitant meloxicam AIMS: This open, controlled study investigated the effect of concomitant 15 mg oral meloxicam on the pharmacokinetics of lithium in healthy male volunteers. METHODS: On days 1-14 lithium was coadministered with meloxicam to 16 volunteers; on days 10-14 lithium was administered in individualized dosage regimes to achieve stable lithium plasma concentrations in the lower therapeutic range of 0.3-0.7 mmol l(-1). A 12 h steady-state concentration profile for lithium was obtained at day 14, after which meloxicam was withdrawn. The lithium dose remained unchanged from day 15 to day 22, at which time a second lithium concentration profile was determined. RESULTS: Lithium and meloxicam were well tolerated throughout the study and all 16 volunteers completed the study. Lithium predose concentrations (Cpre,ss) and area under the curve (AUCss) values both increased by 21% (paired t-test P = 0.0002; 90% confidence intervals for test/reference ratios: 113-130% and 115-128%, respectively) when lithium was coadministered with meloxicam compared with values obtained for lithium alone. The geometric mean lithium Cpre,ss was 0.65 mmol l(-1) when coadministered with meloxicam and 0.54 mmol l(-1) for lithium alone. Lithium Cmax,ss values were increased by 16% by coadministration of meloxicam, from 0.97 mmol l(-1) to 1.12 mmol l(-1). The total plasma clearance of lithium was lower with concomitant meloxicam administration (82.5% of value for lithium alone). CONCLUSIONS: Meloxicam (15 mg) moderately increased the plasma concentration of lithium in healthy volunteers, but by a magnitude thought to be of low clinical relevance. Nevertheless, lithium plasma concentrations should be closely monitored in patients receiving concomitant meloxicam and lithium therapy Hughes BM;Small RE;Brink D;McKenzie ND, Pharmacotherapy, 1997, 17:113-120; The effect of flurbiprofen on steady-state plasma lithium levels STUDY OBJECTIVE: To evaluate the effects of flurbiprofen therapy on the pharmacokinetics of lithium. DESIGN: Placebo-controlled, single-blind, crossover study. SETTING: University-affiliated hospital. PATIENTS: Eleven healthy women with bipolar disorder. INTERVENTIONS: The subjects received therapeutic doses of lithium administered as an immediate-release capsule every 12 hours. In addition, they received one placebo tablet every 12 hours during phase I and flurbiprofen 100 mg every 12 hours during phase II of the study. MEASUREMENTS AND MAIN RESULTS: Steady-state pharmacokinetic parameters were measured for each phase. Lithium trough plasma concentration (Cmin) and area under the curve were statistically significantly increased (p < 0.05) when patients received flurbiprofen. Flurbiprofen also caused decreases in lithium clearance and 24-hour lithium urine excretion, although the changes did not reach statistical significance. Clinically significant increases in Cmin appeared to be associated with a greater than 1000-microgram/24 hour decrease in urinary excretion of prostaglandin E2. CONCLUSION: Patients with clinically normal renal function may experience an increase in lithium levels with the initiation of flurbiprofen therapy Furnell MM;Davies J, Drug Intell Clin Pharm, 1985, 19:374-376; The effect of sulindac on lithium therapy Serum lithium levels are known to rise dramatically during concurrent administration with nonsteroidal antiinflammatory drugs (NSAIDs). A lithium-sparing effect of the NSAID sulindac is reported here. Two cases are presented in which sulindac antirheumatic therapy was commenced during stabilized lithium treatment for recurrent endogenous depression. Elevation of serum lithium levels due to sulindac was not seen. Serum lithium levels paradoxically dropped below the recognized therapeutic range shortly after sulindac introduction, subsequently returning to baseline levels without overall loss of therapeutic control. It is suggested that these two drugs may be used together when control of arthritic symptoms is necessary for patients taking lithium. However, no change should be made to lithium dosage during the drop phase, to avoid marked fluctuations in serum lithium levels. Conflicting evidence in the current literature highlights the need for more investigation into this lithium-sparing effect of sulindac Ragheb M, J Clin Psychopharmacol, 1990, b, 10:149-150; The interaction of lithium with phenylbutazone in bipolar affective patients 5 patienter i steady-state med lithium fik stigninger pÕ 0 - 15% efter knap en uges komedicinering med phenylbutazon.
|
|
|
|
|
|