|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for acetylsalicylsyre og ibuprofen |
|
Opmærksomhed på nedsat effekt af acetylsalicylsyre og risiko for bivirkninger (mavesår). Overvej samtidig syrehæmmende medicin. Mht. risiko for "triple whammy", se Klasseeffekt.
Tre studier viser, at kombinationsbehandling med ibuprofen og acetylsalicylsyre medfører et fald i hæmning af tromboxan B2.
mulig
veldokumenteret
acetylsalicylsyre acetylsalicylsyre antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
Kombination af acetylsalicylsyre og hhv. celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen kan nedsætte acetylsalicylsyres trombocytaggregerende effekt og øge risikoen for tromber. Desuden øges risikoen for ulcus.
Der er ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver interaktion mellem acetylsalicylsyre og øvrige NSAID, hvorfor en egentlig klasseeffekt ikke kan beskrives.
Triple Whammy
Kombinationen af ACE-hæmmer eller AT-II antagonist + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt "Triple Whammy" (en tredobbelt belastning af nyrerne). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den afferente arteriole til glomerulus. Diuretika medfører nedsat volumen i karbanen. Alle tre effekter kan i sig selv nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). Samtidig brug øger derfor risikoen for nyresvigt betydeligt. Det er ikke sikkert belyst, om lavdosis ASA også øger risikoen for Triple Whammy. Risikoen er størst hos ældre og ved i forvejen nedsat nyrefunktion.
Litteraturgennemgang - Vis
"Triple Whammy" ved ACE-hæmmere/AT-II antagonister + NSAID + diuretika Kombinationen af ACE-hæmmer eller AT-II antagonist + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt "Triple Whammy" (en tredobbelt belastning af nyrerne). 1)Loboz. Drug combinations and impaired renal function – the ‘triple whammy’. Br J Clin Pharm 2005;59:239-43. 2)Camin RM, Cols M, Chevarria JL et al. Acute kidney injury secondary to a combination of renin-angiotensin system inhibitors, diuretics and NSAIDS: “The Triple Whammy”. Nefrologia. 2015;35(2):197-206. [PubMed ID 26300514] 3)Fournier JP, Sommet A, Durrieu G, Poutrain JC, Lapeyre-Mestre M, Montastruc JL; French Network of Regional Pharmacovigilance Centres. More on the “Triple Whammy”: antihypertensive drugs, non-steroidal anti-inflammatory agents and acute kidney injury - a case/non-case study in the French pharmacovigilance database. Ren Fail. 2014;36(7):1166-1168. [PubMed ID 24826803] 4)Lapi F, Azoulay L, Yin H, Nessim SJ, Suissa S. Concurrent use of diuretics, angiotensin converting enzyme inhibitors, and angiotensin receptor blockers with non-steroidal anti-inflammatory drugs and risk of acute kidney injury: nested case-control study. BMJ. 2013;346:e8525. [PubMed ID 23299844]
Celecoxib og acetylsalicylsyre (ASA) Et studie undersøgte raske forsøgspersoner, som modtog 81mg acatylsalicylsyre dagligt sammen med enten celecoxib 200mg dagligt (257 personer) eller placebo (131 personer), Goldstein JL, Aisenberg J et al, 2008. Studiet løb over 7 dage. Forsøgspersonerne fik udført endoskopi af den øvre gastrointestinale kanal både før og efter studiet. Der sås ulcerationer i mave eller duodenum hos 1,6% af placebo-gruppen og hos 7% af personerne der modtog celecoxib. Et studie af Gladding PA, Webster MWI et al, 2008 undersøgte betydningen af samtidig indgift af ASA og seks NSAIDer på ASAs trombocythæmmende effekt. Af NSAIDer hyppigt brugt i DK indgik naproxen, ibuprofen og celecoxib. Tolv raske frivillige deltog i gruppen hvor disse tre NSAID blev undersøgt. Resultaterne viste, at ibuprofen i høj grad, naproxen i nogen grad og celecoxib slet ikke påvirkede ASAs trombocythæmmende effekt. Diclofenac og acetylsalicylsyre Et studie med 12 raske forsøgspersoner viste, at den mediane hæmning af tromboxan B2 var 98% ved 80 mg acetylsalicylsyre. Dette var uændret ved tillæg af diclofenac 50 mg x 3, Schuijt MP, Huntjens-Fleuren HWHA et al, 2009. Et studie med 11 raske forsøgspersoner viste, at kombinationen diclofenac og acetylsalicylsyre kortvarigt gav mindsket effekt af acetylsalicylsyres trombocythæmning, for derefter at returnere til samme nivaeu som ved behandling med acetylsalicylsyre alene, Galliard-Grigioni KS og Reinhart WH, 2009. Ibuprofen og acetylsalicylsyre Ved samtidig indgift af 81 mg acetylsalicylsyre (QD) i 8 dage og 400 mg ibuprofen (TID) i 10 dage hos 23 patienter (Cryer B, Berlin RG et al, 2005) observeredes en statistisk signifikant reduktion i TXB2 hæmningen på dag 7 og 10. Hæmningen af TXB2 var dog alle dage > 90% hvorfor interaktionen ikke formodes at have klinisk betydning. I et studie med 10 raske forsøgspersoner førte en kombination af ibuprofen (400 mg) og herefter acetylsalicylsyre (325 mg, to timer senere) til en hæmning af den trombocytaggregerende effekt, Gengo FM, Rubin L et al, 2008. Et studie med 12 raske forsøgspersoner viste, at den mediane hæmning af tromboxan B2 var 98% ved 80 mg acetylsalicylsyre. Hæmningen faldt til 86,6% ved tillæg af ibuprofen 800 mg x3, Schuijt MP, Huntjens-Fleuren HWHA et al, 2009.
En kasuistik af Derntl S og Siostrzonek P, 2015, beskriver en 79-årig mand med tidl PCI, som er i trombocythæmmende behandling med ticagrelor og ASA. Har tidligere haft to stenttromboser. I forbindelse med spondylodiscitis opstartes antibiotisk behandling og ibuprofen, mens ticagrelor pauseres. ASA fortsættes uændret. Efter flere dages behandling får patienten endnu engang stenttrombose. Ved indlæggelsen viser en funktionstest af blodpladerne, at ASA ingen trombocythæmmende effekt har. Ibuprofen seponeres og flere dage senere viser ASA igen fuld trombocythæmmende effekt ved en ny funktionstest af blodpladerne. Meloxicam og acetylsalicylsyre I et prospektivt studie udført på 16 raske forsøgspersoner konstateredes efter samtidig indgift af 60 mg meloxicam og 400 mg acetylsalicylsyre daglig ingen påvirkning af acetylsalicylsyres hæmning af trombocytfunktionen, Van Ryn J, Kink-Eiband M et al, 2004. Naproxen og acetylsalicylsyre Et studie med 4 raske forsøgspersoner viste, at naproxen (500 mg x 2 dgl) påvirkede acetylsalicylsyres(100 mg x 1 daglig) COX-1 hæmning vurderet ud fra målinger af tromboxan B2 hæmning, Capone ML, Sciulli MG et al, 2005. Et studie undersøgte raske forsøgspersoner, som modtog 81mg acatylsalicylsyre dagligt sammen med naproxen 500mg 2 * dagligt (257 personer) eller placebo (131 personer), Goldstein JL, Aisenberg J et al, 2008. Studiet løb over 7 dage. Forsøgspersonerne fik udført gastroskopi både før og efter studiet. Der sås ulcerationer i mave eller duodenum hos 1,6% af placebo-gruppen og hos 25,3% af personerne i naproxen-gruppen. Et studie med 11 raske forsøgspersoner viste, at kombinationen naproxen og acetylsalicylsyre kortvarigt gav forstærket effekt af acetylsalicylsyres trombocythæmning, for derefter at returnere til samme nivaeu som ved behandling med acetylsalicylsyre alene, Galliard-Grigioni KS og Reinhart WH, 2009.
Et fase 1, randomiseret, single-center, open-label, three-period, parallel group, farmakodynamisk studie med 37 raske forsøgspersoner viste, at kombinationen af acetylsalicylsyre 81 mg/dag og naproxen 220 mg tre gange dagligt ikke havde en effekt på inhiberingen af COX-1, vurderet ud fra målinger af thromboxan B2 (TXB2) hæmning. Den inhiberende effekt af acetylsalicylsyre på blodplade aggregering var derfor opretholdt under kombinationsbehandling med naproxen, Oldenhof J, Hochberg M et al, Supplerende litteratur: Gaziano JM og Gibson CM, 2006.
Galliard-Grigioni KS;Reinhart WH, Eur J Pharmacol, 2009, 609:96-99; A randomized, controlled study on the influence of acetaminophen, diclofenac, or naproxen on aspirin-induced inhibition of platelet aggregation Nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAID) may interfere with aspirin (acetylsalicylic acid) and increase the risk for cardiovascular events. The clinical relevance is uncertain. The aim of this study was to analyse the influence of a co-administration of aspirin and NSAID on platelet aggregation. In a randomized, placebo controlled trial, eleven healthy volunteers were studied during 4 separate study periods of 4 days each. Individuals were treated on each occasion with 100 mg aspirin daily in combination with either 3 x 1 g acetaminophen, 3 x 50 mg diclofenac, 3 x 250 mg naproxen, or 3 x 1 placebo. Primary hemostasis was assessed with a platelet function analyser (PFA-100), which measures the closure time (CT) of a collagen- and epinephrine-coated pore by aggregating platelets in flowing blood. Naproxen enhanced the anti-aggregatory action of aspirin after 24 h (CT rising from 104+/-16 s at baseline to 212+/-69 s at 24 h, P<0.001), which was not seen with any other drug combination. Diclofenac reduced the anti-aggregatory action of aspirin in the first two days, since the CT did not rise significantly (109+/-19 s, 148+/-56 s, and 168+/-66 s at 0 h, 24 h, 48 h, respectively, P>0.05). Acetaminophen had no effect compared with placebo. After 4 days of treatment platelet aggregation was similarly inhibited by all combinations. We conclude that a co-administration of NSAID and aspirin may interfere with platelet inhibition at the beginning of a treatment with an increase of naproxen and a decrease of diclofenac. This effect is lost after 4 days, suggesting that a regular daily co-administration of NSAID does not have an influence on platelet inhibition by aspirin Derntl S;Siostrzonek P, Journal fur Kardiologie, 2015, 22:2015; Case report: Aspirin and ibuprofen - A potential life-threatening drug interaction after coronary stent implantation A 79-year old man with previous percutaneous coronary intervention in 2007 and a history of stent thrombosis in 2008 and in 2011 was transferred to our department with cardiogenic shock due to acute ST-elevation myocardial infarction. Acute coronary angiography showed thrombotic stent occlusion in both, the left anterior descending coronary artery (LAD) and in the right coronary artery (RCA). Both occlusions were reopened successfully, and the patient could leave the Intensive Care Unit several days later. The patient's history revealed that he has been treated for spondylodiscitis with antibiotics and ibuprofen for several days. Ticagrelor had been stopped for several days, but aspirin was continued. Surprisingly, the initial platelet function test on admission in our hospital showed no antiplatelet effect of aspirin. We suspected an interaction between aspirin and ibuprofen and stopped ibuprofen treatment. Several days later the platelet function test demonstrated an excellent effect of aspirin. This report illustrates, that the potential pharmacodynamic interaction between aspirin and non-steroidal anti-rheumatics (NSAR) may result in clinically meaningful life-threatening events Cryer B;Berlin RG;Cooper SA;Hsu C;Wason S, Clin Ther, 2005, 27:185-191; Double-blind, randomized, parallel, placebo-controlled study of ibuprofen effects on thromboxane B2 concentrations in aspirin-treated healthy adult volunteers Background: Patients taking aspirin for cardioprotection may occasionally take over-the-counter (OTC) ibuprofen for pain relief, which might interfere with the antiplatelet effects of aspirin. Objective: The present study was undertaken to determine whether ibuprofen, taken according to OTC label directions, would affect inhibition of thromboxane B<inf>2</inf> (TXB <inf>2</inf>), a surrogate for platelet inhibition. Methods: This was a prospective, multiple-dose,single-center, double-blind, randomized, parallel, placebo-controlled study. Eligible subjects received chewable, immediate-release aspirin 81 mg QD for 8 days, and were then randomized to receive either ibuprofen 400 mg TID or placebo TID, in addition to aspirin, for 10 days. Results: Fifty-one subjects were randomized; 47(24 placebo, 23 ibuprofen) completed the study. No subjects withdrew prematurely. Subjects were predominantly white (49%) or black (38%), and 53% were male. The mean (SD) age was 38.4 (9.8) years and mean (SD) body weight was 173.2 (26.7) pounds. On days 1, 3, 7, and 10 of the study period, mean TXB<inf>2</inf> inhibitions were 99.24%, 98.88%, 97.75%, and 98.17% for ibuprofen and 98.82%, 98.93%, 98.75%, and 98.83% for placebo. Although a statistically significant reduction of TXBZ inhibition was seen in the ibuprofen group at days 7 and 10 (P = 0.003 and P = 0.023, respectively), TXB<inf>2</inf> inhibition was >90% on all days tested in all subjects. Aspirin, ibuprofen, and placebo were all well tolerated. There were 3 adverse events (1 mild and 2 moderate) during the aspirin run-in period and 8 (2 mild and 6 moderate) during the randomized study period. Conclusions: No clinically meaningful loss of cardioprotection was found, as reflected by TXB<inf>2</inf> inhibition in healthy volunteers who received OTC doses of ibuprofen. When using this regimen of OTC ibuprofen with immediate-release, low-dose aspirin, concerns about the loss of cardioprotective antiplatelet effects of aspirin are not supported by this study. Copyright < copyright > 2005 Excerpta Medica, Inc Oldenhof J;Hochberg M;Schiff M;Brune K, Tomt indhold; Effect of maximum OTC doses of naproxen sodium or acetaminophen on low-dose aspirin inhibition of serum thromboxane B2 Objectives: This study evaluated the platelet inhibitory effects of low-dose enteric-coated aspirin (EC-ASA) when used concomitantly with maximum over-the-counter (OTC) doses of naproxen sodium (NAPSO) or acetaminophen to determine whether NAPSO and acetaminophen interfere with the anti-platelet effect of aspirin. Research design and methods: Phase I, randomized, open-label, multi-dose, three-period, parallel group, pharmacodynamic trial conducted in healthy male and female volunteers (n47 randomized subjects and n37 evaluable subjects), mean age 40.2 years. All subjects received 5 days of EC-ASA 81mg once daily followed by 5 days of EC-ASA 81mg once daily alone or co-administered with either NAPSO 220mg three times daily or acetaminophen 1g four times daily. Primary outcome measure: Inhibition of serum thromboxane B2 (TXB 2), as a marker of platelet cyclooxygenase-1 (COX-1) inhibition, measured on Day 11. Results: Mean inhibition of TXB2 on Day 11 was >99 for subjects taking EC-ASA alone as well as for those who received EC-ASA co-administered with NAPSO or acetaminophen. For subjects taking EC-ASA monotherapy, mean serum TXB2 inhibition was 99.7 (range 99.0-100), for those taking EC-ASA with acetaminophen it was 99.6 (range 98.3-99.9), and for those taking EC-ASA with NAPSO, mean serum TXB2 inhibition was 99.7 (range 99.2-100). Study limitation: Small sample size and open-label trial design. Conclusions: The anti-platelet effect of EC-ASA 81mg once daily was maintained following its co-administration with maximum OTC doses of NAPSO or acetaminophen. copyright 2010 Informa UK Ltd All rights reserved Gengo FM;Rubin L;Robson M;Rainka M;Gengo MF;Mager DE;Bates V, J Clin Pharmacol, 2008, 48(1): 117-122-122; Effects of ibuprofen on the magnitude and duration of aspirin's inhibition of platelet aggregation: Clinical consequences in stroke prophylaxis This study was designed to measure the magnitude and duration of inhibition of platelet aggregation following doses of aspirin or ibuprofen alone or taken in combination in a group of healthy volunteers. Ten normal volunteer subjects underwent 3 randomized treatment sessions: aspirin 325 mg alone, ibuprofen 400 mg alone, and ibuprofen 400 mg, followed by dosing with aspirin 325 mg 2 hours thereafter. In addition, a confirmatory study was performed in patients. Over 27 months, a cohort of patients treated with aspirin for secondary stroke prophylaxis while concomitantly taking a nonsteroidal anti-inflammatory drug (NSAID) was identified. A significant reduction was found in both the magnitude and duration of aspirin's inhibitory effect on platelet aggregation when ibuprofen was given prior to aspirin administration in normal volunteer subjects. During a 27-month period, a cohort of 28 patients took regular daily doses of ibuprofen or naproxen. Of these 28 patients, 18 returned for follow-up testing in the absence of this pharmacodynamic interaction. None of these 18 patients demonstrated inhibition of platelet aggregation while on both NSAID and aspirin; however, all showed inhibition of aggregation following discontinuation of the NSAID. Notably, 13 of these 18 patients (72%) had experienced a recurrent ischemic episode while taking aspirin and NSAIDs concomitantly. These data suggest that ibuprofen prevents the irreversible inhibition of platelet aggregation produced by aspirin needed for secondary stroke prophylaxis, and this interaction can have clinical consequences for patients taking aspirin. copyright 2008 the American College of Clinical Pharmacology Goldstein JL;Aisenberg J;Zakko SF;Berger MF;Dodge WE, Dig Dis Sci, 2008, 53:647-656; Endoscopic ulcer rates in healthy subjects associated with use of aspirin (81 mg q.d.) alone or coadministered with celecoxib or naproxen: a randomized, 1-week trial AIM: To determine the rate of endoscopic gastric/duodenal ulcers (GDUs) associated with use of aspirin (81 mg q.d.) alone or coadministered with celecoxib or naproxen. METHODS: In this multicenter, double-blind study, healthy subjects were randomized to receive daily aspirin (81 mg q.d.) plus celecoxib 200 mg q.d., naproxen 500 mg b.i.d., or placebo. Upper endoscopy was performed at baseline and day 7. The primary end point was incidence of GDUs >or=3 mm diameter. RESULTS: Incidence of GDUs was significantly lower in subjects receiving celecoxib plus aspirin (7%) compared with naproxen plus aspirin (25.3%; relative risk [RR], 0.28 [95% confidence interval (CI), 0.17-0.45]; P < 0.001), but significantly higher than placebo plus aspirin (1.6%; RR, 4.78 [95% CI, 1.12-20.32]; P = 0.016). CONCLUSION: In a healthy population taking aspirin (81 mg q.d.), coadministration of celecoxib resulted in fewer GDUs than naproxen, but significantly more mucosal damage than aspirin alone Anzellotti P;Capone ML;Jeyam A;Tacconelli S;Bruno A;Tontodonati P;Di FL;Grossi L;Renda G;Merciaro G;Di GP;Price TS;Garcia Rodriguez LA;Patrignani P, Tomt indhold, 2011, 63:850-859; Low-dose naproxen interferes with the antiplatelet effects of aspirin in healthy subjects: Recommendations to minimize the functional consequences Objective. To investigate whether low-dose naproxen sodium (220 mg twice a day) interferes with aspirin's antiplatelet effect in healthy subjects. Methods. We performed a crossover, open-label study in 9 healthy volunteers. They received for 6 days 3 different treatments separated by 14 days of washout: 1) naproxen 2 hours before aspirin, 2) aspirin 2 hours before naproxen, and 3) aspirin alone. The primary end point was the assessment of serum thromboxane B<sub>2</sub> (TXB<sub>2</sub>) 24 hours after the administration of naproxen 2 hours before aspirin on day 6 of treatment. In 5 volunteers, the rate of recovery of TXB<sub>2</sub> generation (up to 72 hours after drug discontinuation) was assessed in serum and in platelet-rich plasma stimulated with arachidonic acid (AA) or collagen. Results. Twenty-four hours after the last dosing on day 6 in volunteers receiving aspirin alone or aspirin before naproxen, serum TXB<sub>2</sub> was almost completely inhibited (median [range] 99.1% [97.4-99.4%] and 99.1% [98.0-99.7%], respectively). Naproxen given before aspirin caused a slightly lower inhibition of serum TXB<sub>2</sub> (median [range] 98.0% [90.6-99.4%]) than aspirin alone (P = 0.0007) or aspirin before naproxen (P = 0.0045). All treatments produced a maximal inhibition of AA-induced platelet aggregation. At 24 hours, compared with baseline, collagen-induced platelet aggregation was still inhibited by aspirin alone (P = 0.0003), but not by aspirin given 2 hours before or after naproxen. Compared with administration of aspirin alone, the sequential administration of naproxen and aspirin caused a significant parallel upward shift of the regression lines describing the recovery of platelet TXB<sub>2</sub>. Conclusion. Sequential administration of 220 mg naproxen twice a day and low-dose aspirin interferes with the irreversible inhibition of platelet cyclooxygenase 1 afforded by aspirin. The interaction was smaller when giving naproxen 2 hours after aspirin. The clinical consequences of these 2 schedules of administration of aspirin with naproxen remain to be studied in randomized clinical trials. 2011, American College of Rheumatology Van Ryn J;Kink-Eiband M;Kuritsch I;Feifel U;Hanft G;Wallenstein G;Trummlitz G;Pairet M, J Clin Pharmacol, 2004, 44:777-784; Meloxicam does not affect the antiplatelet effect of aspirin in healthy male and female volunteers This study determined if meloxicam, a selective cyclooxygenase (COX)-2 inhibitor, interferes with the antiplatelet effect of aspirin using platelet aggregation and thromboxane (Tx) B(2) endpoints in healthy volunteers. Eight male and 8 female volunteers participated in this open-label, randomized, two-treatment, two-way crossover trial. Treatment 1 was meloxicam (15 mg qd) over 4 days, and then aspirin (100 mg qd) was ingested 2 hours after meloxicam for an additional 7 days. Blood samples were taken 2, 6, and 24 hours after the last dose. Treatment 2 consisted of only aspirin (100 mg) over 2 days. Samples were taken at the same time points. Each subject received both treatments with a 2-week washout between the treatment periods. Treatments were safe and well tolerated. The initial 4-day treatment with meloxicam had no effect on platelet aggregation but reduced serum TxB(2) by 64% +/- 19%. Addition of aspirin (100 mg qd) for 7 days resulted in complete inhibition of aggregation and TxB(2) for 24 hours. Two-day treatment with only 100 mg aspirin also resulted in complete inhibition of platelet aggregation and TxB(2). These results indicate that meloxicam does not affect the ability of aspirin to inhibit COX-1 in platelets, thereby allowing aspirin to effectively prevent platelet aggregation and reduce TxB(2) levels, and that meloxicam is selective for COX-2 Capone ML;Sciulli MG;Tacconelli S;Grana M;Ricciotti E;Renda G;Di GP;Merciaro G;Patrignani P, J Am Coll Cardiol, 2005, 45:1295-1301; Pharmacodynamic interaction of naproxen with low-dose aspirin in healthy subjects OBJECTIVES: We investigated the occurrence of pharmacodynamic interaction between low-dose aspirin and naproxen. BACKGROUND: The uncertainty of cardioprotection by naproxen has encouraged its combination with aspirin in patients with arthritis and cardiovascular disease. METHODS: The incubation of washed platelets with naproxen for 5 min before the addition of aspirin reduced the irreversible inhibition of thromboxane (TX)B(2) production by aspirin. The pharmacodynamic interaction between the two drugs was then investigated in four healthy volunteers who received aspirin (100 mg daily) for 6 days and then the combination of aspirin and naproxen for further 6 days: aspirin 2 h before naproxen (500 mg, twice-daily dosing). After 14 days of washout, naproxen was given 2 h before aspirin for further 6 days. RESULTS: The inhibition of serum TXB(2) production (index of platelet cyclooxygenase [COX]-1 activity) and platelet aggregation ex vivo and urinary 11-dehydro-TXB(2) levels (index of TXB(2) biosynthesis in vivo) by aspirin alone (99 +/- 0.2%, 95 +/- 0.6%, and 81 +/- 4%, respectively) was not significantly altered by the co-administration of naproxen, given either 2 h after aspirin or in reverse order. In a second study, the concurrent administration of a single dose of aspirin and naproxen did not affect platelet TXB(2) production and aggregation at 1 h after dosing, when aspirin alone causes maximal inhibitory effect. Moreover, the rapid recovery of platelet COX-1 activity and function supports the occurrence of a pharmacodynamic interaction between naproxen and aspirin. CONCLUSIONS: Naproxen interfered with the inhibitory effect of aspirin on platelet COX-1 activity and function. This pharmacodynamic interaction might undermine the sustained inhibition of platelet COX-1 that is necessary for aspirin's cardioprotective effects Gladding PA;Webster MWI;Farrell HB;Zeng ISL;Park R;Ruijne N, Tomt indhold, 2008, 101(7): 1060-1063-1063; The Antiplatelet Effect of Six Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs and Their Pharmacodynamic Interaction With Aspirin in Healthy Volunteers Patients with cardiovascular disease taking aspirin and some nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) appear to have increased vascular events. This study was conducted to compare the ex vivo antiplatelet effects of 6 commonly used NSAIDs and to determine whether these agents antagonize the effect of aspirin. Platelet function was assessed by Platelet Function Analyzer 100 closure time in normal subjects in a randomized, blinded, multiple-crossover study. Platelet function was measured 12 hours after the administration of each NSAID. The NSAID was then given 2 hours before aspirin 300 mg, and platelet function was reassessed 24 hours later. At 12 hours after the administration of naproxen and tiaprofenic acid, closure time was significantly prolonged, whereas the other NSAIDs did not cause significant prolongations. Compared with placebo plus aspirin, closure time was significantly reduced when ibuprofen, indomethacin, naproxen, or tiaprofenic acid was given before aspirin. In conclusion, ibuprofen, indomethacin, naproxen, and tiaprofenic acid all block the antiplatelet effect of aspirin. Sulindac and celecoxib did not demonstrate any significant antiplatelet effect or reduce the antiplatelet of aspirin and, therefore, of the NSAIDs evaluated may be the drugs of choice for patients requiring aspirin and NSAIDs. copyright 2008 Elsevier Inc. All rights reserved Schuijt MP;Huntjens-Fleuren HWHA;De MM;Vollaard EJ, British Journal of Pharmacology, 2009, 157:931-934; The interaction of ibuprofen and diclofenac with aspirin in healthy volunteers Background and purpose: Aspirin reduces the risk of myocardial infarction and stroke by inhibiting thromboxane production in platelets. This inhibition can be competitively antagonized by some non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs). Experimental approach: By measuring thromboxane B2 production in healthy volunteers, we investigated whether ibuprofen (800 mg three times daily for 7 days) or diclofenac (50 mg three times daily for 7 days) taken concurrently with aspirin 80 mg (once daily for 7 days) influenced the inhibitory effect of aspirin. The effects were compared with aspirin 30 mg (once daily for 7 days), which is the lowest dose of aspirin with a proven thromboprophylactic effect. Key results: The median percentage inhibition of thromboxane B2 levels by 30 mg or 80 mg aspirin was 90.3% (range 83.1-96.0%) and 98.0% (range 96.8-99.2%) respectively. The inhibition by concurrent administration of slow release diclofenac and 80 mg aspirin was 98.1% (range 97.2-98.9%), indicating no interference between aspirin and diclofenac. The inhibition decreased significantly by concurrent administration of immediate release ibuprofen and 80 mg aspirin (86.6%; range 77.6-95.1%) to a level less than 30 mg aspirin. Conclusions and implications: As alternatives are easily available, NSAIDs such as diclofenac should be preferred to ibuprofen for combined use with aspirin. copyright 2009 The British Pharmacological Society All rights reserved
|
|
|
|
|
|