|
Klik på et bogstav for at se de begreber, der er forklaringer til.
- ACE-hæmmere: Angiotensin Converting Enzyme hæmmere. ACE-hæmmere nedsætter aktiviteten af renin-angiotensin-aldosteron-systemet ved at hæmme omdannelsen af angiotensin I til II, hvorved universel vasodilatation uden sympatikusaktivering indtræder og medfører fald i blodtrykket. Anvendes typisk mod forhøjet blodtryk og hjerteinsufficiens.
- Antacida: Stoffer der neutraliserer syre produceret i mavesækken. Eller: Syreneutraliserende stoffer, der medfører neutralisering af mavesækkens pH.
- AUC: Area under the curve. Det grafiske areal under en plasmakoncentrations-tids-kurve for et lægemiddel. AUC bruges til at beskrive, hvordan kroppen eksponeres for et givent lægemiddel og anvendes til at estimere biotilgængeligheden og clearence.
- BID: Medicinsk forkortelse for bis in die = to gange dagligt.
- Biotilgængelighed, F: Den del af et oralt administreret lægemiddel, der i forhold til en intravenøs dosis når det systemiske kredsløb. Omfatter også den hastighed, hvormed dette sker. Biotilgængelighed omfatter både absorptionen over tarmvæggen (absorptionen sensu strictiori) og en evt. førstepassagemetabolisme.
- Bredspektret antibiotika: Antibiotika med virkning på et bredt spektrum af mikroorganismer, i modsætning til smalspektrede antibiotika, der kun er virksomme over for specifikke typer af mikroorganismer.
- Clearance (Cl): Forholdet mellem et lægemiddels (eller andet stofs) eliminationshastighed (mængde per tidsenhed) og dets koncentration i plasma (eller blod).
Clearance er konstant, dvs. koncentrations-uafhængig, for stoffer, der elimineres efter en 1. ordens-reaktion.
Clearance bestemmer sammen med fordelingsrummet halveringstiden. Clearance fra forskellige eliminationsorganer er additiv.
- Cmax: Den maksimale koncentration i plasma, der opnås efter lægemiddelindgift.
Ved i.v. indgift er Cmax lig Co, mens Cmax efter peroral indgift oftest først opnås efter 1-2 timer (tmax).
- CYP P450: Cytochrom-P450. Enzymsystem, som metaboliserer adskillige lægemidler via oxidering.
Oxidering udgør den kvantitativt dominerende eliminationsvej for lægemidler. CYP-enzymerne forekommer i særlig høj koncentration i leveren.
- Fald i clearance: Lægemidlet tager længere tid at få renset ud af kroppen.
- Halveringstid, t1/2: Den tid, det tager organismen (efter fordeling) at eliminere halvdelen af den tilbageværende mængde lægemiddel i kroppen.
Størrelsen er konstant og koncentrationsuafhængig for lægemidler med 1. ordens-elimination.
- Hepatisk: Vedr. leveren.
- Hypertension: Forhøjet blodtryk.
- Hypoglykæmi: Lavt blodsukker. Symptomer optræder ofte ved blodsukker lavere end 2,5 mmol/L.
- Hypotension: Lavt blodtryk.
- Hypothyreose: Nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen som fører til nedsat dannelse af hormon (thyroxin) og dermed for lavt stofskifte.
- Inducerende lægemiddel: Når et lægemiddel forårsager øget omsætning af et andet lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- Induktion: Øget omsætning af et lægemiddel via induktion af f.eks. CYP450.
- INR: International normalized ratio. INR er en standardiseringsmetode til sammenligning af koagulationstider (protrombintider, PT). INR er således et mål for blodets evne til at koagulere.
INR har til formål at minimere forskellene mellem tromboplastinreagenser ved hjælp af en kalibreringsproces, hvor alle kommercielle tromboplastiner sammenlignes med et internationalt referencemateriale.
INR beregnes således: INR=((Patient PT)/(Middel normal PT))^ISI , og fortæller dermed hvor lang koagulationstiden er i forhold til den normale koagulationstid.
- ISI: International Sensitivity Index. Protrombintid målt med forskellige tromboplastiner kan ikke sammenlignes direkte med hinanden, f.eks. fordi sensitiviteten over for koagulationsfaktorer kan variere. For at få koagulationstider, der er så sammenlignelige som muligt, godkendte Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1983 en standard reference-tromboplastin. Alle producenter af tromboplastin skal kalibrere deres reagens over for WHOs standard. Den fundne værdi betegnes International Sensitivity Index (ISI), og bruges til at beregne INR.
- Iskæmi: Ophævet eller nedsat blodforsyning af et væv i forhold til dets behov.
- Isoenzymer: Forskellige udtryksformer for et enzym. Opstår pga. af forskellige allelle gener. Eksempler ses inden for det lægemiddelomsættende system CYP450, hvor isoenzymer f.eks. er 2D6, 3A4 og 2C9.
- Kasuistik: I lægevidenskab en offentliggjort beskrivelse af et enkelt eller få sygdomstilfælde (casus (lat.): ”tilfælde, sag”).
- Lipidsænkende lægemidler: Lægemidler, der sænker visse af blodets fedtstoffer – kolesterolsænkende.
- Metabolisme: Metabolisme eller stofskifte er en generel betegnelse for den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler. Bruges synonymt med biotransformation.
- P-gp: Permeability glycoprotein. P-gp er et cellemembran-protein, som er tilstede i epithelceller i bl.a. tarm, lever og nyrer, hvor det transporterer fremmede substanser fra blodet og ud i hhv. tarmen, galdegange og nyretubuli.
- Plasma: Plasma er den fraktion af blodet, der ikke indeholder celler. Plasma indeholder forskellige næringsstoffer, hormoner, antistoffer, koagulationsfaktorer og salte. 95% af plasma består af vand.
- PO: Per os. Via munden.
- PN medicinering: Pro re nata medicinering. Medicin, der gives efter behov.
- PT: Protrombintid. Tiden, det tager plasma at koagulere, efter tilsætning af tromboplastin (også kaldet tissue factor). Protrombintiden bruges til at vurdere blodets koagulationsevne, og anvendes især til monitorering af antikoagulationsbehandling.
- qd: Quaque die. Hver dag.
- QID: Quater in die. Fire gange dagligt.
- Renal: (af lat. renalis), vedr. nyrerne.
- Respirationsdepression: Respirationsdepression (også kaldet hypoventilation) er når frekvensen eller dybden af respirationen er utiltrækkelig til at opretholde den nødvendige gasudveksling i lungerne.
- Serotonergt syndrom: Et symptomkompleks, der skyldes overstimulering i centralnervesystemet med serotonergt aktive substanser. Symptomerne er muskelrykninger, skælven, kvalme, diarré, sved og forvirring.
- Serum: Plasma uden koagulationsfaktorer.
- SID: Semel in die. Én gang dagligt.
- SmPC: SmPC står for Summary of Product Characteristics, og er det engelske udtryk for produktresumé.
- TID: Ter in die. Tre gange dagligt.
- tmax: Det tidspunkt, hvor den maksimale plasmakoncentration af et lægemiddel indtræder. Des hurtigere absorptionshastighed, des mindre tmax.
- Total clearance: Summen af hepatisk og renal clearance. I hvilken grad disse fraktioner bidrager afhænger af, om lægemidlet primært udskilles renalt eller også undergår fase I (f.eks. via CYP) og fase II (f.eks. glukuronidering) biotransformation i leveren.
- UGT: Uridine 5'-diphospho-glucuronosyltransferase, eller UDP- glucuronosyltransferase. Glucuronyltransferaser er enzymer, som foretager konjugering (glucuronidering) af mange lægemidler og lægemiddelmetabolitter, hvorved de omdannes til stoffer, der er lettere at udskille.
- Vasodilatation: Udvidelse af kar.
- Vasokonstriktion: Sammentrækning af kar.
|
|
Formålet med Interaktionsdatabasen er at gøre behandlingen med lægemidler mere effektiv og sikker, og fremme kvaliteten i patientbehandlingen, herunder bidrage til rationel farmakoterapi. Det har været til hensigt at udvikle et redskab, der er let at anvende i den kliniske hverdag og, hvor der på højt fagligt niveau er skabt konsensus om rekommandationer og beskrivelser af interaktioner mellem lægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker og kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase.
Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
|
|
Etableringen af Interaktionsdatabasen var et fælles projekt mellem Danmarks Apotekerforening, Den Almindelige Danske Lægeforening, Dansk Lægemiddel Information A/S og Institut for Rationel Farmakoterapi. En projektleder og 2 farmaceuter stod for opbygningen af databasen bistået af et fagligt videnskabeligt udvalg. Desuden har der været tilknyttet eksperter indenfor forskellige fagområder. Efter en årrække under Sundhedsstyrelsen overtog Lægemiddelstyrelsen i 2015 driften og vedligeholdelsen af databasen.
|
|
Vær opmærksom på, at alle anbefalinger på Interaktionsdatabasen.dk er vejledende.
Hjemmesiden giver desuden ikke oplysninger om bivirkninger ved hvert enkelt præparat. Her henviser vi til indlægssedlen i det enkelte præparat eller til Lægemiddelstyrelsens produktresuméer.
Der kan forekomme bivirkninger, du ikke kan finde informationer om her. Dem vil vi opfordre dig til at indberette til Lægemiddelstyrelsen. Det kan du gøre på:
|
|
I denne database er lægemiddelinteraktion defineret som en ændring i enten farmakodynamikken og/eller farmakokinetikken af et lægemiddel forårsaget af samtidig behandling med et andet lægemiddel.
Interaktionsdatabasen medtager farmakodynamiske interaktioner, der ikke er umiddelbart indlysende additive (fx med forskellig virkningsmekanisme), og som kan have væsentlig klinisk betydning.
Andre faktorer, som interagerer med eller ændrer lægemiddelvirkningen så som næringsmidler (f.eks. fødemidler og kosttilskud) og nydelsesmidler (f.eks. alkohol og tobak), er ikke medtaget. Dog er medtaget lægemiddelinteraktioner med grapefrugtjuice, tranebærjuice og visse naturlægemidler.
Interaktionsdatabasens primære evidensgrundlag er offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer medtaget.
I Interaktionsdatabasen findes fem forskellige symboler:
- Det røde symbol (tommelfingeren, der peger nedad) betyder, at den pågældende præparatkombination bør undgås. Denne anbefaling bliver givet i tilfælde hvor det vurderes, at den kliniske betydning er udtalt, og hvor dosisjustering ikke er mulig, eller hvis der er ligeværdige alternativer til et eller begge af de interagerende stoffer. Det røde symbol vælges også i tilfælde, hvor der vurderes at være ringe dokumenteret effekt af et eller begge stoffer, (hvor anvendelse derfor ikke findes strengt nødvendig), f.eks. for visse naturlægemidler.
- Det gule symbol (den løftede pegefinger) betyder, at kombinationen kan anvendes under visse forholdsregler. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er moderat til udtalt, samtidig med at den negative kliniske effekt af interaktionen kan modvirkes, enten gennem ned- eller opjustering af dosis, eller ved at forskyde indtagelsestidspunktet for det ene præparat. Anbefalingen gives også, hvis det vurderes, at kombinationen kan anvendes under forudsætning af øget opmærksomhed på effekt og/eller bivirkninger.
- Det grønne symbol (tommelfingeren, der peger opad) betyder, at kombinationen kan anvendes. Denne anbefaling gives i tilfælde, hvor det vurderes, at den kliniske betydning er uvæsentlig eller ikke tilstede.
- Det blå symbol (udråbstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der søges på et specifikt præparat eller en præparatkombination, som ikke findes beskrevet i Interaktionsdatabasen, men hvor der findes andre beskrevne interaktioner mellem stoffer i stofgruppen, som muligvis kan være relevante for søgningen.
- Det grå symbol (spørgsmålstegnet) fremkommer i tilfælde, hvor der er søgt på et præparat eller en præparatkombination, som (endnu) ikke er beskrevet i Interaktionsdatabasen, og hvor der heller ikke findes beskrivelser af andre præparatkombinationer mellem de to stofgrupper. En manglende beskrivelse er ensbetydende med, at Lægemiddelstyrelsen ikke har kendskab til videnskabelige undersøgelser, der undersøger en interaktion mellem den pågældende præparatkombination, og heller ikke til kasuistiske beskrivelser af en mulig interaktion. Der kan også være tale om en kombination, hvor der ikke kan drages konklusioner på baggrund af nuværende viden.
Opdatering af databasens faglige indhold foregår via litteratursøgninger som leveres via Det Kongelige Bibliotek. Litteratursøgningerne er struktureret efter veldefinerede søgekriterier og bliver løbende evalueret. Endvidere foretages yderligere håndsøgning i referencelister som kvalitetssikring af litteratursøgningerne.
Databasen bliver opdateret løbende.
Lægemiddelstyrelsens enhed Regulatorisk & Generel Medicin står for opdatering og vedligehold af Interaktionsdatabasens indhold.
Vedligehold og opdatering af databasen foretages af den faglige arbejdsgruppe, som består af 1 akademisk medarbejder og 2 studerende.
Arbejdsgruppen samarbejder med en deltidsansat speciallæge i klinisk farmakologi omkring den kliniske vurdering af lægemiddelinteraktionerne.
Interaktionsdatabasen er et opslagsværktøj, der beskriver evidensbaserede interaktioner, det vil sige interaktioner, der er dokumenteret ved publicerede kliniske studier og/eller kasuistikker. Der vil således kunne forekomme uoverensstemmelse mellem andre opslagsværker, som er opbygget efter andre principper og evidenskriterier.
Der inkluderes kun interaktioner fra offentligt publicerede, peer-reviewed original interaktionslitteratur (kliniske studier udført på mennesker samt kasuistikker) publiceret i PubMed og Embase. Desuden er interaktioner hvor data er beskrevet i produktresuméer også medtaget. Det tilstræbes at databasen opdateres snarest efter publicering, men der kan forekomme forsinkelser.
Interaktionsdatabasen beskriver interaktioner for markedsførte lægemidler, naturlægemidler samt stærke vitaminer og mineraler. I interaktionsbeskrivelserne skelnes som udgangspunkt ikke mellem forskellige dispenseringsformer. For udvalgte lægemidler skelnes dog mellem dermatologiske og systemiske formuleringer. Handelsnavnene for stærke vitaminer og mineraler, naturlægemidler samt lægemidler som ikke figurerer på medicinpriser.dk (dvs. SAD præparater) kan ikke findes på interaktionsdatabasen.
Interaktionsdatabasen omhandler ikke kosttilskud, vacciner, parenteral ernæring, elektrolytvæsker, lægemidler uden systemisk effekt og priktest (ALK).
Ja, du kan slå både lægemidler, naturlægemidler, stærke vitaminer, mineraler og enkelte frugtjuice op.
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der typisk indeholder tørrede planter eller plantedele, udtræk af planter eller andre naturligt forekommende bestanddele. Naturlægemidler er i lovgivningen defineret som "lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen". Naturlægemidler skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen inden de må sælges.
Stærke vitaminer og mineraler er en gruppe lægemidler, hvis indholdsstoffer udelukkende er vitaminer og/eller mineraler, og hvor indholdet af vitamin eller mineral er væsentligt højere end det normale døgnbehov hos voksne mennesker. Stærke vitaminer og mineraler kan kun godkendes til at forebygge og helbrede såkaldte mangeltilstande (og altså ikke til at behandle sygdomme). Stærke vitaminer og mineraler må kun sælges i Danmark, hvis de er godkendt af Lægemiddelstyrelsen.
Ja, du kan søge på så mange lægemidler/indholdsstoffer, du ønsker samtidig. Det gør du ved at bruge søgeboksen til højre på forsiden med overskriften ”Søg på flere præparater i kombination”. Her kan du tilføje flere felter med knappen nederst. Hvis du søger på kombinationer med mere end to slags lægemidler/indholdsstoffer, skal du være opmærksom på, at du ikke kun får ét resultat, men et antal 1+1 kombinationer. Et eksempel: Hvis du søger på samtidig brug af en p-pille, et blodtrykssænkende lægemiddel og et sovemiddel, får du 3 mulige resultater:
A: kombinationen af p-pille og blodtrykssænkende lægemiddel
B: kombinationen af p-pille og sovemiddel
C: kombinationen af blodtrykssænkende lægemiddel og sovemiddel
Du får de parvise kombinationer, der er videnskabeligt undersøgt.
Nej, du skal ikke angive dosis (500mg paracetamol) eller interval (2xdaglig), når du skal søge på et præparat eller indholdsstof. Det er kun selve præparatnavnet eller navnet på indholdsstoffet, du skal skrive. Vælg eventuelt bare navnet fra listen.
Det er desværre sådan, at der indtil videre kun kan søges på indholdsstof, når det gælder naturlægemidler.
Dette sker, når du søger på et kombinationspræparat. Når du søger på et kombinationspræparat, får du præsenteret et resultat for hvert af disse indholdsstoffer.
Indholdet i databasen er resultatet af grundige vurderinger af videnskabelige artikler og konklusioner fra humane forsøg. Hvis du kun får én interaktion på trods af, at du har indtastet flere præparater eller indholdsstoffer, skyldes det, at der endnu ikke er beskrevet (eller fundet) interaktioner af de andre indholdsstoffer i den videnskabelige litteratur.
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, og i månedsbladet Rationel Farmakoterapi, juni 2015.
|
|
Lægemiddelstyrelsen
Axel Heides Gade 1
2300 København S
Tlf.nr 44 88 95 95
|
|
|
|
|
Interaktionsoplysninger
|
|
|
|
|
|
|
|
1. Præparat: Metoprololsuccinat "Hexal" - Aktivt indholdsstof: metoprolol |
|
|
 |
Interaktionsoplysninger for metoprolol og rifampicin |
 |
Øgning af dosisaf metoprolol kan blive nødvendigt afhængig af effekt.
Rifampicin nedsætter AUC for metoprolol med ca. 35% pga. enzyminduktion i leveren.
moderat
dokumenteret
Beta-blokerende midler, usammensatte acebutolol, atenolol, betaxolol, bisoprolol, carvedilol, esmolol, ivabradin, labetalol, Landiololhydrochlorid, metoprolol, nebivolol, oxprenolol, pindolol, propranolol, sotalol, tertatolol, timolol tuberkulostatika, rifamyciner rifabutin, rifampicinRifampicin nedsætter AUC for bisoprolol, metoprolol, propranolol og atenolol, grundet induktion af CYP3A4.
Rifabutin inducerer i mindre grad leverenzymerne i forhold til rifampicin, hvorfor det vil forventes at interaktionerne vil være mindre alvorlige.
Der er i litteraturen ikke lokaliseret yderligere undersøgelser eller kasuistikker, som beskriver betablokkeres (selektive og non-selektive) påvirkning af rifamyciner.
Da stofferne i de to stofgrupper er meget forskellige, er det ikke muligt at beskrive en evt. klasseeffekt.
Litteraturgennemgang - Vis
Bisoprolol og rifampicin Ved samtidig indgift af en flerdosis rifampicin og bisoprolol hos 6 raske forsøgspersoner (Kirch W, Rose I et al, 1986) konstateres fald i AUC for bisoprolol på ca. 34 % (fra 597 til 397 ng/ml/time), fald i Cmax for bisoprolol på 23 % (fra 55,5 til 43 mg/ml) og stigning i bisoprolol clearence på ca. 34 % (fra 15,8 til 23,8 l/time) pga. enzyminduktion i leveren. Metoprolol og rifampicin Ved samtidig indgift af en enkelt dosis metoprolol og flerdosis rifampicin hos 12 raske forsøgspersoner finder Bennett PN, John VA et al, 1982 et fald i AUC for metoprolol på ca. 33 % (fra 930 til 624 µg/l/time) pga. enzyminduktion i leveren. Der er i undersøgelsen ikke angivet ændringer i andre farmakokinetiske parametre for metoprolol. Propranolol og rifampicin Ved samtidig indgift af flerdosis propranolol og rifampicin (600 mg daglig) hos 6 raske forsøgspersoner (Herman RJ, Nakamura K et al, 1983) konstateres følgende ændringer i propranolols kinetik: clearence for propranolol steg med 37 % (fra 35,7 til 96,1 ml/min/kg) mens T½ fandtes uændret. Stigning i propranolol clearence skyldes enzyminduktion i leveren. Hos 4 patienter (Herman RJ, Nakamura K et al, 1983) fandtes tilsvarende øgning af clearance for propranolol ved indgift af 900 eller 1200 mg rifampicin daglig. Atenolol og rifampicin Ved samtidig indgift af en enkelt dosis atenolol på dag 6 hos 9 raske forsøgspersoner i behandling med 600 mg rifampicin daglig (Lilja JJ, Juntti PL et al, 2006) observeres et fald i atenolols AUC (0-uendelig) på 19 %(spændvide: -13 %; 64 %) , samt en øgning af hjertefrekvensen på 3.5 (CI 95 %: 1.0; 6.1) slag per minut og af det systoliske blodtryk på 4.3 CI 95 %(-0.3; 8.8) mmHg og det diastoliske blodtryk på 3.9 (CI 95 %: 0.5; 7.2). Mekanisme: Enzyminduktion af atenols omsætning i CYP3A4 i leveren. Atenolol og rifabutin Ved kombinationsbehandling med 50 mg atenolol daglig og 300 mg rifabutin daglig hos en patient, Goldberg SV, Hanson D et al, 2003, kom patientens angina symptomer tilbage på udgangsniveauet i forhold til kombinationsbehandling med rifampicin og atenol. Rifabutin inducerer dog også CYP3A4, men i mindre grad end rifampicin. Tertatolol og rifampicin Indgift af tertatolol til 10 patienter med ateriel hypertension, der i en uge havde været i behandling med 600 mg rifampicin dagligt, medførte en nedsat plasmakoncentration og stærk forkortet halveringstid af tertatolol, sammenlignet med isoleret behandling med tertatolol til samme gruppe patienter (Kirch W, Milferstadt S et al, 1990). Der blev ikke observeret betydende påvirkning af tertatolols farmakodynamiske virkning ved samtidig behandling med rifampicin. Bennett PN;John VA;Whitmarsh VB, Br J Clin Pharmacol, 1982, 13:387-391; Effect of rifampicin on metoprolol and antipyrine kinetics 1 Effects of rifampicin on the pharmacokinetics of single oral doses of metoprolol and antipyrine are reported. 2 Rifampicin, administered daily for 15 days, reduced the area under the plasma concentration-time curve (AUC) of metoprolol but the rate constant for elimination (beta) of metoprolol from plasma did not alter significantly. 3 Administration of rifampicin for 13 days reduced AUC and increased beta of antipyrine. Thirteen days after discontinuing rifampicin. AUC and beta of antipyrine remained significantly different from the initial values. 4 Some loss of beta-adrenoceptor blockade should be anticipated if rifampicin is administered to patients who are receiving metoprolol Lilja JJ;Juntti PL;Neuvonen PJ, Basic Clin Pharmacol Toxicol, 2006, 98(6): 555-558-558; Effect of rifampicin on the pharmacokinetics of atenolol Also poorly metabolized drugs, including certain < beta >-blocking agents, can be susceptible to drug interactions caused by transporter inhibitors and inducers. Thus, our aim was to investigate the effect of rifampicin on the pharmacokinetics of atenolol in healthy people. In a randomized cross-over study with two phases, nine healthy volunteers received a 5-day pretreatment with rifampicin (600 mg daily) or placebo. On day 6, a single 100 mg dose of atenolol was administered orally. The plasma concentrations of atenolol and its excretion into urine were measured up to 33 hr after dosing. Systolic and diastolic blood pressures and heart rate were recorded in a sitting position before the intake of atenolol and 2, 4, 6, and 10 hr later. During the rifampicin phase, the mean area under the plasma concentration-time curve (AUC<inf>0-< infinity ></inf>) of atenolol was decreased to 81% and renal clearance increased to 109% of the placebo phase values (P<0.05). Rifampicin pretreatment reduced, albeit not statistically significantly, also the peak plasma concentration (C<inf>max</inf>), AUC<inf>0-33 hr</inf>, and amount of atenolol excreted to 85% (P=0.139), 81% (P=0.053), and 86% (P=0.12) of the respective placebo phase values. The average heart rate and diastolic blood pressure were slightly higher during the rifampicin phase compared with the placebo phase (P<0.05). To conclude, although the inducing effect of rifampicin may not have been at its maximum by day 6, rifampicin has only a minor effect on the pharmacokinetics of atenolol evidenced by a slight reduction in its bioavailability. < copyright > Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology 2006 Herman RJ;Nakamura K;Wilkinson GR;Wood AJ, Br J Clin Pharmacol, 1983, 16:565-569; Induction of propranolol metabolism by rifampicin The effect of rifampicin on the blood concentration-time curve of propranolol at steady-state following oral administration of 120 mg every 8 h was investigated in six normal, young, male subjects. After an initial 2 week dosing period, all individuals additionally received 600 mg rifampicin daily for 3 weeks followed by a 4 week period during which again only the propranolol was given. In four of the subjects the effects of 900 and 1200 mg rifampicin daily was also studied. Changes in disposition were assessed by estimation of propranolol´s oral clearance and elimination half-life during the dosage interval. Rifampicin (600 mg/day) caused a large increase in propranolol´s oral clearance (35.7 +/- 16.3 vs 96.1 +/- 26.9 ml min-1 kg-1, mean +/- s.d.), but neither the elimination half-life nor extent of plasma binding were affected. Increasing the daily dosage to 900 and 1200 mg did not cause any additional changes in oral clearance. Four weeks after discontinuing rifampicin, propranolol´s oral clearance had essentially returned to its pre-induction level. The oral clearance of propranolol was significantly smaller (89.5 +/- 14.4%) during the dosage interval immediately after administration of the last rifampicin dose than the value measured 24 h later. The findings are consistent with rifampicin causing induction of the drug metabolizing enzymes responsible for propranolol´s biotransformation. The marked reduction in the steady-state propranolol blood concentration that results from chronic rifampicin administration would be expected to result in a significant change in clinical effectiveness of the beta-adrenoceptor blocker when the two drugs are used concurrently Kirch W;Rose I;Klingmann I;Pabst J;Ohnhaus EE, Eur J Clin Pharmacol, 1986, 31:59-62; Interaction of bisoprolol with cimetidine and rifampicin In 6 healthy volunteers the pharmacokinetics of bisoprolol under steady-state conditions was investigated over three consecutive phases: over 7 days of 10 mg of bisoprolol once daily per os, 7 days of 10 mg of bisoprolol once daily plus 400 mg of cimetidine t.i.d. and 14 days of 10 mg of bisoprolol and 600 mg of rifampicin once daily with adequate intervals free of medication. After therapy with bisoprolol alone peak plasma levels (Cssmax) of the beta-blocker were 55.5 +/- 6.4 ng/ml (means +/- SEM), area under the plasma level-time curve (AUC tau) was 597 +/- 70 ng/ml.h, total body clearance (CL) 15.8 +/- 1.8 l/h and elimination half-lives (t1/2 beta) 10.1 +/- 1.2 h. Cimetidine did not cause any significant changes in the pharmacokinetics of bisoprolol. Co-administration of rifampicin resulted in a decrease in Cssmax (43.0 +/- 6.9 ng/ml), AUC tau (397 +/- 54 ng/ml X h) and t1/2 beta (6.2 +/- 0.4 h). Accordingly, total body clearance increased to 23.8 +/- 2.5 l/h (p less than 0.05). In conclusion bisoprolol showed a statistically significant but probably clinically not important interaction with the enzyme-inducing drug rifampicin, but not with the enzyme inhibitor cimetidine Kirch W;Milferstadt S;Halabi A;Rocher I;Efthymiopoulos C;Jung L, Cardiovasc Drugs Ther, 1990, 4:487-491; Interaction of tertatolol with rifampicin and ranitidine pharmacokinetics and antihypertensive activity The interaction of the new beta-receptor antagonist tertatolol with rifampicin and ranitidine was investigated in ten patients with arterial hypertension (WHO stages I-II). They were treated orally with a single dose of tertatolol 5 mg alone and, after randomized allocation, with ranitidine 150 mg twice daily or rifampicin 600 mg once daily for 1 week each (tertatolol 5 mg was concurrently administered on the seventh day of the treatment phases). Following each therapeutic phase, circadian blood pressure values as well as kinetic parameters were obtained. On treatment with tertatolol alone, maximum plasma concentrations were 123.7 +/- 32.4 ng/ml (mean +/- SD) and were reached after 1.95 +/- 1.77 hours. The tertatolol elimination half-life was 9.0 +/- 7.1 hours. Coadministration of ranitidine did not significantly alter the kinetic parameters and antihypertensive effect of tertatolol. Rifampicin, however, decreased the maximum plasma levels of tertatolol to 80.6 +/- 18.5 ng/ml and markedly shortened the elimination half-life to 3.4 +/- 2.6 hours (p less than 0.01 compared with tertatolol alone). Urinary excretion of parent tertatolol and unchanged 4-hydroxy tertatolol was decreased under rifampicin, and a tendency to a reduction in the effect of tertatolol on circadian blood pressure values was observed. Twenty-four hours after administration, the heart rate in those patients on tertatolol alone (68 +/- 6 beats/min) was lower than in those on tertatolol plus rifampicin (74 +/- 7 beats/min). In conclusion, a pronounced pharmacokinetic interaction, with a limited consequence in terms of pharmacodynamic effects, was found in the present study when tertatolol was administered with rifampicin, but not with ranitidine Goldberg SV;Hanson D;Peloquin CA, Clin Infect Dis, 2003, 37:607-608; Rifamycin treatment of tuberculosis in a patient receiving atenolol: less interaction with rifabutin than with rifampin
|
|
|
|
|
|
|