|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for ibuprofen og magnesium |
 |
Opmærksomhed på øget forekomst af ventrikelirritation ved samtidig brug.
Der er, i et studie på raske mænd, ikke fundet en farmakokinetisk interaktion ved samtidig administration af magnesium hydroxid og ibuprofen, men endoskopisk påviste at kombinationen kan øge hyppigheden af ventrikel erosioner signifikant (p=0,02). Dosis af både ibuprofen (800 mg x 3) og magnesium (400 mg x 3) tilhører den høje ende af doseringsintervallet.
mulig
dokumenteret
antacida aluminium, calcium, calciumcarbonat, Cromoglicinsyre, magnesium, natriumacetat, natriumalginat, natriumchlorid, natriumcitrat, natriumdihydrogenphosphat, natriumedetat, natriumfluorid, natriumhydrogencarbonat, natriumhydroxid, natriumiodid, natriumlactat, natriumpicosulfat antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin Der er ikke klasseeffekt, da der er tale om to heterogene stofgrupper.
Litteraturgennemgang - Vis
Naproxen og aluminium / magnesium Weber SS, Bankhurst AD et al, 1981a finder ingen signifikant forskel i naproxenkoncentrationen ved samtidig behandling med aluminium-magnesium mikstur både for enkeltdosis og flere doser. Ibuprofen og aluminium / magnesium Maenpaa J, Tarpila A et al, 2004 viste i et RCT på 20 raske unge mænd, at ibuprofen givet i kombination med magnesiumhydroxid resulterede i signifikant flere erosioner i corporis ventriculi (p= 0,02) samt grænsesignifikant i antrum ventriculi (p=0.08) end ibuprofen givet alene. Raske forsøgspersoner behandlet med ibuprofen alene havde gns. 1.1 erosioner, mens en tilsvarende gruppe behandlet med både ibuprofen og magnesiumhydroxid havde 1.8 erosioner. Der blev ikke fundet flere erosioner i duodenum i testgruppen end hos kontrolgruppen. AUC var ikke signifikant påvirket efter 30, 60 og 90 min. Diflunisal og og aluminium / magnesium Tobert JA, DeSchepper P et al, 1981 viser, at AUC og peak plasma-konc. for diflunisal nedsættes henholdsvis 26 % (p=0.01) og 46 % (p=0.01) ved samtidig behandling med aluminium hydroxid hos fastende personer. Magnesiumhydroxid derimod øger AUC med 10 % (p=0.05) samt peak plasma-konc. Der er ingen signifikant effekt på diflunisal hos ikke-fastende for hverken aluminium eller magnesium. Verbeeck R, Tjandramaga TB et al, 1979,viser ligeledes en reducering af AUC for diflunisal ved samtidig behandling med aluminium hydroxid, dog med 40 %. Tidsmæssig forskydning af dosis af både antacida og diflunisal har ikke indflydelse på resultaterne i sidstnævnte undersøgelse, der var baseret på enkelt dosis diflunisal. Etoricoxib og aluminium / magnesium / calcium Ved samtidig indgift af en enkelt dosis etoricoxib (120 mg) og calcium (2500 mg) eller en kombination af magnesium (800 mg) og aluminium (900 mg) hos 12 raske forsøgspersoner Schwartz JI, Agrawal NG et al, 2007b blev Cmax værdierne reduceret med hhv. 23 % og 15 % ved samtidig administration af calciumcarbonat hhv. magnesium-aluminiumhydroxid. Man vurderer i studiet, at det er usandsynligt, at denne ændring vil have nogen klinisk betydning. Forfatterne fandt ligeledes, at den farmakokinetiske variation mellem individerne var meget lille. I Danmark markedsføres pt. kun Noacid, Magnesia, Alminox, Balancid, Link, og Novaluzid, dvs ingen af de i litteraturen ovenfor beskrevne præparater. Verbeeck R;Tjandramaga TB;Mullie A;Verbesselt R;De Schepper PJ, Br J Clin Pharmacol, 1979, 7:519-522; Effect of aluminum hydroxide on diflunisal absorption 1 The effect of aluminum hydroxide on the oral absorption of diflunisal was studied in healthy subjects. 2 Relative bioavailability of the oral diflunisal dose (500 mg) was estimated by comparison of the areas under plasma concentration versus time curves, and comparison of the amount of drug (unchanged + glucuronides) excreted in the urine. 3 From the AUC-method, a relative bioavailability of 0.60 was calculated. A similar value (F = 0.63) was obtained from the urinary excretion data. 4 The results indicate that co-administration of aluminum hydroxide reduces the bioavailability of oral diflusinal by about 40% Tobert JA;DeSchepper P;Tjandramaga TB;Mullie A;Buntinx AP;Meisinger MA;Huber PB;Hall TL;Yeh KC, Clin Pharmacol Ther, 1981, 30:385-389; Effect of antacids on the bioavailability of diflunisal in the fasting and postprandial states Diflunisal is long-acting salicylate derivative. We examined the effect of single concomitant doses of three antacids on diflunisal bioavailability under fasting or fed conditions (30 min after finishing a standard meal). With the use of an open, randomized, and balanced design, one 250-mg diflunisal tablet was given to each of 12 healthy men under six conditions: fasted, no antacid; fed, no antacid; fasted, 15 ml of aluminum hydroxide gel; fed, 15 ml of aluminum hydroxide gel; fasted, 10 ml magnesium hydroxide suspension; and fed, 15 ml of an aluminum hydroxide/magnesium hydroxide mixture. Diflunisal plasma 0- to 48-hr area uiven to each of 12 healthy men under six conditions: fasted, no antacid; fed, no antacid; fasted, 15 ml of aluminum hydroxide gel; fed, 15 ml of aluminum hydroxide gel; fasted, 10 ml magnesium hydroxide suspension; and fed, 15 ml of an aluminum hydroxide/magnesium hydroxide mixture. Diflunisal plasma 0- to 48-hr area uiven to each of 12 healthy men under six conditions: fasted, no antacid; fed, no antacid; fasted, 15 ml of aluminum hydroxide gel; fed, 15 ml of aluminum hydroxide gel; fasted, 10 ml magnesium hydroxide suspension; and fed, 15 ml of an aluminum hydroxide/magnesium hydroxide mixture. Diflunisal plasma 0- to 48-hr area under the time curve (AUC), peak plasma concentrations, and 0-to 96-hr urinary excretion were determined. Food (alone) decreased peak plasma concentrations by 16% (P less than 0.05) but did not affect AUC or urinary excretion. Under fasting conditions, aluminum hydroxide reduced AUC by 26% (P less than 0.01), peak plasma concentrations by 46% (P less than 0.01), and urinary excretion by 14% (P less than 0.05). Magenisuum hydroxide suspension (in the fasting state) increased the early plasma concentrations (by 130% at 0.5 hr and 64% at 1 hr, P less than 0.05) and increased AUC by 10% (P less than 0.05) but had no effect on urinary excretion. In the fed state neither aluminum hydroxide nor the aluminum hydroxide/magnesium hydroxide mixture had any detectable effect Weber SS;Bankhurst AD;Mroszczak E;Ding TL, Ther Drug Monit, 1981, a, 3:75-83; Effect of Mylanta on naproxen bioavailability The effect of Mylanta on naproxen bioavailability was studied in 11 healthy volunteers. In separate experiments, single oral doses of naproxen (250 mg) and multiple oral doses (250 mg twice daily for 7 days) were administered with and without Mylanta. Coadministration of naproxen with Mylanta in the single-dose experiment did not significantly affect the area under the curve (579 vs. 580 microgram/ml X hr with and without Mylanta, respectively), time to peak serum concentration (2.5 vs. 2.6 hr), peak serum concentration (37.2 vs. 34.8 microgram/ml) or plasma half-life (16.1 vs. 16.4 hr). There was no significant difference between trough level naproxen concentrations at steady state (29.6 microgram/ml with Mylanta vs. 30.7 microgram/ml without Mylanta). The data were also used to investigate naproxen pharmacokinetics predicted by two different pharmacokinetic models, one of which allowed for protein binding. The nonlinear protein-binding model accurately predicted steady-state concentration, while the values predicted by the linear model exceeded actual values by 33-54% Schwartz JI;Agrawal NG;Kher UA;DeSmet M;Cavanaugh PFJ;Guillaume M;Ebel DL;Merschman SA;Wagner JA, J Clin Pharmacol, 2007, b, 47:1342-1346; Lack of effect of antacids on single-dose pharmacokinetics of etoricoxib Maenpaa J;Tarpila A;Jouhikainen T;Ikavalko H;Loyttyniemi E;Perttunen K;Neuvonen PJ;Tarpila S, J Clin Gastroenterol, 2004, 38:41-45; Magnesium hydroxide in ibuprofen tablet reduces the gastric mucosal tolerability of ibuprofen GOAL: The study was designed to compare the gastrointestinal tolerability of a magnesium hydroxide-containing ibuprofen tablet (buffered ibuprofen) and the conventional ibuprofen tablet in healthy volunteers. BACKGROUND: Magnesium hydroxide has been shown to increase the rate of absorption of ibuprofen. METHODS: A double blind, randomized, 2-period crossover study design was used. Twenty healthy men ingested 800 mg ibuprofen 3 times daily either in conventional tablets (2 doses of 400 mg) or in tablets containing magnesium hydroxide (2 doses of 400 mg ibuprofen and 200 mg magnesium hydroxide). On the 5th day only the morning dose was administered. Endoscopy was performed at baseline and on the 5th day in both treatments 2 hours after the last dose, and gastric pH was determined. In addition, plasma concentrations of ibuprofen were determined up to 90 minutes. RESULTS: The magnesium hydroxide-containing formulation increased the number of subjects evincing erosions in gastric corpus and antrum. In the gastric corpus 2 and 7 volunteers had erosions after conventional and buffered ibuprofen, respectively (P = 0.08). In the gastric antrum 5 and 13 volunteers showed erosions after conventional and buffered ibuprofen, respectively (P = 0.02). There was a trend toward faster absorption of ibuprofen when given together with magnesium hydroxide. The difference was not however statistically significant. CONCLUSIONS: Prolonged use of magnesium hydroxide together with high doses of ibuprofen should be avoided, because the combination may incur a higher risk of gastrointestinal irritation
|
|
|
|
|
|
|