Hos patienter i stabil behandling med thyroidhormoner forventes ingen interaktion med perorale vitamin K antagonister, mens der ved tillægning af thyroideahormoner til patienter i behandling med vitamin K antagonister, vil kunne forventes øget effekt af antikoagulans.

Der er i litteraturen ikke lokaliseret kliniske studier omhandlende interaktioner med thyroideahormoner og phenprocoumon, men interaktioner som gælder for warfarin forventes også at gælde for phenprocoumon.

Warfarin og levothyroxin

Thyroideahormoner øger metabolismen af vitamin K afhængige koagulationsfaktorer. Hvis behandling med thyroideahormoner startes hos patienter (Stephens MA og Self TH, 1989; Costigan DC, Freedman MH et al, 1984) der allerede er i behandling med perorale antikoagulantia, kan forventes øget effekt af antikoagulantia og en reduktion af warfarin dosis med ca. 50% kan være nødvendig. Hvis patienterne derimod er i stabil behandling med thyroideahormoner forventes der ikke interaktion med perorale antikoagulantia, Vagenakis AG, Cote R et al, 1972; Self T og Weiburst M, 1975; Rice AJ, McIntosh TJ et al, 1971.

Et kohorte studie inkluderede 10.532 ældre patienter, som havde været i behandling med warfarin i mindst 3 måneder inden påbegyndt behandling med levothyroxin, og som havde været indlagt pga. blødning, Pincus D, Gomes T et al, 2012a. Der var desuden en kontrolgruppe på 40.595. Der blev ikke fundet en signifikant klinisk interaktion mellem warfarin og levothyroxin målt på risiko for hospitalsindlæggelse på grund af blødninger.

Et retrospektivt, selv-kontrolleret studie inkluderede 102 patienter, som modtog kronisk warfarin behandling og blev fulgt i 90 dage før og efter levothyroxin behandling. Den daglige index dosis af levothyroxin blev kategoriseret til 25 µg, 50 µg eller >50 µg og den gennemsnitlige warfarin dosis/INR ratio før og efter levothyroxin behandling blev beregnet. Der blev ikke fundet en signifikant forskel i warfarin dosis/INR ratioen før og efter levothyroxin behandlingen blev opstartet. Det konkluderes derfor, at INR monitorering ikke er nødvendig hos patienter, der er i kronisk og stabil behandling med warfarin, som opstartes på levothyroxin, Wood MD, Delate T et al, 2014a.

Phenprocoumon og levothyroxin

Hos en 62-årig kvinde rapporterer en labil antikoagulation profil efter på begyndt behandling med levothyroxin (50 mcg dagligt) udover behandling med phenprocoumon (3 mg / dag). Dette resulterede i en forhøjet INR (11 ca.) og makroskopisk hæmaturi, som krævede hospitalsindlæggelse. Phenprocoumon behandling pauseredes og efter 24 timer INR faldt til 2,14. Patientens INR steg 3 dage efter genoptagelse phenprocoumon terapi (1,5 mg / dag) til 6,79. Gaeti WP, Obreli-Neto PR et al, 2014

Supplerende litteratur: Wright DL, Carlson HE et al, 1987, Weintraub M, Breckenridge RT et al, 1973, Solomon HM og Schrogie JJ, 1967, Owens J, Neely W et al, 1962.