|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion. Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale. INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Ibumetin - Aktivt indholdsstof: ibuprofen |
|
|
|
Interaktionsoplysninger for methotrexat og ibuprofen |
|
Grundet risiko for øget methotrexattoxicitet bør kombinationen ibuprofen og methotrexat anvendes med stor forsigtighed - specielt ved nedsat nyrefunktion, hjertesygdom og tidligere ulcus. Særlig synes højdosis methotrexat i kombination med ibuprofen risikabel til patienter med nedsat nyrefunktion. Endvidere opmærksomhed på risiko for ulcus, hvorfor samtidig PPI foreslås.
En kasuistik har vist, at kombinationsbehandling med methotrexat og ibuprofen kan medføre risiko for nyresvigt, kvalme, hepatitis og diarré. Et studie har vist, at kombinationsbehandling med methotrexat og ibuprofen medfører et fald i renal clearance for methotrexat på 40 %. Andre studier har ikke kunnet påvise farmakokinetiske interaktioner, men forsigtighed anbefales i produktresuméerne grundet mulig nedsat methotrexat clearance og deraf følgende øget risiko for methotrexattoxicitet (trombocytopeni, nefrotoxicitet, slimhindeforandringer mv.)
udtalt
begrænset dokumenteret
cytostatika, antimetabolitter azacitidin, capecitabin, cladribin, clofarabin, cytarabin, decitabin, fludarabin, fluoruracil, gemcitabin, methotrexat, nelarabin, pemetrexed, tegafur, Trifluridin antiinflamm./antirheum. midler, non-steroide aceclofenac, celecoxib, dexibuprofen, dexketoprofen, diclofenac, diflunisal, etodolac, etoricoxib, flurbiprofen, ibuprofen, indometacin, ketoprofen, ketorolac, lornoxicam, meloxicam, nabumeton, naproxen, parecoxib, phenylbutazon, piroxicam, sulindac, tenoxicam, tiaprofensyre, tolfenamsyre, tolmetin
I prospektive undersøgelser med indgift af celecoxib, diclofenac, etodolac, flurbiprofen, meloxicam og sulindac sammen med methotrexat hos patienter med normal nyrefunktion er der ikke fundet signifikante farmakokinetiske interaktioner. Kasuistikker beretter om methotrexats toksicitet ved behandling med methotrexat og ibuprofen, indometacin, ketoprofen, naproxen eller etoricoxib.
Flere studier kan ikke påvise kliniske farmakokinetiske interaktioner mellem methotrexat og ibuprofen. I et studie med samtidig indgift af ibuprofen og permetrexed observeredes et fald i clearence på 16%, en stigning i plasmakoncentrationen på 15% og en stigning i AUC på 20% for ibuprofen. Tæt monitorering anbefales ved samtidig administration af fluoropyrimidiner (f.eks. capecitabin) og CYP2C9-substrater (f.eks. celecoxib). I produktresuméerne for disse anføres, at ibuprofen bør anvendes med forsigtighed til patienter i behandling med methotrexat, som følge af mulig nedsat renal clearance og øget methotrexat toxicitet.
Litteraturgennemgang - Vis
Capecitabin og celecoxib Et studie undersøgte en potentiel interaktion mellem capecitabin og celecoxib. 48 patienter med solide tumorer fik celecoxib 200 mg oralt to gange dagligt. Capecitabin 1000 mg/m2 blev administreret oralt to gange dagligt i 14 dage hver 21. dag, første gang syv dage efter opstart af celecoxib. Efter syv dages samtidig behandling var Cmax for celecoxib 1,24 [90% CI, 1,04-1,49] og AUC 1,28 [1,11-1,47]. Fortsat stigning i celecoxib Cmax og AUC sås på dag 21, syv dage efter at capecitabin blev seponeret. Øget monitorering anbefales ved samtidig behandling med capecitabin og celecoxib. Ramírez J, House LK et al, 2019
Methotrexat og celecoxib 14 patienter i behandling med methotrexat fik enten celecoxib 200 mg eller placebo i en uge. Hverken plasmakoncentrationen eller renal clearence af methotrexat adskilte sig mellem de to grupper, Karim A, Tolbert DS et al, 1999. Methotrexat og diclofenac 37 patienter med rheumatoid arthrit i behandling med methotrexat (1 peroral dosis ugentligt.) blev opdelt i seks grupper, som hver behandledes med forskellige NSAID eller placebo. 8 fik diclofenac, og der sås en ikke-signifikant stigning i AUC, men ingen ændring i total clearance for methotrexat efter 6 dages behandling i vanlige terapeutiske doser, Iqbal MP, Baig JA et al, 1998. Methotrexat og etodolac Der er ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet nogen statistisk signifikant interaktion på 13 patienter i behandling med etodolac og methotrexat, Anaya JM, Fabre D et al, 1994. Methotrexat og etoricoxib I to studier med 50 patienter med rheumatoid arthrit i behandling med methotrexat fandtes uændrede plasmakoncentrationer af methotrexat ved samtidig administration af etoricoxib. I det ene studie fik patienterne 60 mg i en uge og derefter 120 mg i en uge. AUC for plasmakoncentrationen dag 7 versus dag 1 var 1,01, og dag 14 versus dag 1 1,28 (90% CI 0,77-1,3 vurderedes acceptabelt). I det andet studie fik patienterne hhv. 90 og 120 mg i uge 1 og 2. Her var AUC dag 7 versus dag 1 1,07 og dag 14 versus dag 1 1,05. Standardmonitorering af methotrexat-toksicitet anbefales alligevel grundet den høje plasmakoncentration dag 14 i studie 1, Schwartz JI, Agrawal NGB et al, 2009. En kasuistik beskriver en kvinde på 57 år med rhemuatoid arthrit, som udviklede Stevens Johnson syndrom/ toxisk epidermal necrolyse ved samtidig behandling med methotrexat (7.5 mg ugentligt) og etoricoxib (60 mg dagligt). Interaktionen kan skyldes etoricoxibs hæmning effekt på renal udskillelse af methotrexat Rachana PR, Anuradha HV et al, 2015. Methotrexat og flurbiprofen Ved kombinationsbehandling med flurbiprofen og methotrexat er der ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet nogen interaktion mellem flurbiprofen og methotrexat, Tracy TS, Worster T et al, 1994. Et lille studie med 5 patienter fandt ingen interaktion mellem flurbiprofen og methotrexat, hverken ved AUC, Cmax, Cmax/dosis, tmax eller halveringstid, Skeith KJ, Russell AS et al, 1990. Methotrexat og ibuprofen En undersøgelse med 9 patienter med rheumatoid arthrit fandt, at ibuprofen i doser på genemsnitlig 1g nedsætter den totale og renale clearance for methotrexat (enkeltdosis 7,5-15mg.) signifikant fra henholdsvis 168 til 101 ml x min-1 og117 til 70 ml x min-1, Tracy TS, Krohn K et al, 1992. Et andet studie i relation hertil finder, at clearence af methotrexat nedsættes med 50% ved samtidig indgift af paracetamol og ibuprofen, Tracy TS, Krohn K et al, 1992. En kasuistik beskriver en patient, som udvikler kvalme, diarré, hepatitis og diarré ved behandling med methotrexat og ibumetin, Cassano WF, 1989. I modsætning hertil finder to andre studier ingen ændringer i methotrexats kinetik efter indgift af ibuprofen 1600 mg dagligt i mindst 6 dage Skeith KJ, Russell AS et al, 1990; Iqbal MP, Baig JA et al, 1998. Af produktresuméet for Ipren SPC for Ibuprofen 1, 2018 anbefales forsigtighed ved samtidig behandling med ibuprofen og methotrexat. Af produkt resuméet for methotrexat SPC for Methotrexat 2, 2017 beskrives en mulig interaktion med stoffer med høj proteinbinding - herunder NSAID - og en deraf følgende nedsat renal methotrexatclearance og risiko for øget methotrexattoxicitet
Methotrexat og indomethacin 37 patienter med rheumatoid arthrit, som var i behandling med methotrexat (1 peroral dosis ugenltligt), blev opdelt i 6 grupper, som hver behandledes med forskellige NSAID eller placebo. 5 fik indomethacin, og der sås en ikke-signifikant stigning i AUC, men ingen ændring i methotrexats totale clearance efter 6 dages behandling, Iqbal MP, Baig JA et al, 1998. 3 tilfælde giver mistanke om interaktion mellem methotrexat og indomethacin. I et tilfælde drejede det sig om ikke fatal akut nyresvigt (Maiche AG, 1986) i de to andre fandtes nyresvigt, pancytopeni og intraktabel diarré, Ellison NM og Servi RJ, 1985. Methotrexat og ketoprofen Ved kombinationsbehandling med ketoprofen og methotrexat hos 10 patienter ses der ingen farmakokinetisk interaktion mellem ketoprofen og methotrexat, Tracy TS, Worster T et al, 1994. 4 tilfælde af methotrexat-toksisitet, hvoraf 3 døde, hos patienter i methotrexat-behandling (gennemsnitlig 3,2 g per cyklus) giver mistanke til en interaktion med ketoprofen, idet der findes meget høje methotrexatkoncentrationer i blodet hos disse sammenlignet med øvrige patienter, som ikke har fået ketoprofen, Thyss A, Milano G et al, 1986. Methotrexat og meloxicam Ved undersøgelse på 13 patienter med rheumatoid arthrit er der ikke fundet tegn til farmakokinetisk interaktion mellem meloxicam og methotrexat, Hubner G, Sander O et al, 1997. Methotrexat og naproxen 37 patienter med rheumatoid arthrit i behandling med methotrexat (1 peroral dosis ugentligt) blev opdelt i 6 grupper, som hver behandledes med forskellige NSAID eller placebo. 6 fik naproxen, og der sås en ikke-signifikant stigning i AUC, men ingen ændring i methotrexats totale clearance efter 6 dages behandling i vanlige terapeutiske doser, Iqbal MP, Baig JA et al, 1998. En undersøgelse hos 9 unge patienter med juvenil rheumatoid arthrit viste små ændringer i enkelte farmakokinetiske parametre for såvel methotrexat som naproxen, men ingen signifikante ændringer i clearance for de to lægemidler, Wallace CA, Smith AL et al, 1993. Et studie med 12 patienter finder ingen statistisk signifikante forskelle i renal clearance eller plasmaproteinbinding ved behandling med methotrexat med eller uden naproxen, Stewart CF, Fleming RA et al, 1990. Et studie med 27 patienter i behandling med methotrexat fandt ingen forskelle i peak plasmakoncentration og AUC for methotrexat ved co-administration af lansoprazol og naproxen, Vakily M, Amer F et al, 2005a. En kasuistik beskriver en patient med alvorlige hudblødninger ved behandling med methotrexat (injektion 15-25 mg en gang pr. måned), trimethoprim og naproxen, dette kan dog også skyldes interaktionen mellem methotrexat og trimethoprim, Ng HW, Macfarlane AW et al, 1987. En anden kasuistik beskriver mulig forgiftning ved methotrexat og naproxen, Singh RR, Malaviya AN et al, 1986. Methotrexat og piroxicam 10 patienter med rheumatoid arthrit, som havde fået ugentlige doser af methotraxat peroralt (7,5-17,5 mg) i mindst 3 måneder blev sat i behandling med piroxicam 20 mg dagligt i 13 dage. Methotrexats kinetik blev undersøgt før og efter behandlingen. Der er ud fra et farmakokinetisk synspunkt ikke fundet nogen statistisk signifikant interaktion mellem piroxicam og methotrexat, Tracy TS, Worster T et al, 1994. En tilsvarende undersøgelse på 20 patienter, hvor methotrexat blev givet intramuskulært (10 mg ugentligt) viste heller ingen ændringer i methotrexats kinetik efter indgift af piroxicam, Combe B, Edno L et al, 1995. Methotrexat og sulindac. Ved 12 patienter i behandling med methotrexat fandtes ingen forskel i methotrexatclearance mellem patienter i behandling med methotrexat alene og patienter, hvor sulindac blev tillagt methotrexat, Furst DE, Herman RA et al, 1990. Pemetrexed og ibuprofen Ved indgift af ibuprofen (400 mg hver 6. time) hos 30 kræftpatienter i behandling med pemetrexed observeredes et fald i ibuprofens clearance på ca. 16%, en 15% stigning i maks. plasmakoncentrationen og en 20% stigning i AUC. Mekanismen er ikke klarlagt. Der rapporteres ikke om øget bivirkningsfrekvens, Sweeney CJ, Takimoto CH et al, 2006a.
Ellison NM;Servi RJ, Cancer Treat Rep, 1985, 69:342-343; Acute renal failure and death following sequential intermediate-dose methotrexate and 5-FU: a possible adverse effect due to concomitant indomethacin administration Sequential intermediate-dose methotrexat (MTX) and 5-FU have recently been used effectively as cytotoxic therapy for many malignancies. This regimen is usually very well tolerated, with only mild transient toxicity to normal tissues when administred with leucovorin rescue. We report here two patients with severe toxic effects from this regimen, which may have been related to interactions with other concurrent drug administration. Maiche AG, Lancet, 1986, 1:1390; Acute renal failure due to concomitant action of methotrexate and indomethacin We describe here a patient with rheumatoid arthritis unresponsive to penicillamine and gold. After 24 h of the administration of low-dose, intermittent methotrexate (2,5 mg 12-hourly planned for three consecutive doses weekly) with conventional dose of naproxen, fever and diarrhoea developed, which continued for 7 days, at which time she was admitted to hospital. Karim A;Tolbert DS;Hunt TL;Hubbard RC;Harper KM;Geis GS, J Rheumatol, 1999, 26:2539-2543; Celecoxib, a specific COX-2 inhibitor, has no significant effect on methotrexate pharmacokinetics in patients with rheumatoid arthritis OBJECTIVE: To determine the effects of celecoxib, a specific inhibitor of cyclooxygenase 2 (COX-2) on the renal clearance and plasma pharmacokinetic profile of stable methotrexate (MTX) doses in patients with rheumatoid arthritis (RA). METHODS: Fourteen adult female patients with RA taking a stable weekly dose of MTX (5 to 15 mg/wk) for a minimum of 3 months were randomized to receive concomitantly either celecoxib (200 mg BID) or placebo for a period of 7 days in a single blind, 2 period crossover study of MTX pharmacokinetics and renal clearance. RESULTS: The plasma pharmacokinetic profile of MTX did not change significantly when celecoxib or a placebo was coadministered. The mean renal clearance of MTX alone, 7.98+/-2.18 l/h, was virtually unchanged by coadministration of celecoxib (7.94+/-1.61 l/h) or placebo (7.97+/-1.19 l/h). CONCLUSION: Celecoxib has no significant effect on the pharmacokinetics or renal clearance of MTX in patients with RA, although these results should be confirmed in prospective studies of elderly and renally impaired patients Thyss A;Milano G;Kubar J;Namer M;Schneider M, Lancet, 1986, 1:256-258; Clinical and pharmacokinetic evidence of a life-threatening interaction between methotrexate and ketoprofen Co-administration of ketoprofen was found in 4 of 118 cycles of high- dose methotrexate (MTX) analysed retrospectively in thirty-six patients. All 4 cycles were characterised by severe MTX toxicity, which was fatal in three cases. Simultaneous administration of ketoprofen was associated with prolonged and striking enhancement of serum MTX levels. There were no abnormalities in MTX kinetics or evidence of MTX toxicity when ketoprofen was given at least 12 h after completion of high-dose MTX infusion. The kidney may be the site of drug interaction. This high- risk association between MTX toxicity and ketoprofen may also apply to other non-steroidal anti-inflammatory drugs Vakily M;Amer F;Kukulka MJ;Andhivarothai N, J Clin Pharmacol, 2005, a, 45:1179-1186; Coadministration of Lansoprazole and Naproxen Does Not Affect the Pharmacokinetic Profile of Methotrexate in Adult Patients With Rheumatoid Arthritis Drugs prescribed for rheumatoid arthritis are often associated with gastrointestinal toxicity, and proton pump inhibitors may be coadministered for gastroprotection. In this open-label study, the effect of lansoprazole 30 mg qd and naproxen 500 mg bid on the pharmacokinetic profile of methotrexate was investigated. Twenty-seven adult rheumatoid arthritis patients on stable oral methotrexate doses (7.5-15 mg/week) for a minimum of 3 months were enrolled. Methotrexate pharmacokinetics were assessed on days -1 (methotrexate alone) and 7 (methotrexate with lansoprazole and naproxen). Pharmacokinetics of methotrexate and 7-hydroxymethotrexate were not altered by coadministration of methotrexate with lansoprazole and naproxen; point estimates and 90% confidence intervals for the peak plasma concentration and area under the plasma concentration-time curveof methotrexate and 7-hydroxymethotrexate were within the 0.80 to 1.25 boundaries. Therefore, coadministration of naproxen and lansoprazole for 7 days does not affect the pharmacokinetic profile of low doses of methotrexate Stewart CF;Fleming RA;Arkin CR;Evans WE, Clin Pharmacol Ther, 1990, 47:540-546; Coadministration of naproxen and low-dose methotrexate in patients with rheumatoid arthritis Fifteen patients (30 to 78 years of age) with diagnoses of rheumatoid arthritis were administered oral and intravenous methotrexate (15 mg), alone or with concomitant naproxen (1000 mg/day). Serial blood samples and urine were collected for 24 hours after the dose of methotrexate and were assayed for methotrexate by a specific radioenzymatic method. In twelve patients who completed the study, methotrexate systemic clearance was not statistically different with naproxen (103.3 +/- 35.0 ml/min) versus without naproxen (113.4 +/- 48.3 ml/min; p = 0.37). Oral clearance of methotrexate was not statistically different with naproxen (161.7 +/- 55.0 ml/min) versus without naproxen (176.7 +/- 68.3 ml/min; p = 0.14). Likewise, there was not a significant difference in methotrexate renal clearance or plasma protein binding with or without naproxen. No toxicity was observed when patients received methotrexate alone or with naproxen. This study indicates that concomitant naproxen does not abruptly alter the disposition of low-dose methotrexate in patients with rheumatoid arthritis who have normal renal function Furst DE;Herman RA;Koehnke R;Ericksen N;Hash L;Riggs CE;Porras A;Veng-Pedersen P, J Pharm Sci, 1990, 79:782-786; Effect of aspirin and sulindac on methotrexate clearance The pharmacokinetics of low dose methotrexate (MTX) were evaluated in 12 rheumatoid arthritis patients in the presence and absence of steady- state levels of salicylic acid (ASA) and sulindac (SU). Using a Latin square design, patients were given MTX plus ASA (mean 3.4 g/day), MTX plus SU (mean 400 mg/day), or MTX alone. On a background of at least one year of regular MTX therapy, patients received 10 mg/m2 MTX iv (mean 17.8 mg) given after at least 2 weeks of treatment with each of the above regimens. Plasma concentrations of MTX and 7- hydroxymethotrexate (7-OH-MTX) were measured using HPLC. No differences in MTX clearance (Cl) were found comparing MTX alone, MTX + ASA, and MTX + SU. However, if one particular subject that had a very low clearance when receiving MTX alone was excluded, there was a statistically significant decrease in MTX clearance when either ASA or SUL were present. It is also noteworthy that ASA significantly increased the exposure of the subject to 7-OH-MTX and, to a lesser extent, so did sulindac. Since 7-OH-MTX has been shown to be an active metabolite when given for cytotoxic effects at higher doses and because it has been show to be nephrotoxic at doses a thousand-fold greater than used in rheumatoid arthritis, nonsteroidal anti-inflammatory drugs should be used cautiously with MTX until further large scale safety studies are conducted. The data indicate that if a clinically significant interaction were to occur, ASA is more likely than SU to interact with MTX Anaya JM;Fabre D;Bressolle F;Bologna C;Alric R;Cocciglio M;Dropsy R;Sany J, J Rheumatol, 1994, 21:203-208; Effect of etodolac on methotrexate pharmacokinetics in patients with rheumatoid arthritis OBJECTIVE. To determine if the pharmacokinetics of methotrexate (MTX) is modified by the coadministration of etodolac. METHODS. MTX (10 mg) was administered intramuscularly in the absence and presence of steady state levels of etodolac in 19 patients with rheumatoid arthritis. MTX levels were assayed by fluorescence polarization immunoassay. Concentrations of 7-hydroxymethotrexate (7-OH-MTX) were assayed by a reverse phase high performance liquid chromatography method. The unbound fraction was determined by ultrafiltration. RESULTS. When etodolac was coadministered with MTX, the highest observed concentration decreased and the mean residence time increased to become statistically significant. However, these differences are not of great clinical importance especially given that the area under the curve and clearances were unchanged. There were no significant differences in binding protein and 7-OH-MTX concentrations between MTX with and without etodolac administration. CONCLUSION. The pharmacokinetics of MTX is slightly modified by coadministration of etodolac. Moreover, no clinical toxicity was observed Singh RR;Malaviya AN;Pandey JN;Guleria JS, Lancet, 1986, 1:1390; Fatal interaction between methotrexate and naproxen We describe a patient with rheumatoid arthritis unresponsive to penicillamine and gold. After 24 h of the administration of low-dose, intermittent methotrexat (2,5 mg 12-hourly planned for three consecutive doses weekly) with conventional dose of naproxen, fever and diarrhoea developed, which continued for 7 days, at which time she was admitted to hospital. On admission she had intractable diarrhoea, melaena, vomiting, haematemesis, epistaxis, extensive mucosal ulcerations, pyrexia, severe weakness, severe pancytopenia, and hyperbilirubinaemia with raised transaminases. Hubner G;Sander O;Degner FL;Turck D;Rau R, J Rheumatol, 1997, 24:845-851; Lack of pharmacokinetic interaction of meloxicam with methotrexate in patients with rheumatoid arthritis OBJECTIVE: To investigate the pharmacokinetic interaction of oral meloxicam with intravenous (i.v.) methotrexate (MTX) in patients with rheumatoid arthritis (RA). METHODS: Thirteen patients with RA received MTX 15 mg i.v. in the absence of nonsteroidal antiinflammatory drugs (NSAID) and after one week in the presence of steady state levels of meloxicam. Plasma concentrations of MTX and meloxicam were determined using validated high performance liquid chromatography methods. One patient did not complete the study. The interaction of meloxicam and MTX was examined by equivalence testing. The endpoints AUCMTX, VssMTX, CltotMTX, and CmaxMTX were analyzed parametrically, whereas endpoints MRTMTX, CltotMTX, t1/2MTX, and tmaxMTX were analyzed nonparametrically. RESULTS: The MTX plasma concentrations over time, with and without meloxicam, did not differ significantly. The point estimator for the ratio of log transformed data of the primary endpoint AUCMTX was 108%; the lower 95% confidence limit was 100% and the upper 95% confidence limit was 117%. Clinical laboratory values and adverse events revealed no increased MTX toxicity during concomitant treatment with meloxicam. CONCLUSION: In this short term interaction study there was no statistically significantly effect of meloxicam on the pharmacokinetics of MTX. The combination of MTX and meloxicam did not lead to increased MTX toxicity Skeith KJ;Russell AS;Jamali F;Coates J;Friedman H, J Rheumatol, 1990, 17:1008-1010; Lack of significant interaction between low dose methotrexate and ibuprofen or flurbiprofen in patients with arthritis Low dose methotrexate (MTX) is widely used in the treatment of rheumatoid arthritis. Current product recommendations accompanying MTX preparations advise against concurrent usage of nonsteroidal antiinflammatory drugs (NSAID), and adverse pharmacokinetic interactions have been reported with this combination. Six patients who were receiving MTX were studied with both oral and parenteral MTX, 10- 25 mg/dose, without NSAID and with ibuprofen (2400 mg/day) and flurbiprofen (300 mg/day) for 6 weekly doses. Serum MTX levels were obtained at frequent intervals. Serum was separated and MTX analyzed using a radioimmunoassay (RIA). There was no observable interaction between MTX and either ibuprofen or flurbiprofen, with respect to the area under the curve per unit dose, Cmax, Cmax/dose, Tmax, and serum half-life. The pharmacokinetic indices were not significantly influenced by the route of administration Tracy TS;Worster T;Bradley JD;Greene PK;Brater DC, Br J Clin Pharmacol, 1994, 37:453-456; Methotrexate disposition following concomitant administration of ketoprofen, piroxicam and flurbiprofen in patients with rheumatoid arthritis The effects of three non-steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs) on the pharmacokinetics of methotrexate were studied in 10 patients with rheumatoid arthritis. Ketoprofen (3 mg kg-1 day-1), flurbiprofen (3 mg kg-1 day-1), piroxicam (20 mg day-1), or a non-NSAID control (paracetamol/acetaminophen) were administered to patients for at least 6 days (13 days in the case of piroxicam to establish steady state) in a randomized crossover design prior to receiving a weekly oral dose of methotrexate. In the non-NSAID control portion of the study, MTX oral clearance (CLo) was 11.0 +/- 3.9 l h-1, renal clearance (CLR) was 7.9 +/- 2.8 l h-1, percent excreted unchanged was 72 +2- 19% and fraction unbound (fu) was 0.54 +/- 0.11. Values of oral clearance, renal clearance, fraction unbound and percentage excreted unchanged of methotrexate varied no more than 12.2% from non-NSAID control during concomitant administration of ketoprofen, flurbiprofen or piroxicam and were not statistically different from non-NSAID control. In contrast to other NSAIDs such as ibuprofen and salicylates, ketoprofen, flurbiprofen or piroxicam in clinically relevant doses do not appear to affect methotrexate disposition and may be used safely in combination with methotrexate Ng HW;Macfarlane AW;Graham RM;Verbov JL, Br Med J (Clin Res Ed), 1987, 295:752-753; Near fatal drug interactions with methotrexate given for psoriasis Methotexat and trimethoprim are folate antagonists which, given together, may produce a synergistic effect on folate metabolism. Non-steroidal anti-inflammatory drugs may also interact with methotrexate. We describe a patient who developed necrotic skin ulceration and pancytopenia after concurrent administration of methotrexate, trimethoprim and naproxen. Wallace CA;Smith AL;Sherry DD, J Rheumatol, 1993, 20:1764-1768; Pilot investigation of naproxen/methotrexate interaction in patients with juvenile rheumatoid arthritis OBJECTIVE: To investigate the potential interaction of naproxen and methotrexate (MTX) in children with juvenile rheumatoid arthritis (JRA). METHODS. Nine children with JRA served as their own control taking their usual doses of MTX (0.22-1.02 mg/kg/week) and naproxen (14.6-18.8 mg/kg/day) separately and in combination. RESULTS. MTX affected a > or = 30% change in naproxen kinetics in 6/8 patients, while naproxen altered MTX kinetics by > or = 30% in 4/9 patients. CONCLUSION. MTX can alter nonsteroidal antiinflammatory drug (NSAID) kinetics in children with JRA and NSAID can alter MTX kinetics. NSAID toxicity should be considered when assessing adverse reactions in patients receiving the combination treatment of MTX and NSAID Ramírez J;House LK;Karrison TG;Janisch LA;Turcich M;Salgia R;Ratain MJ;Sharma MR, J Clin Pharmacol, 2019, 59:1632-1640; Prolonged Pharmacokinetic Interaction Between Capecitabine and a CYP2C9 Substrate, Celecoxib This study investigated the time course and magnitude of the pharmacokinetic interaction between capecitabine and the cytochrome P450 (CYP) 2C9 substrate celecoxib, with implications for coadministration of fluoropyrimidines with CYP2C9 substrates such as warfarin. Patients received celecoxib 200 mg orally twice daily continuously, with capecitabine (1000 mg/m(2) orally twice daily for 14 days every 21 days) starting 7 days later. Assessment of the drug-drug interaction (DDI) potential was performed using equivalence testing, which assumes that there is no clinically relevant DDI when the calculated 90% confidence intervals (CIs) of the drug exposure ratios fall within the range of 0.80 to 1.25. Comparison of steady-state pharmacokinetic parameters of celecoxib between day 7 (cycle 0, celecoxib only) and day 14 (cycle 1, celecoxib + capecitabine) showed geometric mean ratios of 1.24 (90%CI, 1.04-1.49), 1.30 (1.11-1.53) and 1.28 (1.11-1.47) for maximum plasma concentration, minimum plasma concentration, and area under the concentration-time curve from time zero to 8 hours, respectively. Comparison of day 7 vs day 21 (cycle 1, after 1 week washout of capecitabine) showed a further increase in the geometric mean ratio of maximum plasma concentration (1.39; 90%CI, 1.16-1.66), minimum plasma concentration (1.53; 1.10-2.12) and area under the concentration-time curve from time zero to 8 hours (1.41; 1.19-1.68). Because the 90%CIs fell outside the prespecified equivalence margin, we conclude that coadministration results in a DDI (increased celecoxib exposure) that persists for at least 7 days after capecitabine discontinuation. Close monitoring should be undertaken when administering fluoropyrimidines with CYP2C9 substrates with narrow therapeutic indexes while also weighing the benefits and risks for individual patients. Cassano WF, Am J Pediatr Hematol Oncol, 1989, 11:481-482; Serious methotrexate toxicity caused by interaction with ibuprofen Rachana PR;Anuradha HV;Mounika R, Journal of Clinical and Diagnostic Research, 2015, 9:FD01-FD03; Stevens Johnson syndrome-toxic epidermal necrolysis overlap secondary to interaction between methotrexate and etoricoxib: A case report Rheumatoid arthritis (RA) is an autoimmune disease affecting about 1% of people, with the highest incidence between 40 and 70 years. Methotrexate is an anti-folate analogue that has good efficacy and safety in the treatment of RA. Methotrexate (MTX) and non-steroidal anti inflammatory drugs are often concomitantly administered in clinical practice for the treatment of RA. In this case report, a 57-year- old female was treated with oral methotrexate 7.5 mg per week for a diagnosed case of RA. Since her pain persisted after completing six weeks of treatment with methotrexate, oral etoricoxib 60 mg once daily was added to the treatment regimen. Six weeks later, the patient complained of oral ulcerations and blisters on all fours limbs and trunk. The patient was re-evaluated and was diagnosed with Stevens-Johnson syndrome-Toxic epidermal necrolysis (SJS-TEN) overlap. This case highlights the possible pharmacokinetic interaction between methotrexate and etoricoxib that has a significant clinical implication Iqbal MP;Baig JA;Ali AA;Niazi SK;Mehboobali N;Hussain MA, Biopharm Drug Dispos, 1998, 19:163-167; The effects of non-steroidal anti-inflammatory drugs on the disposition of methotrexate in patients with rheumatoid arthritis We have studied the pharmacokinetics of methotrexate in patients with rheumatoid arthritis concurrently taking the most commonly used non- steroidal anti-inflammatory drugs (NSAIDs), aspirin, diclofenac, naproxen, indomethacin, and ibuprofen. The area under the curve, the total systemic clearance, the distribution volume, and the half-life of methotrexate in patients receiving concurrent NSAID therapy did not change significantly (at p < 0.05). Concurrent treatment with NSAIDs resulted in increased inter-patient variability of methotrexate concentration, possibly as a result of biochemical interactions; however, it does not appear clinically relevant. The data suggest that the NSAIDs do not significantly affect the disposition of methotrexate, contrary to some of the earlier reports Combe B;Edno L;Lafforgue P;Bologna C;Bernard JC;Acquaviva P;Sany J;Bressolle F, Br J Rheumatol, 1995, 34:421-428; Total and free methotrexate pharmacokinetics, with and without piroxicam, in rheumatoid arthritis patients The pharmacokinetic profile of total and free methotrexate (MTX) and the effect of piroxicam on MTX pharmacokinetics was studied in 20 rheumatoid arthritis patients receiving a stable dosage of MTX (10 mg/week). Plasma protein binding ranged from 25 to 55%. To describe the variations with time of the unbound fractions a mathematical characterization relationship between the total and free MTX was used. Total and free MTX were correlated with the sigmoid maximum effect model. The slope factor (gamma) was proportional to the number of binding sites. The free fraction for a given patient can be evaluated from this relationship. Total clearance of MTX was not statistically different with piroxicam (8.0 l/h for total MTX, 13.7 l/h for free MTX) vs without piroxicam. Likewise, there were no significant difference in tmax, area under the plasma concentration vs time curve, distribution and elimination half-lives, mean resonance time, and volumes of distribution. Although the highest observed total MTX concentration was significantly lower with piroxicam, there were no significant pharmacokinetic interactions between low-dose MTX and piroxicam Sweeney CJ;Takimoto CH;Latz JE;Baker SD;Murry DJ;Krull JH;Fife K;Battiato L;Cleverly A;Chaudhary AK;Chaudhuri T;Sandler A;Mita AC;Rowinsky EK, Clin Cancer Res, 2006, a, 12:536-542; Two drug interaction studies evaluating the pharmacokinetics and toxicity of pemetrexed when coadministered with aspirin or Ibuprofen in patients with advanced cancer PURPOSE: Pemetrexed is an antimetabolite that is structurally similar to methotrexate. Because nonsteroidal anti-inflammatory drugs (NSAID) impair methotrexate clearance and increase its toxicity, we evaluated the pharmacokinetics and toxicity of pemetrexed when coadministered with aspirin or ibuprofen in advanced cancer patients. EXPERIMENTAL DESIGN: In two independent, randomized, crossover drug interaction studies, cancer patients with a creatinine clearance (CrCl) > or =60 mL/min received an NSAID (aspirin or ibuprofen) with either the first or the second dose of pemetrexed (cycle 1 or 2). Pemetrexed (500 mg/m(2)) was infused i.v. on day 1 of a 21-day cycle, and all patients were supplemented with oral folic acid and i.m. vitamin B(12). Aspirin (325 mg) or ibuprofen (400 mg; 2 x 200 mg) was given orally every 6 hours, starting 2 days before pemetrexed administration, with the ninth and final dose taken 1 hour before infusion. Pemetrexed pharmacokinetics with and without concomitant NSAID treatment were compared for cycles 1 and 2. RESULTS: Data from 27 patients in each study were evaluable for the analysis of pemetrexed pharmacokinetics. Coadministration of aspirin did not alter pemetrexed pharmacokinetics; however, ibuprofen coadministration was associated with a 16% reduction in clearance, a 15% increase in maximum plasma concentration, and a 20% increase in area under the plasma concentration versus time curve but no significant change in V(ss) compared with pemetrexed alone. No febrile neutropenia occurred in any patient, and no increase in pemetrexed-related toxicity was associated with NSAID administration. CONCLUSIONS: Pemetrexed (500 mg/m(2)) with vitamin supplementation is well tolerated and requires no dosage adjustment when coadministered with aspirin (in patients with CrCl > or =60 mL/min) or ibuprofen (in patients with CrCl > or =80 mL/min)
|
|
|
|
|
|