|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for glibenclamid og ibuprofen |
|
Ingen farmakokinetisk eller dynamisk interaktion mellem glibenclamid og ibuprofen
ingen
dokumenteret
antidiabetika, sulfonylcarbamid glibenclamid, gliclazid, glimepirid, glipizid, tolbutamid antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
Phenylbutazon hæmmer omsætningen af tolbutamid. Dette kan øge risikoen for hypoglykæmi. In vitro forsøg med humane levermikrosomer har vist, at ketoprofen, phenylbutazon, flurbiprofen og diclofenac kan hæmme omsætningen af tolbutamid, men ikke ibuprofen og naproxen. Humane undersøgelser viser ingen farmakokinetisk interaktion mellem tolbutamid og naproxen, diclofenac , tenoxicam samt mellem glibenclamid og tenoxicam, ibuprofen.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver NSAIDs påvirkning af antidiabetika, sulfonylurinstoffer.
Litteraturgennemgang - Vis
Sulfonylurinstoffer omsættes i vekslende grad i leveren via CYP2C9. Tolbutamid, som omsættes næsten udelukkende til hydroxy- og carboxytolbutamid via leveren, anvendes som testlægemiddel overfor CYP2C9 aktiviteten hos mennesker, Lee CR, Pieper JA et al, 2003. Begge metabolitter er uden hypoglykæmisk virkning. Tolbutamid og naproxen I en undersøgelse (Sachse G, Willms B et al, 1979) af i alt 16 patienter med NIDDM fik 8 patienter tilføjet naproxen 250 mg x 2 dgl.i 14 dage, og 8 fik placebo. Der sås ingen forskel mellem de 2 grupper i middelblodsukkeret eller tolbutamidkoncentrationer i blodet i 6 timer efter indtagelsen af tolbutamid Tolbutamid og diclofenac Schlumpf U, 1978 finder ingen påvirkning af blodsukkeret (kl. 7, 11 og 17) hos tolbutamidbehandlede patienter efter indgift af diclofenac i 5 dage. Fowler PD, 1979 finder i et krydsningsforsøg hos 7 raske forsøgspersoner, som fik placebo eller diclofenac i 10 dage, ingen forskel i blodsukkerrespons eller tolbutamidkoncentrationerne i blodet efter i.v. indgift af 1 g tolbutamid. Tolbutamid og tenoxicam Ingen ændring i tolbutamids kinetik efter 14 dages behandling med 2o mg tenoxicam dagligt, ej heller ændring i det akutte blodsukkerrespons, Day RO, Geisslinger G et al, 1995. Tolbutamid og phenylbutazon Indgift af phenylbutazon 400 til 800 mg dagligt i 8 dage øgede t½ for tolbutamid fra 4,5 til 10,5 timer samt øgede tolbutamid steady state plasmakoncentrationen fra 8,6 til 12,9 mg/ml, Christensen LK og Kristensen M, 1969. Pond SM, Birkett DJ et al, 1977 finder, at enkeltindgift af tolbutamid og phenylbutazon ikke ændrer tolbutamid t½, men at 8 dages indgift af phenylbutazon 300 mg dgl. forlænger tolbututamid t½ fra 7,9 til 23 timer. Der er publiceret flere kasuistikker vedr. hypoglykæmi udløst af phenylbutazon hos tolbutamidbehandlede diabetikere, Tannenbaum H, Anderson LG et al, 1974; Guldbrandsen R, 1959. Mekanismen er en hæmning af tolbutamids omsætning via CYP2C9 i leveren. Glibenclamid og tenoxicam 5 dages behandling med 40 mg tenoxicam dagligt i 5 dage ændrede ikke steady state koncentrationerne af glibenclamid eller kulhydratomsætningen, Hartmann D, Korn A et al, 1990. Glibenclamid og ibuprofen Indgift af ibuprofen 600 mg dgl. forårsager en let, men signifikant stigning i det frie ikke proteinbundne glibenclamid, men giver ingen signifikante ændringer i glibenclamids kinetik eller dynamik bedømt ved insulin respons efter en glukose toleransetest, Kubacka RT, Antal EJ et al, 1996. En kasuistisk meddelse (Sone H, Takahashi A et al, 2001) giver mistanke om, at 150 mg ibuprofen kan udløse et hypoglykæmisk tilfælde hos en ældre diabetiker i fast behandling med 2,5 mg glibenclamid.
Christensen LK;Kristensen M, Acta Diabetol Lat, 1969, 6 Suppl 1:116-136; [Drug induced changes of the blood glucose lowering effect of oral hypoglycemic agents] Sachse G;Willms B;Becker R, Arzneimittelforschung, 1979, 29:835-836; [Interaction between naproxen and tolbutamide on metabolism in diabetics] In a double blind study 16 maturity onset diabetics were treated with d-2-(6-methoxy-2-naphthyl)-propionic acid (naproxen) and tolbutamide with a view to possible interactions between both drugs. There were no significant differences between blood glucose levels after placebo and naproxen, respectively. The concentrations of tolbutamide were not significantly different, either. Thus diabetics on tolbutamide can be treated additionally with naproxen without any clinical side effect on carbohydrate metabolism Schlumpf U, Schweiz Med Wochenschr, 1978, 108:28-34; [The effect of diclofenac sodium on the metabolism of diabetics in qualitative diet therapy with an without tolbuamide. A clinically oriented study in aged diabetics with rheumatic disease] The influence of diclofenac sodium (Voltaren) on glucose metabolism was investigated in a group of 13 maturity onset diabetics treated by a standard diet alone. A second group of 14 patients with maturity onset diabetes well controlled by a standard diet and tolbutamide (Rastinon) was examined for a possible drug interaction. Determinations of capillary blood glucose as well as assessments of urine sugar by Clinitest and 24-hour urine glucose determinations were regularly done before and during treatment with diclofenac sodium. The results of this study show no alteration of glucose metabolism. These laboratory data suggest that there is no clinically relevant interaction between diclofenac sodium and tolbutamide. Neither the blood glucose profiles of the individual patients nor those of the two above-mentioned groups showed any alterations of blood glucose concentration. Diclofenac sodium, a non-steroidal antirheumatic drug, may be recommended in the treatment of rheumatic diseases in diabetics. Indomethacin, naproxen, sulindac, diftalon and diclofenac are more recently developed antirheumatic drugs which have been specially tested in diabetics Fowler PD, Rheumatol Rehabil, 1979, Suppl 2:60-68; Diclofenac sodium (Voltarol): drug interactions and special studies Diclofenac (Voltarol) has no effect on carbohydrate metabolism, insulin levels or tolbutamide metabolism, nor does it enhance the effect of tolbutamide, biguanide or glibenclamide. Although it produces minimal increases in prothrombin and partial thromboplastin times in healthy volunteers, it does not significantly affect the individual clotting factors, nor does it, in patients, enhance the effect of acenocoumarol or phenprocoumon. Like many other other non-steroidal anti-inflammatory drugs, it increases platelet aggregation time. There is a pharmacokinetic interaction between aspirin and diclofenac. Two independent studies have shown that aspirin markedly reduces the bioavailability of diclofenac, as measured by ´area under the curve´. Furthermore, patients exhibiting aspirin sensitivity as bronchospasm are likely to react to diclofenac in the same manner. Finally, diclofenac, as tested using excretion of 51Cr labelled red cells, induces minimal gastrointestinal blood loss, significantly less so than aspirin or naproxen Kubacka RT;Antal EJ;Juhl RP;Welshman IR, Ann Pharmacother, 1996, 30:20-26; Effects of aspirin and ibuprofen on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of glyburide in healthy subjects OBJECTIVE: To determine the effects of aspirin and ibuprofen on the pharmacokinetics and pharmacodynamics of glyburide in healthy volunteers.
DESIGN: Single-center, randomized, two-way, crossover design following an initial baseline evaluation phase.
SETTING: Outpatient, university-based ambulatory care facility.
PATIENTS: Sixteen healthy nonsmoking men aged 20-34 years.
INTERVENTION: Three phases consisting of six treatments. Phase 1 began with treatment A, a baseline oral glucose tolerance test (GTT), followed by treatment B, glyburide 5 mg plus a GTT. The other two phases were administered in a crossover design. Phase 2 consisted of the administration of aspirin 975 mg qid for 4 days. On day 3 a GTT was administered (treatment C) and on day 4 glyburide 5 mg plus a GTT was administered (treatment E). Phase 3 consisted of the administration of ibuprofen 600 mg qid for 4 days with a GTT on day 3 (treatment D) and glyburide 5 mg plus a GTT on day 4 (treatment F).
MAIN OUTCOME MEASURES: Serum glyburide concentrations after each treatment, as well as glucose and insulin, ibuprofen, and salicylate serum concentrations and glyburide free fractions.
RESULTS: Aspirin administration resulted in an 85% increase in mean total glyburide oral clearance and a 29% increase in glyburide free fraction. Ibuprofen administration resulted in a slight increase in mean glyburide free fraction, but no significant changes in glyburide pharmacokinetic parameters were observed. Insulin concentrations were increased during the glyburide plus aspirin treatment. Conflicting results were observed in the glucose parameters.
CONCLUSIONS: The potential for this glyburide-aspirin interaction resulting in a transient hypoglycemia should be considered in diabetic patients receiving glyburide therapy. Sone H;Takahashi A;Yamada N, Ann Intern Med, 2001, 134:344; Ibuprofen-related hypoglycemia in a patient receiving sulfonylurea Hartmann D;Korn A;Komjati M;Heinz G;Haefelfinger P;Defoin R;Waldhausl WK, Br J Clin Pharmacol, 1990, 30:245-252; Lack of effect of tenoxicam on dynamic responses to concurrent oral doses of glucose and glibenclamide 1. In a single-blind, placebo controlled study the influence of tenoxicam on responses of glucose, insulin and C-peptide to oral doses of glucose and glibenclamide was examined in 16 healthy male volunteers. 2. The subjects received once daily doses of 2.5 mg glibenclamide for 12 days. From day 5 through 12 eight subjects received concomitantly 20 mg tenoxicam once daily and the remaining eight subjects received placebo. 3. On days 1, 4, 5 and 12 glibenclamide was taken with 75 g glucose and blood glucose, serum insulin and C-peptide were measured over 5 h. Plasma levels of glibenclamide and tenoxicam (where appropriate) were followed over 10 h. 4. Characteristic parameters of blood glucose and insulin and C-peptide responses did not change significantly with time (day) and there was no difference between both treatment groups. 5. Baseline insulin increased from 11.7 mu l-1 on day 1 to 15.6 mu l-1 on day 4 (P = 0.009), likewise baseline C-peptide increased from 478 pmol l-1 to 530 pmol l-1 (P = 0.05), but there was no further change in the subsequent treatment period. 6. The AUC of the glibenclamide plasma concentration-time curve did not show changes with time or differences between treatment groups. The mean (s.d.) oral clearance of tenoxicam was 2.5 (1.5) ml min-1 and appeared slightly higher than in previous studies. 7. It was concluded that tenoxicam did not affect overall glycoregulation in healthy subjects under glibenclamide steady state conditions Tannenbaum H;Anderson LG;Soeldner JS, N Engl J Med, 1974, 290:344; Letter: Phenylbutazone-tolbutamide drug interaction Pond SM;Birkett DJ;Wade DN, Clin Pharmacol Ther, 1977, 22:573-579; Mechanisms of inhibition of tolbutamide metabolism: phenylbutazone, oxyphenbutazone, sulfaphenazole Tolbutamide half-life was increased by chronic administration of sulfaphenazole (9.5 hr to 28.6 hr, n = 2), phenylbutazone (7.9 hr to 23.1 hr, n = 8), and oxyphenbutazone (8.1 hr to 30.2 hr, n = 2). The rate of elimination of tolbutamide was decreased within 1 to 2 hr of a single dose of sulfaphenazole and the tolbutamide half-life was increased from 9.2 hr to 25.7 hr (n = 2). In contrast, phenylbutazone and oxyphenbutazone, administered as single oral doses of 800 mg, had no immediate effect on tolbutamide elimination. At times greater than 20 to 30 hr after the single dose of phenylbutazone or oxyphenbutazone the rate of tolbutamide elimination was decreased. It is suggested that phenylbutazone and oxyphenbutazone act by inducing form of cytochrome P-450 with low activity for tolbutamide hydroxylation, whereas sulfaphenazole acts by direct inhibition of the microsomal mixed function oxidase system Day RO;Geisslinger G;Paull P;Williams KM, Int J Clin Pharmacol Ther, 1995, 33:308-310; The effect of tenoxicam on tolbutamide pharmacokinetics and glucose concentrations in healthy volunteers There was no significant difference in the pharmacokinetic parameters of tolbutamide (500 mg) determined before and after 14 days treatment with tenoxicam (20 mg/day) in 7 healthy volunteers (6 male, 1 female). In addition, co-administration of tenoxicam did not alter blood glucose concentrations Lee CR;Pieper JA;Frye RF;Hinderliter AL;Blaisdell JA;Goldstein JA, J Clin Pharmacol, 2003, 43:84-91; Tolbutamide, flurbiprofen, and losartan as probes of CYP2C9 activity in humans The metabolic activity of CYP2C9 in 16 subjects expressing four different genotypes (CYP2C9*1/*1, *1/*2, *1/*3, and *2/*2) was evaluated. Single oral doses of tolbutamide, flurbiprofen, and losartan were administered in a randomized, crossover design. Plasma and urine were collected over 24 hours. The urinary metabolic ratio and amount of metabolite(s) excreted were correlated with formation clearance. The formation clearance of tolbutamide to its CYP2C9-mediated metabolites demonstrated a stronger association with genotype compared to flurbiprofen and losartan, respectively (r2 = 0.64 vs. 0.53 vs. 0.42). A statistically significant correlation was observed between formation clearance of tolbutamide and the 0- to 12-hour urinary amount of 4´-hydroxytolbutamide and carboxytolbutamide (r = 0.84). Compared to tolbutamide, the correlations observed between the respective measures of flurbiprofen and losartan metabolism were not as strong. Tolbutamide is a better CYP2C9 probe than flurbiprofen and losartan, and the 0- to 12-hour amount of 4´-hydroxytolbutamide and carboxytolbutamide is the best urinary measure of its metabolism Guldbrandsen R, T norske Lægeforen, 1959, 79:1127; Öker tolbutamid phenylbutazons effekkt?
|
|
|
|
|
|